¹ Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,

² så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig med en anden Mand;

³ får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,

⁴ så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke et til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HE EN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe Brøde over det Land, HE EN din Gud vil give dig i Eje.

⁵ Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og glæde sin Hustru, som han har ægtet.

⁶ Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

⁷ Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

⁸ Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle.

⁹ Kom i Hu, hvad HE EN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

¹⁰ Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for at tage Pant af ham.

¹¹ Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal bringe Pantet ud til dig.

¹² Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;

¹³ ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for HE EN din Guds Åsyn.

¹⁴ Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.

¹⁵ Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå. Ellers råber han til HE EN over dig, og du pådrager dig Skyld.

¹⁶ Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

¹⁷ Du må ikke bøje etten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage Enkens Klædning i Pant.

¹⁸ Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HE EN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

¹⁹ Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HE EN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

²⁰ Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

²¹ Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

²² Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således.