Bible

 

Exodus 32

Studie

   

1 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2 Da sagde Aron til dem: " iv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HE EN!"

6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

7 Da sagde HE EN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9 Og HE EN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11 Men Moses bønfaldt HE EN sin Gud og sagde: "Hvorfor HE E skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

14 Da angrede HE EN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HE EN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

27 og han sagde til dem: "Så siger HE EN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HE EN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HE EN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

31 Derpå gik Moses atter til HE EN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

33 HE EN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

35 Og HE EN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10494

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10494. For a man is against his son, and against his brother. That this signifies when the internal has been closed, in order to prevent truth and good from heaven from entering into the external, is evident from the signification of “a man against his son and against his brother,” that is, after he has slain them, as being the closing of the internal in respect to the influx of truth and good (of which above, n. 10490, 10492). (That a “son” denotes truth, see n. 489, 491, 533, 1147, 2623, 2628, 2803, 2813, 3373, 3704, 4257, 9807; and a “brother,” good, n. 3815, 4121, 4191, 5409, 5686, 5692)

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 489

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

489. That by “sons and daughters” are signified the truths and goods which they had a perception of, and indeed by “sons” truths, and by “daughters” goods, is evident from many passages in the Prophets; for in the Word, as also in olden time, the conceptions and births of the church are called “sons and daughters” as in Isaiah:

The Gentiles shall come to thy light, and kings to the brightness of thy rising; lift up thine eyes round about and see; all they gather themselves together and come to thee; thy sons shall come from far, and thy daughters shall be nursed at thy side; then thou shalt see and flow together, and thy heart shall be amazed, and shall be enlarged (Isaiah 60:3-5),

in which passage “sons” signify truths, and “daughters” goods.

[2] In David:

Deliver me and rescue me from the hand of the sons of the stranger, whose mouth speaketh vanity; that our sons may be as plants grown up in their youth, that our daughters may be as corner-stones hewn in the form of a temple (Psalms 44:11-12),

where the “sons of the stranger” signify spurious truths, or falsities; “our sons” signify doctrinals of truth; “our daughters” doctrinals of good.

[3] In Isaiah:

I will say to the north, Give up, and to the south, Keep not back; bring My sons from far, and My daughters from the ends of the earth; bring forth the blind people, and they shall have eyes; the deaf, and they shall have ears (Isaiah 43:6, 8),

in which passage “sons” signify truths; “daughters” goods; the “blind” those who would see truths; and the “deaf” those who would obey them.

[4] In Jeremiah:

Shame hath devoured the labor of our fathers from our youth; their flocks, their herds, their sons, and their daughters (Jeremiah 3:24),

where “sons” and “daughters” signify truths and goods. That “children” and “sons” signify truths, is plain from Isaiah: Jacob shall not now be ashamed, neither shall his face now wax pale; for when he shall see his children the work of My hands in the midst of him, they shall sanctify My name, and shall sanctify the Holy One of Jacob, and shall fear the God of Israel; they also that erred in spirit shall know understanding (Isaiah 29:22-24,

where the “Holy One of Jacob, the God of Israel” signifies the Lord; “children” signify the regenerate, who have the understanding of good and truth, as is indeed explained.

[5] Again:

Sing, O barren, thou that didst not bear, for more are the sons of the desolate than the sons of the married wife (Isaiah 54:1),

where the “sons of the desolate” signify the truths of the primitive Church, or that of the Gentiles; the “sons of the married wife” the truths of the Jewish Church.

[6] In, Jeremiah:

My tent is laid waste and all My cords are plucked out; My sons are gone forth of Me, and are not (Jeremiah 10:20),

where “sons” signify truths. Again:

His sons shall be as aforetime, and their congregation shall be established before Me (Jeremiah 30:20),

where “sons” signify the truths of the Ancient Church.

In Zechariah:

I will stir up thy sons, O Zion, with thy sons, O Javan, and make thee as the sword of a mighty man (Zechariah 9:13),

signifying the truths of the faith of love.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.