圣经文本

 

Exodus第13章

学习

   

1 Og HE EN talede til Moses og sagde:

2 "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"

3 Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte HE EN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.

4 I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.

5 Når nu HE EN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.

6 I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for HE EN.

7 I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

8 Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HE EN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

9 Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at HE ENs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte HE EN dig ud af Ægypten.

10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År.

11 Og når HE EN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

12 da skal du overlade HE EN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre HE EN.

13 Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

14 Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HE EN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

15 og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HE EN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HE EN alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

16 Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HE EN os ud af Ægypten."

17 Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten."

18 Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i etning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!"

20 De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved anden af Ørkenen.

21 Men HE EN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.

22 Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

圣经文本

 

Luke第2章:23

学习

       

23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

来自斯威登堡的著作

 

Arcana Coelestia#1096

学习本章节

  
/10837  
  

1096. That 'blessed be Jehovah, [God] of Shem' means every good imparted to those who worship the Lord from things that are internal becomes clear from the meaning of 'blessed'. Blessing entails every good - celestial and spiritual, and natural as well. All these are meant in the internal sense by blessing, while in the external sense it means all worldly, bodily, and earthly good. But if the latter are to be a blessing, it is vital that they derive from internal blessing, for this alone is real blessing since it is eternal and is joined with all happiness. It is the Essential Being (Esse) of all blessings. For what has Being apart from that which is eternal? Everything else that has being is non-eternal. In early times it was customary to say 'Blessed be Jehovah', by which people meant that every blessing, that is, all good, flows from Him. It was also a way of expressing thanks for the Lord's blessing or having blessed them, as in David, Psalms 28:6; 71:21; 41:13; 66:20; 68:19, 35; 72:18-19; 89:52; 119:12; 124:6; 135:21; 144:1, and in other places besides these.

[2] The expression 'blessed be Jehovah God' is used because Shem, or the internal Church, is the subject. That Church is called an internal Church by virtue of charity. It is in charity that the Lord is present, Who is therefore called 'Jehovah God' here. But He is not called this in the external Church, for although the Lord is present there, that presence is not the same as with the member of the internal Church. The member of the external Church still believes that he himself is the source of the good deeds of charity which he performs. Consequently when the subject is the member of the external Church the Lord is called God, as He is in the next verse in reference to Japheth - 'God enlarge Japheth'. That every good imparted to those who worship the Lord from things that are internal is meant becomes clear also from the order of things. The order is this: From the Lord comes everything celestial, from the celestial comes everything spiritual, from the spiritual comes everything natural. Such is the order by which all things are brought into being, and therefore is the order belonging to influx.

[3] That which is celestial is love to the Lord and love towards the neighbour. Where there is no love, the chain is broken and the Lord not present For He flows in solely by way of that which is celestial, that is, by way of love. When that which is celestial does not exist, that which is spiritual cannot either, for everything spiritual comes from the Lord by way of the celestial. That which is spiritual is faith. Consequently faith does not exist unless it comes from the Lord by way of charity or love. And the same applies to the natural. It is according to this same order that all goods flow in. From this it follows that every good is imparted to those who worship the Lord from things that are internal, that is, from charity. But to those who do not do so from charity no good is imparted, but only an imitation of good which is in itself evil, as the delight accompanying hatred and adultery, which regarded in itself is an absolutely foul delight, into which it is also converted in the next life.

  
/10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.