Bible

 

5 Mosebog 10

Studie

   

1 Ved denne Tid sagde HE EN til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ!

2 Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"

3 Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden.

4 Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HE EN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HE EN overgav mig dem.

5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HE EN havde pålagt mig.

6 Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.

7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.

8 På den Tid udskilte HE EN Levis Stamme til at bære HE ENs Pagts Ark og til at stå for HE ENs Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.

9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HE EN selv er hans Arvelod, som HE EN din Gud lovede ham.

10 Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HE EN bønhørte mig også denne Gang; HE EN vilde ikke tilintetgøre dig.

11 Da sagde HE EN til mig: " ejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"

12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver HE EN din Gud af dig, end at du skal frygte HE EN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HE EN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,

13 så du holder HE ENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel.

14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HE EN din Gud;

15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.

16 Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!

17 Thi HE EN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,

18 som skaffer den faderløse og Enken et og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.

19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.

20 HE EN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!

21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!

22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HE EN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 96

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

96. These things saith He that holdeth the seven stars in His right hand, signifies from whom are all the knowledges of good and truth. This is evident from the signification of "seven stars," as meaning all the knowledges of good and truth (See above, n. 72); and from the signification of "right hand," as being, in reference to the Lord, what is from Him (See above, n. 72, 79); therefore by these words, "that holdeth the seven stars in His right hand," is signified that from the Lord are all the knowledges of good and truth. It is said that He saith this "who holdeth the seven stars in His right hand, and walketh in the midst of the [seven] golden lampstands," because by "stars" are signified the knowledges of good and truth, and by "golden lampstands" the new heaven and the new church. There is thus prefixed to each description of a church a Divine characteristic that indicates the subject treated of (as to the descriptions of the churches that follow, verses 8, 12, 18; chap. Revelation 3:1, 7, 14). It is so prefixed because everything of the church is from the Lord. From this it is clear also why the Lord, in respect to His Divine Human, is described in the first chapter by the representatives that were seen by John, namely, that from these might be taken what was to be prefixed to the description of each church, for a testimony and a memorial that everything of the church is from the Lord, and indeed from His Divine Human; for from this all the good of love proceeds and every truth of faith, and these constitute the church. What immediately proceeds from His Divine Itself does not reach man, because His Divine Itself is invisible and therefore does not fall within the thought, and what does not fall within the thought does not fall within the faith; for everything that is of faith must be thought. That the Son of man, who is described (in chap. Revelation 1) by the representatives seen by John, is the Lord in respect to the Divine Human, and Divine truth proceeding therefrom, see above n. 63. The knowledges of truth and good are here treated of first, because they are the first things of the church; for no one can be initiated into faith and charity, which constitute the church, except by means of knowledges from the Word that pertain to the church (See what is appended to n. 356 of the work on Heaven and Hell from the Arcana Coelestia).

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.