Bible

 

Exodus 29

Studie

   

1 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre,

2 usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.

3 Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre.

4 Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand.

5 Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet.

6 Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet.

7 Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham.

8 Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler,

9 omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig et. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

10 Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.

11 Slagt så Tyren for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet

12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd esten af Blodet ved Alterets Fod.

13 Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som øgoffer på Alteret;

14 men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

15 Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

16 Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret.

17 Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet

18 og bring så hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for HE EN; en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN er det.

19 Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved.

20 Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng esten af Blodet rundt om på Alteret.

21 Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

22 Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,

23 og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for HE ENs Åsyn,

24 og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Tag det så igen fra dem og bring det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for HE ENs Åsyn, et Ildoffer er det for HE EN.

26 Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for HE ENs Åsyn: det skal være din Del.

27 Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.

28 Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en ettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til HE EN.

29 Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem.

30 I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen.

31 Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted;

32 og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;

33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt.

34 Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35 Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen;

36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.

37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

38 Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer.

39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.

40 Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.

41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

42 Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HE ENs Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,

43 og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed.

44 Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.

45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;

46 og de skal kende, at jeg HE EN er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HE EN deres Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10151

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10151. And the altar. That this signifies receptivity of the Divine from the Lord in the higher heavens, is evident from the signification of “sanctifying,” as being receptivity of the Divine from the Lord (see above, n. 10149); and from the signification of “the altar,” as being a representative of the Lord as to Divine good (n. 9964), here as to the Divine good proceeding from Him in the heavens where it is received, thus in the higher heavens, for there the Lord is received as to Divine good; but in the lower heavens the Lord is received as to Divine truth (as was shown just above, n. 10150).

[2] Be it known that whatever represented the Lord Himself also represented heaven, for the Divine that proceeds from the Lord, when received by the angels, makes heaven. Thus in respect to what is their own the angels themselves do not make heaven; but in respect to the Divine which they receive from the Lord. That this is so can be seen from the fact that each one of them there acknowledges, believes, and also perceives, that there is nothing of good from himself, but only from the Lord; and that whatever is from himself is not good; thus wholly according to the doctrine of the church, that all good comes from above. As this is so, it follows that it is the Divine of the Lord which makes the heavenly life with them, consequently heaven. From this it can be seen how it is to be understood that the Lord is the all in all of heaven; also that the Lord dwells there in His own; and likewise that by an “angel” in the Word is signified something of the Lord (as has been shown in the preceding pages throughout).

[3] So it is with the church. In respect to what is their own the men of the church do not make the church, but in respect to what is Divine which they receive from the Lord; for everyone in the church who does not acknowledge and believe that all the good of love and the truth of faith are from God, is not of the church; for he wishes to love God from himself, and to believe in God from himself, which, however, no one can do. From this also it is evident that the Divine of the Lord makes the church, as it makes heaven. Moreover, the church is the Lord’s heaven on earth; consequently the Lord is also the all in all in the church, as He is in heaven, and there dwells in His own with men, as He does with the angels in heaven. Moreover, after their life in the world, the men of the church who in this way receive what is Divine of the Lord in love and faith, become angels of heaven; and no others.

[4] That the Divine of the Lord makes His kingdom with man, that is, heaven and the church with him, the Lord also teaches in John:

The Spirit of truth shall abide with you, and shall be in you, and ye shall know that I am in My Father, and ye in Me, and I in you (John 14:17, 20).

The “Spirit of truth” denotes the Divine truth that proceeds from the Lord, of which it is said that it “shall abide in you;” and afterward that “He is in the Father, and they in Him, and He in them,” whereby is signified that they would be in what is Divine of the Lord, and that what is Divine of the Lord should be in them. That the Divine Human is that which is there meant is plain. And again in the same:

Abide in Me, and I in you; as the branch cannot bear fruit of itself, except it abide in the vine; so neither can ye, except ye abide in Me; He that abideth in Me, and I in him, the same beareth much fruit; for without Me ye can do nothing (John 15:4-5).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.