圣经文本

 

Numre第31章

学习

   

1 Og HE EN talede til Moses og sagde:

2 "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles til din Slægt!"

3 Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HE ENs Hævn på Midjan;

4 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!"

5 Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp.

6 Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med dem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de hellige edskaber og Alarmtrompeterne.

7 De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som HE EN havde pålagt Moses, og dræbte alle af Mandkøn;

8 og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også Midjans Konger, Evi, ekem, Zur, Hur og eba, Midjans fem Konger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet.

9 Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn som Krigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte;

10 og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejre stak de Ild på.

11 Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog de med sig,

12 og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og Præsten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

13 Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i Møde uden for Lejren,

14 og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne og Hundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget.

15 Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live?

16 Det var jo dem, der efter Bileams åd blev Årsag til, at Israelitterne var troløse mod HE EN i den Sag med Peor, så at Plagen ramte HE ENs Menighed.

17 Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mand og haft Samleje med Mænd;

18 men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade i Live og beholde,

19 Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og eders Krigsfanger.

20 Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet af Gedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"

21 Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med i Kampen: "Dette er det Lovbud, HE EN har givet Moses:

22 Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly,

23 alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliver det rent; dog må det renses med enselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand.

24 Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver I rene og kan gå ind i Lejren."

25 Og HE EN talede til Moses og sagde:

26 "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens Fædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, både Mennesker og Dyr.

27 Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrige Menighed.

28 Derpå skal du udtage en Afgift til HE en fra krigerne, der har været i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg;

29 det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give Præsten Eleazar det som Offerydelse til HE EN.

30 Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved HE ENs Bolig!"

31 Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som HE EN havde pålagt Moses.

32 Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg,

33 72 000 Stykker Hornkvæg,

34 61 000 Æsler

35 og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med Mænd.

36 Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjorde altså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg,

37 hvoraf Afgiften til HE EN udgjorde 675 Stykker Småkvæg,

38 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til HE EN,

39 30500 Æsler, hvoraf til i Afgift til HE EN,

40 og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HE EN.

41 Og Moses overgav Afgiften, HE ENs Offerydelse, til Præsten Eleazar, som HE EN havde pålagt Moses.

42 Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været i Kamp

43 denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg,

44 36 000 Stykker Hornkvæg,

45 30 500 Æsler

46 og 16000 Mennesker

47 af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg, og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var at varetage ved HE ENs Bolig, som HE EN havde pålagt Moses.

48 Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne og Hundredførerne, hen til Moses

49 og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over de krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os;

50 derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til HE EN, hvad han har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe, Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HE ENs Åsyn."

51 Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker;

52 og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HE EN, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave.

53 Krigerne havde taget Bytte hver for sig.

54 Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne og Hundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at det skulde bringe Israelitterne i Minde for HE ENs Åsyn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Apocalypse Explained#531

学习本章节

  
/1232  
  

531. Woe, woe, woe, to those that dwell on the earth, from the remaining voices of the trumpet of the three angels who are about to sound, signifies grievous lamentation over the changes of state of the church at its end, on account of the aversion from good and truth, and consequent damnation. This is evident from the signification of "woe," as being lamentation over the aversion from good and truth, and consequent damnation; and as "woe" is said three times, grievous lamentation is meant (of which presently); also from the signification of "those that dwell on the earth," as being those who are of the church (the "earth" means the church, as may be seen above, n. 29, 304, 417); also from the signification of "the voices of the trumpet of the three angels who are about to sound," as being the changes of state of the church; for "the angels sounding the trumpets" signify changes from influx out of heaven (See above, n. 502). That "three" signifies what is complete even to the end will be seen in the following article. From this it can be seen that "Woe, woe, woe, to those that dwell on the earth, from the voices of the trumpet of the three angels who are about to sound," signifies grievous lamentation over the changes of state of the church at its end, on account of the aversion from good and truth, and consequent damnation.

[2] That "woe" signifies lamentation over calamity, danger, hardship, destruction can be seen from passages in the Word where it occurs; but here it means lamentation over the aversion from good and truth, and consequent damnation, because this is what is treated of in what follows; and as the aversion from good and truth becomes successively more grievous in the church even to its end, it is said three times, each one standing for the successively increasing grievousness of the evil. This can be seen from the following, where it is said:

The first woe is past; behold there come yet two woes hereafter (Revelation 9:12).

And afterwards:

The second woe is past, behold the third woe cometh quickly (Revelation 11:14).

[3] That "woe" signifies in the Word lamentation over various occurrences, especially over the evils that devastate the church, can be seen from many passages therein. As in Matthew:

Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! (Matthew 23:13, 14, 16, 23, 25, 27, 29).

In Luke:

Woe unto that man through whom the Son of man is betrayed! (Luke 22:22).

In the same:

Woe unto him through whom occasions for stumbling come! (Luke 17:1).

In Isaiah:

Woe unto them that join house to house! (Isaiah 5:8).

Woe unto them that rise early in the morning that they may follow strong drink! (Isaiah 5:11).

Woe unto them that draw iniquity! (Isaiah 5:18).

Woe unto them that call evil good! (Isaiah 5:20).

Woe unto the wise in their own eyes! (Isaiah 5:21).

Woe unto the mighty in drinking wine! (Isaiah 5:22).

(See in many other passages, as in Isaiah 3:11; 10:1; 17:12; 18:1; 29:1, 29:15; 30:1; 31:1; 33:1; 45:9, 10, etc.; Jeremiah 22:13; Ezekiel 13:3; Revelation 18:16, 19).

  
/1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.

圣经文本

 

John第2章:20

学习

       

20 The Jews therefore said, "It took forty-six years to build this temple! Will you raise it up in three days?"