¹ Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.

² Fremdeles slog han Moabiterne, og han målte dem med en Snor, idet han lod dem lægge sig ned på Jorden og afmålte to Snorlængder, der skulde dræbes, og een, der skulde blive i Live. Således blev Moabiterne Davids skatskyldige Undersåtter.

³ Ligeledes slog David ehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han var draget ud for at genoprette sit Herredømme ved Floden.

⁴ David fratog ham 1700 yttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle Stridshestene lamme på hundrede nær, som han skånede.

⁵ Og da Aramæerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22000 Mand af Aramæerne.

⁶ Derpå indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således, gav HE EN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

⁷ Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem;

⁸ og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortførte Kong David Kobber i store Mængder.

⁹ Men da Kong To'i af Hamat hørte, at David havde slået hele Hadad'ezers Stridsmagt,

¹⁰ sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadad'ezer og slået ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han medbragte Sølv-, Guld- og Kobber-sager.

¹¹ Også dem helligede Kong David HE EN tillige med det Sølv og Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne Folk,

¹² Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han havde taget fra ehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba.

¹³ Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand;

¹⁴ derpå indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter, Således gav HE EN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

¹⁵ Og David var Konge over hele Israel, og han øvede et og etfærdighed mod hele sit Folk.

¹⁶ Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;

¹⁷ Zadok, Abitubs Søn, og Ebjatar, Ahimeleks Søn, var Præster; Seraja var Statsskriver;

¹⁸ Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var Præster.

¹ (En bøn af David.) HE E, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

² Fra dig skal min et udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

³ Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

⁴ Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

⁵ mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

⁶ Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

⁷ Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

⁸ Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

⁹ for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

¹⁰ de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

¹¹ De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

¹² De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

¹³ ejs dig, HE E, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

¹⁴ fra Mændene, HE E, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

¹⁵ Men jeg skal i etfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.