¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;

³ sig: Så siger den Herre HE EN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;

⁴ Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.

⁵ Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",

⁶ for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis anker skulde vende sig til den, og hvis ødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.

⁷ Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine ødder imod den og strakte sine anker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.

⁸ På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.

⁹ Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens ødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra oden.

¹⁰ Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?

¹¹ Og HE ENs Ord kom til mig således:

¹² Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.

¹³ Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,

¹⁴ for at iget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.

¹⁵ Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?

¹⁶ Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.

¹⁷ Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.

¹⁸ Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!

¹⁹ Sig derfor: Så siger den Herre HE EN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!

²⁰ Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i ette med ham for den Troløshed, han viste mig.

²¹ Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til est, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HE EN, har talet.

²² Så siger den Herre HE EN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.

²³ På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.

²⁴ Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HE EN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HE EN, har talt og grebet ind.

¹² Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

¹ I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakim underkastede sig ham; men efter tre Års Forløb faldt han fra ham igen.

² Da sendte HE EN kaldæiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at ødelægge det efter det Ord, HE EN havde talet ved sine Tjenere Profeterne.

³ Det skyldtes ene og alene HE ENs Vrede, at Juda blev drevet bort fra HE ENs Åsyn; det var for Manasses Synders Skyld, for alt det, han havde gjort,

⁴ også for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt så meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HE EN ikke tilgive.

⁵ Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

⁶ Så lagde Jojakim sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Jojakin blev Kooge i hans Sted.

⁷ Men Ægypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babels Konge havde taget alt, hvad der tilhørte Ægypterkongen fra Ægyptens Bæk til Eufratfloden.

⁸ Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusålem. Hans Moder hed Nehusjta og var en Datter af Elnatan fra Jerusalem.

⁹ Han gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne, ganske som hans Fader.

¹⁰ På den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod Jerusalem, og Byen blev belejret.

¹¹ Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folk belejrede det.

¹² Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere, Øverster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det var i Kongen af Babels ottende egeringsår.

¹³ Og som HE EN havde forudsagt, førte han alle Skattene i HE ENs Hus og Kongens Palads bort og brød Guldet af alle de Ting, Kong Salomo af Israel havde ladet lave i HE ENs Helligdom.

¹⁴ Og han førte hele Jerusalem, alle Øversterne og de velhavende, 10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og Låsesmede, så der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra Landet.

¹⁵ Så førte han Jojakin som Fange til Babel, også Kongens Moder og Hustruer, hans Hoffolk og alle de højtstående i Landet førte han som Fanger fra Jerusalem til Babel;

¹⁶ fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og Låsesmedene, 1800 i Tal, alle øvede Krigere - dem førte Babels Konge som Fanger til Babel.

¹⁷ Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanja til Konge, og han ændrede hans Navn til Zedekias.

¹⁸ Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.

¹⁹ Han gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne, ganske som Jojakim.

²⁰ Thi for HE ENs Vredes Skyld timedes dette Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit Åsyn. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.