Bibeln

 

Genesis 41

Studie

   

1 To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

4 og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

5 Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

9 Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.

10 Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

13 og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."

14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

15 sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."

16 Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"

17 Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

20 og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

22 Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

25 Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

26 De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

29 Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

31 så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

36 for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

37 Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

38 og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"

39 Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

40 du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."

41 Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"

42 Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

44 Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"

45 Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

46 Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

49 Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

50 Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."

52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

53 Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

54 begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

55 Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"

56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Från Swedenborgs verk

 

Arcana Coelestia #5159

Studera detta avsnitt

  
/ 10837  
  

5159. 'And it happened on the third day' means in the final phase. This is clear from the meaning of 'the third day' as the final phase of a state; for 'day' means state, 23, 487, 488, 493, 893, 2788, 3462, 3785, 4850, and 'third' that which is complete, and so comes last, 1815, 2788, 4495. By the final phase of a state is meant the point when the previous state comes to an end and the new one begins. In the case of the person who is being regenerated a new state begins when order is turned around. The change takes place when interior things are given dominion over exterior ones, and exterior things begin to serve interior ones - which involves both ideas in the understanding and desires in the will. People who are being regenerated are conscious of this change as an inner urge not to allow sensory delights and bodily or earthly pleasures to take control, and draw ideas present in the understanding over to their own side to support them. When this change takes place the previous state has reached its final phase and the new one is entering its first. This is what is meant by 'on the third day'.

[2] In everyone, whether or not he is being regenerated, changes of state take place, and order is turned around. Yet such changes are different in the case of those who are being regenerated than in the case of those who are not being regenerated. With those who are not being regenerated those changes of state or order are due to physical causes or are attributable to causes associated with life in the community. Physical causes are those impulses which arise at one stage in life and subside at another, in addition to the giving of deliberate thought to physical health and a long life in the world. The causes connected with life in the community are the external, visible curbs a person has to place on his real desire, so that he may earn a reputation for being a wise person and a lover of what is righteous and good, when in fact the acquisition of position and material gain is his real reason for pursuing such. But in the case of people who are being regenerated, such changes of state or order are attributable to spiritual causes which spring from goodness and righteousness themselves; and when a person starts to have an affection for these he is at the end of the previous state and at the beginning of the new one.

[3] But as few are capable of seeing the truth of all this, let an example serve to shed light on the matter. Anyone who does not allow himself to be regenerated loves things of the body for their own sake, not for any other reason; and he loves the world too for its own sake. His love does not reach any higher because at heart he refuses to accept anything higher or more interior. On the other hand one who is being regenerated also loves things of the body, and worldly things likewise. Yet he loves them for higher or more interior reasons. He loves things of the body because he wishes to have a healthy mind inside a healthy body. Also, he loves his own mind and its healthiness for an even more interior reason, namely that he may have a wise discernment of what is good and an intelligent understanding of what is true. He also loves worldly things as much as others do, yet for the reason that the world, worldly wealth, possessions, and positions of importance may serve him as the means to put what is good and true or what is just and fair into effect.

[4] This example enables one to see what each one - the regenerate and the unregenerate - is really like, and to see that outwardly the two are apparently alike but that inwardly they are totally different. From this one may also recognize the identity and the essential nature of the causes which bring about the changes of state and turnings around of order that take place with people who are not being regenerated and those that take place with people who are being regenerated. One may also see that in the case of regenerate persons interior things have dominion over exterior ones, whereas in the case of unregenerate persons exterior ones have dominion over interior. The reasons or the ends that a person has in view are what have dominion, for those ends subordinate everything else in a person and make it subject to themselves. The person's whole life is conditioned entirely by his end in view, for that end is what he loves all the time.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.