Bible

 

5 Mosebog 23

Studie

   

1 Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HE ENS Forsamling.

2 Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HE ENs Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HE ENs Forsamling.

3 Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HE ENs Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HE ENs Forsamling,

4 fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;

5 men HE EN din Gud vilde ikke høreBileam, og HE EN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HE EN din Gud elskede dig.

6 Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!

7 Derimod må du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.

8 Deres Efterkommere må have Adgang til HE ENs Forsamling i tredje Led.

9 Når du går i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, så vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt.

10 Findes der nogen hos dig, der på Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gå uden for Lejren, han må ikke komme ind i Lejren;

11 når det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og når Solen går ned, må han atter komme ind i Lejren.

12 Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gå for dig selv;

13 og du skal have en Pind i dit Bælte, og når du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser.

14 Thi HE EN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.

15 Du må ikke udlevere en Træl til hans Herre, når han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.

16 Han må tage Ophold i din Midte på det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre ham Men.

17 Ingen af Israels Døtre må være Skøge, og ingen af Israels Sønner må være Mandsskøge.

18 Du må ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til HE EN din Guds Hus; thi begge dele er HE EN din Gud en Vederstyggelighed.

19 Du må ikke tage ente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage ente af.

20 Af Udlændinge må du tage ente, men ikke af din Broder, hvis HE EN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

21 Når du aflægger et Løfte til HE EN din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil HE EN din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig Skyld.

22 Men hvis du undlader at aflægge Løfter, pådrager du dig ingen Skyld.

23 Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet HE EN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.

24 Når du kommer ind i din Næstes Vingård, må du spise alle de Druer, du har Lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din Kurv.

25 Når du går igennem din Næstes Sæd, må du plukke Aks med din Hånd, men du må ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Explanation of Deuteronomy 23

Napsal(a) Alexander Payne

Verse 1. Those who reject faith and charity cannot enter into heaven.

Verse 2. Nor those whose good conduct is not from religion but from a spurious origin.

Verses 3-6. Nor those principles which falsify truths and adulterate goods, for they do not supply the soul with true sustenance, and also endeavour to oppose what is truly spiritual.

Verses 7-8. But external religion agreeing with internal (or with a life of usefulness for a good end) is not to be shunned.

Verse 9. In temptations it is especially essential to avoid everything known to be evil.

Verses 10-14. The soul is remitted into external states to be purified from evils, otherwise the influences from heaven would be rejected from the soul.

Verses 15-16. The rational faculty is not to be enslaved by spiritual truths.

Verses 17-18. No love of perverting truth, or falsity which denies the Lord and the necessity of a good life, shall be permitted to exist in the regenerate soul; nor are knowledges acquired for evil ends or for vanity acceptable to heaven.

Verses 19-20. The spiritual must not do good for the sake of reward as an end.

Verses 21-23. Things resolved upon as being right, must be acted upon.

Verses 24-25. Good and truth derived from others may be adjoined to the soul, but must not be mixed with the good developed therein by the Lord in regeneration.