Bible

 

Exodus 10

Studie

   

1 Derpå sagde HE EN til Moses: "Gå til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem,

2 for at du må kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; så skal I kende, at jeg er HE EN."

3 Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "Så siger HE EN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!

4 Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,

5 og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden, og opæde esten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken;

6 og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.

7 Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HE EN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til Grunde?"

8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: "Drag af Sted og dyrk HE EN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?"

9 Moses svarede: "Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Småkvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HE ENs Højtid."

10 Da sagde han til dem: "HE EN være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!

11 Nej men I Mænd kan drage bort og dyrke HE EN; det var jo det, I ønskede!" Derpå jog man dem bort fra Farao.

12 Da sagde HE EN til Moses: " æk din Hånd ud over Ægypten og få Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"

13 Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HE EN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.

14 Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været så mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange.

15 Og de skjulte hele Jordens Overflade, så Jorden blev sort af dem, og de opåd alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage på Træerne eller på Markens Urter i hele Ægypten.

16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: "Jeg har syndet mod HE EN eders Gud og mod eder!

17 Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!"

18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til HE EN.

19 Og HE EN lod Vinden slå om til EN voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, så der ikke blev EN eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Område.

20 Men HE EN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod Israeliterne rejse.

21 Derpå sagde HE EN til Moses: " æk din Hånd op mod Himmelen, så skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle på!"

22 Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;

23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.

24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HE EN. Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn må I tage med."

25 Men Moses sagde: "Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe HE EN vor Gud;

26 også vore Hjorde må vi have med, ikke en Klov må blive tilbage, thi dem har vi Brug for, når vi skal dyrke HE EN vor Gud, og vi ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet."

27 Da forhærdede HE EN Faraos Hjerte, så han nægtede at lade dem rejse.

28 Og Farao sagde til ham: "Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!"

29 Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7681

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7681. 'Morning came' means the state of heaven in rearranged order. This is clear from the meaning of 'morning' as the Lord's kingdom, and in the highest sense as the Lord Himself, dealt with in 22, 2333, 2405, 2540, 2780, and as a state of enlightenment, 3458, 3723, 5740, 5962, though at this point 'morning' means heaven in a state of order. The nature of this may be recognized from what has been stated in 7643. There it is shown that the evil undergo vastation as the Lord rearranges heaven; for the inflow of goodness and truth from heaven leads to the vastation which the evil undergo. Therefore when the Lord rearranges the heavens the hells too, which are opposite heaven, are automatically rearranged. They are moved away from heaven, to positions determined by the degrees of their evil, and they are allotted places determined by the variety of their evil. This shows that nothing but good emanates from the Lord, and that evil springs from those who are opposed to good and ultimately cannot bear it. From all this it is evident that 'morning came' here means the state of heaven in rearranged order.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 2540

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

2540. That 'in the morning Abimelech rose up early' means a clear perception and confirmatory light flowing from celestial good is clear from the meaning of 'rising in the morning', also of 'Abimelech', as well as of 'early'. What 'the morning' means has been shown in 2333, 2405. From these meanings - and also from the whole train of thought, which is that at first the Lord's perception was obscure, 2513, 2514, and after that less obscure, 2528 - it is evident that here a clear perception is meant. As for 'Abimelech' - that he means the doctrine of faith which has regard to rational things - see above 2509, 2510. And what 'in the early morning' means is evident from the meaning of 'the morning'. Here, since it is said that 'he rose up in the morning - in the early morning', not only a clear perception is meant but also confirmatory light flowing from celestial good; for celestial good is the source from which the confirmatory light of truth is derived. These considerations now show that such things are meant.

[2] The reason why the perception which the Lord had when He was in the Human, and why His thought concerning that which was rational with the doctrine of faith, are dealt with so extensively in the internal sense is that stated above. A further reason is that it is angel-like to think in a distinct manner about the various aspects of the Lord's life in the world, and about how He cast off the human rational and by His own power made it Divine, and at the same time to think about the nature of the doctrine of charity and faith when the rational mixes with it, besides many more things dependent on these, which are interior features of the Church and of man. To anyone whose heart and mind are set on worldly and bodily interests, such matters seem of little importance, and perhaps of no advantage to him; whereas to angels whose hearts and minds are set on celestial and spiritual interests, those same matters are precious. Their ideas and perceptions regarding them are beyond description. From this it is evident that very many matters which to man are of little importance because they are above and beyond his grasp of things are to angels of the highest worth since those matters come within the light of their wisdom; and conversely, the matters of highest worth to man, because they are worldly and so come within his grasp of things, are to angels of little importance since those matters go on away from the light of angels' wisdom. This difference between angels and men with regard to the internal sense of the Word occurs in many places.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.