¹ Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.

² Fremdeles slog han Moabiterne, og han målte dem med en Snor, idet han lod dem lægge sig ned på Jorden og afmålte to Snorlængder, der skulde dræbes, og een, der skulde blive i Live. Således blev Moabiterne Davids skatskyldige Undersåtter.

³ Ligeledes slog David ehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han var draget ud for at genoprette sit Herredømme ved Floden.

⁴ David fratog ham 1700 yttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle Stridshestene lamme på hundrede nær, som han skånede.

⁵ Og da Aramæerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22000 Mand af Aramæerne.

⁶ Derpå indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således, gav HE EN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

⁷ Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem;

⁸ og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortførte Kong David Kobber i store Mængder.

⁹ Men da Kong To'i af Hamat hørte, at David havde slået hele Hadad'ezers Stridsmagt,

¹⁰ sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadad'ezer og slået ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han medbragte Sølv-, Guld- og Kobber-sager.

¹¹ Også dem helligede Kong David HE EN tillige med det Sølv og Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne Folk,

¹² Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han havde taget fra ehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba.

¹³ Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand;

¹⁴ derpå indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter, Således gav HE EN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

¹⁵ Og David var Konge over hele Israel, og han øvede et og etfærdighed mod hele sit Folk.

¹⁶ Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;

¹⁷ Zadok, Abitubs Søn, og Ebjatar, Ahimeleks Søn, var Præster; Seraja var Statsskriver;

¹⁸ Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var Præster.

¹ (Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

² Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

³ Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

⁴ når Himlens øst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

⁵ som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

⁶ rinder op ved Himlens ene and, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

⁷ HE ENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HE ENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

⁸ HE ENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HE ENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

⁹ HE ENs Frygt er ren, varer evigt, HE ENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

¹⁰ kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

¹¹ Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

¹² Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

¹³ Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

¹⁴ Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HE E, min Klippe og min Genløser!