¹ Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

² og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

³ Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HE E, du ved det!"

⁴ Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HE ENs Ord!

⁵ Så siger den Herre HE EN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

⁶ Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HE EN.

⁷ Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes aslen, og Benene nærmede sig hverandre.

⁸ Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

⁹ Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

¹⁰ Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

¹¹ Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

¹² Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

¹³ og I skal kende, at jeg er HE EN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

¹⁴ Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HE EN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HE EN.

¹⁵ HE ENs Ord kom til mig således:

¹⁶ Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

¹⁷ Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

¹⁸ Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

¹⁹ sig så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

²⁰ Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

²¹ Tal så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

²² Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to iger.

²³ De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁴ Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

²⁵ De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

²⁶ Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

²⁷ min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

²⁸ Og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

¹ Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HE ENs Herlighed er oprundet over dig.

² Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HE EN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.

³ Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende Skær.

⁴ Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;

⁵ da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes igdom:

⁶ Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og øgelse bærer de og kundgør HE ENs Pris;

⁷ alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.

⁸ Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?

⁹ Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de med til HE EN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig herlig.

¹⁰ Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over dig.

¹¹ Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes igdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.

¹² Thi det Folk og, ige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde, og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.

¹³ Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine Fødders Skammel.

¹⁴ Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HE ENs By, Israels Helliges Zion.

¹⁵ Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig, gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.

¹⁶ Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HE EN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

¹⁷ Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig etfærd.

¹⁸ Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.

¹⁹ Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig:. HE EN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed.

²⁰ Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HE EN skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.

²¹ Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HE EN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.

²² Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HE EN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.

¹⁴ Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav "Bånd" for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.