¹ To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

² og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

³ efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

⁴ og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

⁵ Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

⁶ men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

⁷ og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

⁸ Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

⁹ Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.

¹⁰ Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

¹¹ da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

¹² Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

¹³ og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."

¹⁴ Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

¹⁵ Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."

¹⁶ Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"

¹⁷ Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

¹⁸ og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

¹⁹ efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

²⁰ og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

²¹ men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

²² Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

²³ men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

²⁴ og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

²⁵ Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

²⁶ De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

²⁷ Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

²⁸ Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

²⁹ Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

³⁰ men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

³¹ så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

³² Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

³³ Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

³⁴ og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

³⁵ og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

³⁶ for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

³⁷ Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

³⁸ og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"

³⁹ Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

⁴⁰ du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."

⁴¹ Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"

⁴² Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

⁴³ han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

⁴⁴ Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"

⁴⁵ Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

⁴⁶ Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

⁴⁷ Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

⁴⁸ og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

⁴⁹ Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

⁵⁰ Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

⁵¹ og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."

⁵² Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

⁵³ Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

⁵⁴ begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

⁵⁵ Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"

⁵⁶ Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

⁵⁷ og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.

¹ Yahweh said to Noah, "Come with all of your household into the ship, for I have seen your righteousness before me in this generation.

² You shall take seven pairs of every clean animal with you, the male and his female. Of the animals that are not clean, take two, the male and his female.

³ Also of the birds of the sky, seven and seven, male and female, to keep seed alive on the surface of all the earth.

⁴ In seven days, I will cause it to rain on the earth for forty days and forty nights. Every living thing that I have made, I will destroy from the surface of the ground."

⁵ Noah did everything that Yahweh commanded him.

⁶ Noah was six hundred years old when the flood of waters came on the earth.

⁷ Noah went into the ship with his sons, his wife, and his sons' wives, because of the waters of the flood.

⁸ Clean animals, animals that are not Clean, birds, and everything that creeps on the ground

⁹ went by pairs to Noah into the ship, male and female, as God commanded Noah.

¹⁰ It happened after the seven days, that the waters of the flood came on the earth.

¹¹ In the six hundredth year of Noah's life, in the second month, on the seventeenth day of the month, on the same day all the fountains of the great deep were burst open, and the sky's windows were opened.

¹² The rain was on the earth forty days and forty nights.

¹³ In the same day Noah, and Shem, Ham, and Japheth, the sons of Noah, and Noah's wife, and the three wives of his sons with them, entered into the ship;

¹⁴ they, and every animal after its kind, all the livestock after their kind, every creeping thing that creeps on the earth after its kind, and every bird after its kind, every bird of every sort.

¹⁵ They went to Noah into the ship, by pairs of all flesh with the breath of life in them.

¹⁶ Those who went in, went in male and female of all flesh, as God commanded him; and Yahweh shut him in.

¹⁷ The flood was forty days on the earth. The waters increased, and lifted up the ship, and it was lifted up above the earth.

¹⁸ The waters prevailed, and increased greatly on the earth; and the ship floated on the surface of the waters.

¹⁹ The waters prevailed exceedingly on the earth. All the high mountains that were under the whole sky were covered.

²⁰ The waters prevailed fifteen cubits upward, and the mountains were covered.

²¹ All flesh died that moved on the earth, including birds, livestock, animals, every creeping thing that creeps on the earth, and every man.

²² All in whose nostrils was the breath of the spirit of life, of all that was on the dry land, died.

²³ Every living thing was destroyed that was on the surface of the ground, including man, livestock, creeping things, and birds of the sky. They were destroyed from the earth. Only Noah was left, and those who were with him in the ship.

²⁴ The waters prevailed on the earth one hundred fifty days.