Bible

 

Ezekiel 37

Studie

   

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HE E, du ved det!"

4 sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HE ENs Ord!

5 siger den Herre HE EN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HE EN.

7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes aslen, og Benene nærmede sig hverandre.

8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

9 sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

13 og I skal kende, at jeg er HE EN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HE EN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HE EN.

15 HE ENs Ord kom til mig således:

16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

19 sig så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

21 Tal så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to iger.

23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

28 Og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bible

 

Zakarias 11:14

Studie

       

14 Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav "Bånd" for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1666

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1666. That 'all [these] were gathered together at the valley of Siddim' means that they were immersed in the unclean things that go with evil desires becomes clear from the meaning of 'the valley of Siddim', dealt with below at verse 10, which says that 'the valley of Siddim was pits after pits of bitumen', that is, it was full of bitumen-pits, which mean the filthy and unclean things that go with evil desires, 1299. The same may be seen from the fact that Sodom, Gomorrah, Admah, and Zeboiim meant evil desires and false persuasions, which are by their very nature unclean. That they are unclean anyone inside the Church may see; and in the next life it is clearly seen in what happens there. Spirits such as are immersed in these unclean things desire nothing better than to spend their time in places full of stagnant water, mire, and excrement, so that their very disposition carries such things with it. The emanation of such unclean things from them is detected as soon as they come near the sphere of good spirits, especially when they desire to infest the good, that is, to band together and attack them. All this shows what is meant by the valley of Siddim.

[2] 'Which is the Salt Sea' means the foul things which accompany derivative falsities. This becomes clear from the meaning of 'the Salt Sea', which would seem to be the same place as 'the valley of Siddim', for the words used are 'the valley of Siddim, which is the Salt Sea'. But the latter phrase has been added for the reason that 'the Salt Sea' means the falsities that burst forth from evil desires; indeed not one such desire exists which does not produce falsities. The life belonging to evil desires may be compared to a coal fire, and the falsities to the dim light that comes from it. Just as fire cannot exist without light, neither can evil desire do so without falsity. Every evil desire stems from some filthy love, for that which is loved is desired and is therefore called desire, the desire itself containing within itself an extension of that particular love. And what favors or supports that love or desire is called falsity. This shows why the phrase 'the Salt Sea' has here been added to 'the valley of Siddim'.

[3] Since evil desires and falsities are what vastate a person, that is, deprive him of all the life belonging to the love of good and to the affection for truth, such vastation is described in various places as a salt region, as in Jeremiah,

He who makes flesh his arm will be like a bare shrub in the solitary place, and will not see when good comes; and he will inhabit the parched places in the wilderness, a salt land, and not inhabited. Jeremiah 17:5-6.

In Ezekiel,

Its swamps and its marshes are not healed, they will be given up to salt. Ezekiel 47:11.

In David,

Jehovah turns rivers into a wilderness, and the outgoings of waters into a dryness, a fruitful land into a salty waste because of the wickedness of those inhabiting it. Psalms 107:33-34.

In Zephaniah,

Moab will be like Sodom, and the children of Ammon like Gomorrah, a place abandoned to the nettle, and a saltpit, and a desolation for ever. Zephaniah 2:9.

[4] In Moses,

The whole land will be brimstone and salt, a burning; it will not be sown, and it will not sprout, nor will any plant come up on it, as at the overthrow of Sodom and Gomorrah, of Admah and Zeboiim. Deuteronomy 29:23.

'The whole land will be brimstone and salt, a burning' stands for goods and truths that have been vastated - 'brimstone' for the vastation of good, 'salt' for the vastation of truth. Indeed heat and saltiness are destructive of the land and its crops in the way that evil desire is destructive of goods, and falsity of truths. Since 'salt' meant vastation, it was also customary to sow the cities they had destroyed with salt, to prevent their being rebuilt, as in Judges 9:45. Salt is also used in the contrary sense to mean that which renders fertile, and that which so to speak adds flavor.

[1666a] Verse 4 Twelve years they served Chedorlaomer, and in the thirteenth year they rebelled.

'Twelve years they served Chedorlaomer' means that evils and falsities did not reveal themselves in childhood but were subservient to apparent goods and truths. 'And in the thirteenth year they rebelled' means the onset of temptations in childhood.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.