Bibeln

 

Genesis 26

Studie

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Från Swedenborgs verk

 

Arcana Coelestia #3304

Studera detta avsnitt

  
/ 10837  
  

3304. 'And his hand was grasping Esau's heel' means the lowest level of natural good, to which [truth] clung with some power. This is clear from the meaning of 'the hand' as power, dealt with in 878, and as having reference to truth, 3091; from the meaning of 'grasping' as clinging to; from the meaning of 'the heel' as the lowest part of the natural, dealt with in 259; and from the representation of 'Esau' as the good of the natural, dealt with in 3302. From these meanings it is evident that 'his hand was grasping Esau's heel' means the lowest level of natural good, which truth clung to with some power.

[2] The implications of truth clinging with some power to the lowest good of the natural are that when the natural, or the natural man, is being regenerated, the conception of good and truth there is from the rational man, that is, from the spiritual man by way of the rational man, prior to this from the celestial man by way of the spiritual man, and prior to this from the Divine by way of the celestial man. Thus it is an influx which starts with the Divine and, passing through consecutive degrees, terminates in the lowest part of the natural, that is, in the worldly and bodily part. When the lowest natural has been contaminated by what is inherited from the mother, truth is unable to be united to good. It can do no more than cling to it with some power. Nor is truth united to good until the contamination has been eliminated. This is the reason why good but not truth is bred within a human being, and why small children therefore are devoid of all knowledge of truth and why truth has to be acquired through learning and after that joined to good, see 1831, 1832. This also explains why it is said that they struggled together within her, that is, they conflicted, 3289. Consequently when first conceived truth supplants good, as is said regarding Jacob, that he supplanted Esau,

Does he not call his name Jacob, and he has supplanted me these two times. Genesis 27:36.

And in Hosea,

He will make a visitation on Jacob over his ways and requite him according to his deeds; in the womb he supplanted his brother. Hosea 12:2-3.

[3] Those whose attention is fixed solely on the historical details and who cannot take it off these know no more than this, that the details contained here, and also those that have gone before [regarding the circumstances of the twins' birth], foretell what took place between Esau and Jacob, as is also corroborated by what follows. But the Lord's Word is such that the historical details follow their own sequence, while the spiritual details, which belong to the internal sense, follow theirs, so that the historical details are seen by the external man, but the spiritual details by the internal man. This being so a correspondence exists between the two, that is to say, between the external man and the internal man; and this is effected by means of the Word, for the Word serves to unite heaven and earth, as shown many times. Thus when anyone in a holy frame of mind reads the Word, a union is effected of his external man which is on earth with his internal man which is in heaven.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.