1
Ved denne Tid sagde HE
EN til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ!
2
Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"
3
Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden.
4
Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HE
EN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HE
EN overgav mig dem.
5
Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HE
EN havde pålagt mig.
6
Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.
7
Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.
8
På den Tid udskilte HE
EN Levis Stamme til at bære HE
ENs Pagts Ark og til at stå for HE
ENs Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
9
Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HE
EN selv er hans Arvelod, som HE
EN din Gud lovede ham.
10
Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HE
EN bønhørte mig også denne Gang; HE
EN vilde ikke tilintetgøre dig.
11
Da sagde HE
EN til mig: "
ejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12
Og nu, Israel! Hvad andet kræver HE
EN din Gud af dig, end at du skal frygte HE
EN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HE
EN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,
13
så du holder HE
ENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel.
14
Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HE
EN din Gud;
15
men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.
16
Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!
17
Thi HE
EN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,
18
som skaffer den faderløse og Enken
et og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.
19
Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.
20
HE
EN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!
21
Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!
22
Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HE
EN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
