Bible

 

Exodus 26

Studie

   

1 Boligen skal du lave af ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn med Keruber på i Kunstvævning.

2 Hvert Tæppe skal være otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne skal have samme Mål.

3 Tæpperne skal sys sammen, fem og fem.

4 I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, skal du sætte Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledes skal du sætte Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andet sammensyede Stykke;

5 du skal sætte halvtredsindstyve Løkker på det ene Tæppe og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke.

6 Og du skal lave halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde Tæpperne med hinanden, så at Boligen udgør et Hele.

7 Fremdeles skal du lave Tæpper af Gedehår til et Teltdække uden om Boligen, og her skal du lave elleve Tæpper,

8 hvert Tæppe skal skal være tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne skal have samme Mål.

9 Og du skal sy de fem af Tæpperne sammen for sig og de seks for sig; det sjette Tæppe, det, der kommer til at ligge over Teltets Forside, skal du lægge dobbelt.

10 Og du skal sætte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke.

11 Og du skal lave halvtredsindstyve Kobberkroge og stikke dem i Løkkerne og sammenføje Teltdækket, så de udgør et Hele.

12 Men hvad angår det overskydende af Teltdækkets Tæpper, skal Halvdelen deraf hænge ned over Boligens Bagside,

13 og den overskydende Alen på begge Sider af Telttæppernes Længder skal hænge ned over begge Boligens Sider for at dække den.

14 Fremdeles skal du lave et Dække over Teltdækket af rødfarvede Væderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.

15 Fremdeles skal du lave Brædderne til Boligen af Akacietræ til at stå op,

16 hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt.

17 På hvert Bræt skal der være to indbyrdes forbundne Tapper; således skal du indrette det ved alle Boligens Brædder.

18 Af Brædderne, som du skal lave til Boligen, skal tyve være til Sydsiden,

19 og til de tyve Brædder skal du lave fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt.

20 Andre tyve Brædder skal laves til Boligens anden Side, som vender mod Nord,

21 med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.

22 Og til Bagsiden, der vendet mod Vest, skal du lave seks Brædder.

23 Til Boligens Baghjørner skal du lave to Brædder,

24 som skal bestå af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den første ing; således skal de begge indrettes for at danne de to Hjørner.

25 Altså bliver der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende seksten Fodstykker af Sølv, to til hvert Bræt.

26 Og du skal lave Tværstænger af Alkacietræ, fem til de Brædder, der danner Boligens ene Side,

27 fem til de Brædder, der danner Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der danner Boligens Bagside mod Vest;

28 den mellemste Tværstang midt på Brædderne skal nå fra den ene Ende af Væggen til den anden.

29 Du skal overtrække Brædderne med Guld, og deres inge, som Tværstængerne skal stikkes i, skal du lave af Guld, og Tværstængerne skal du overtrække med Guld.

30 Og du skal rejse Boligen på den Måde, som vises dig på Bjerget.

31 fremdeles skal du lave et Forhæng af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus; det skal laves i Kunstvævning med Keruber på.

32 Du skal hænge det på fire Piller af Akacietræ, overtrukne med Guld og med Knager af Guld, på fire Fodstykker af Sølv;

33 og du skal hænge Forhænget under Krogene og bringe Vidnesbyrdets Ark ind i ummet bag ved Forhænget, og Forhænget skal danne eder en Skillevæg mellem det Hellige og det Allerhelligste.

34 Og Sonedækket skal du lægge over Vidnesbyrdets Ark i det Allerhelligste.

35 Men Bordet skal du stille uden for Forhænget, og Lysestagen over for Bordet ved Boligens søndre Væg; Bordet skal du altså stille ved den nordre Væg.

