圣经文本

 

Ezekiel第10章

学习

   

1 Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.

2 sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra ummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så ham gå derhen.

3 Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgård.

4 Og HE ENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgården fyldtes af HE ENs Herligheds Glalans.

5 Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård som Gud den Almægtiges øst, når han taler.

6 Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra ummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul

7 og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.

8 Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;

9 og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.

10 De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,

11 De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den etning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik.

12 Hele deres Legeme, yg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.

13 Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.

14 Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt.

15 Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg så ved Floden Kebar.

16 Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;

17 når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.

18 Så forlod HE ENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne.

19 Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HE ENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

20 Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.

21 Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne.

22 Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

True Christianity#705

学习本章节

  
/853  
  

705. Passages in the Word that mention these four things - flesh, blood, bread, and wine - show that they mean the spiritual and heavenly things to which they correspond.

For example, we can see from the following passages that flesh in the Word means something spiritual and heavenly.

Come and gather for the feast of the great God, that you may eat the flesh of kings and the flesh of commanders, the flesh of the mighty, the flesh of horses and those who ride on them, and the flesh of all people, free and slaves, small and great. (Revelation 19:17-18)

And in Ezekiel,

Gather yourselves from all sides to my sacrificial meal, which I will sacrifice for you, a great sacrificial meal on the mountains of Israel, so that you will eat flesh and drink blood. You will eat the flesh of the mighty and drink the blood of the leaders of the earth. At my sacrificial meal, you will eat fat until you are full and you will drink blood until you are drunk. You will be filled at my table with horses and chariots, with the mighty and all the men of war. This is how I will present my glory among the nations. (Ezekiel 39:17-21)

Surely everyone sees that in the passages just quoted flesh does not mean flesh and blood does not mean blood; they mean things that are spiritual and heavenly that correspond to them. Otherwise what else would these be but astoundingly nonsensical statements? Are people really going to eat the flesh of kings and commanders, the flesh of the mighty, and the flesh of horses and those who ride on them? Are they really going to be filled up at the table by eating horses, chariots, the mighty, and all the men of war? Are they really going to drink the blood of the leaders of the earth, and drink blood until they are drunk? Clearly, these statements concern the Lord's Holy Supper, as we can tell because of the mention of "the feast of the great God" and "a great sacrificial meal. "

[2] Since all things that are spiritual and heavenly relate exclusively to goodness and truth, it follows that flesh means good action that relates to goodwill and blood means truth that relates to faith. On the highest level, these words mean the divine goodness of the Lord's love and the divine truth of the Lord's wisdom.

In the following passage in Ezekiel, flesh again means spiritual goodness.

I will give them one heart, and I will create a new spirit within you. I will remove their heart of stone and give them a heart of flesh. (Ezekiel 11:19; 36:26)

In the Word, "heart" means love. Therefore a heart of flesh means a love for what is good.

The passages cited below on the meaning of bread and wine [707-708] make it clearer still that flesh and blood mean spiritual goodness and spiritual truth, since the Lord indicates that his flesh is bread and his blood is wine that we drink from a cup.

  
/853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.