36 Fremdeles skal du lave et Forhæng til Teltets indgang af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i broget Vævning;

37 og til Forhænget skal du lave fem Piller af Akacietræ, som du skal overtrække med Guld, med Knager af Guld, og du skal støbe fem Fodstykker dertil af Kobber.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9505

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9505. Verses 17-22 And you shall make a mercy-seat from pure gold; two cubits and a half shall be its length, and a cubit and a half its breadth. And you shall make two cherubs; from solid gold you shall make them, at the two ends of the mercy-seat. And make one cherub at the end on one side, and one cherub at the end on the other side; of one piece with the mercy-seat you shall make the cherubs 1 on its two ends. And the cherubs shall be spreading out their wings upwards, covering over the mercy-seat with their wings, and their faces of a man towards his brother; 2 the faces of the cherubs shall be towards the mercy-seat. And you shall put the mercy-seat onto the ark, up above; and into the ark you shall put the Testimony which I shall give you. And I will meet with you there, and I will speak to you from up above the mercy-seat, from between the two cherubs which are over the ark of the Testimony, [declaring] everything that I shall command you for the children of Israel.

'And you shall make a mercy-seat from pure gold' means the hearing and reception of all things that belong to worship arising from the good of love. 'Two cubits and a half shall be its length' means all so far as good is concerned. 'And a cubit and a half its breadth' means what is complete so far as truth is concerned. 'And you shall make two cherubs' means that there is no admission or access to the Lord except through the good of love. 'From solid gold you shall make them' means a representative sign of that good. 'At the two ends of the mercy-seat' means celestial good and spiritual good. 'And make one cherub at the end on one side, and one cherub at the end on the other side' means access to celestial good and access to spiritual good. 'Of one piece with the mercy-seat you shall make the cherubs on the two ends' means the reception of all things that belong to worship arising from those two kinds of good. 'And the cherubs shall be spreading out their wings upwards' means a raising accomplished by the truth of faith. 'Covering over the mercy-seat with their wings' means spiritual realities that provide cover. 'And their faces of a man towards his brother' means truth and good joined together. 'The faces of the cherubs shall be towards the mercy-seat' means the interiors looking unceasingly towards good, thus towards the Lord. 'And you shall put the mercy-seat onto the ark, up above' means the hearing thereby and reception of all things of worship that arise from the good of love. 'And into the ark you shall put the Testimony' means by the Lord in heaven. 'Which I shall give you' means a representative. 'And I will meet with you there' means hearing and reception. 'And I will speak to you from up above the mercy-seat' means a joining together. 'From between the two cherubs' means where celestial good and spiritual good have been joined together. 'Which are over the ark of the Testimony' means with the Lord in heaven. 'Everything that I shall command you for the children of Israel' means the worship of the representative Church.

Poznámky pod čarou:

1. literally, from (or out of) the mercy-seat you shall make the cherubs

2. i.e. and they shall be facing each other

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Bible

 

2 Konger 19

Studie

   

1 Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HE ENs Hus.

2 Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,

3 for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!

4 Dog vil HE EN din Gud måske høre alt, hvad absjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HE EN din Gud har hørt - gå derfor i Forbøn for den est, der endnu er tilbage!"

5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,

6 sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger HE EN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har hånet mig med!

7 Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!"

8 absjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.

9 Så fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:

10 "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!

11 Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band på dem - og du skulde kunne undslippe!

12 De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, ezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?

13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?"

14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst det, gik han op i HE ENs Hus og bredte det ud for HE ENs Åsyn.

15 Derpå bad Ezekias den Bøn for HE ENs Åsyn: "HE E, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens iger; du har gjort Himmelen og Jorden!

16 Bøj nu dit Øre, HE E, og lyt, åbn dine Øjne, HE E, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!

17 Det er sandt, HE E, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande

18 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.

19 Men frels os nu, HE E vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens iger kan kende, at du, HE E, alene er Gud!"

20 Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så siger HE EN, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!"

21 Således lyder det Ord, HE EN talede imod ham: Hun håner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på Hovedet ad dig!

22 Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din øst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!

23 Ved dine Sendebud håned du HE EN og sagde: "Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste aststed, dets Havers Skove.

24 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!"

25 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til ette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,

26 mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, når du rejser

27 og sætter dig, ved, når du går og kommer.

28 Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg ing i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!

29 Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af ode, tredje År skal man så oghøste, plante Vin og nyde dens Frugt.

30 Den bjærgede est af Judas Hus slår atter ødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en est, en Levning fra Zions Bjerg.

31 HE ENs Nidkærhed virker dette.

32 Derfor, så siger HE EN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;

33 ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej komme ind så lyder det fra HE EN.

34 Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!

35 Samme Nat gik HE ENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.

36 Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.

37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sarezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University