ബൈബിൾ

 

Esekiel 7

പഠനം

   

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Og du menneskesønn! Så sier Herren, Israels Gud, til Israels land: Ende! - Enden kommer over landets fire hjørner.

3 Nu kommer enden over dig, og jeg vil sende min vrede mot dig og dømme dig efter din ferd, og jeg vil la dig bøte for alle dine vederstyggeligheter.

4 Jeg vil ikke vise skånsel mot dig og ikke spare dig; men jeg vil la dig bøte for din ferd, og dine vederstyggeligheter skal komme over dig selv, og I skal kjenne at jeg er Herren.

5 sier Herren, Israels Gud: Ulykke, en ulykke uten like, se, den kommer.

6 Det kommer en ende, enden kommer, den våkner op og kommer til dig; se, det kommer.

7 Nu kommer turen til dig, du som bor i landet! Tiden kommer, dagen er nær, krigslarm er der og ikke fryderop på fjellene.

8 Nu, om en liten stund, vil jeg utøse min harme over dig og uttømme min vrede på dig og dømme dig efter din ferd, og jeg vil la dig bøte for alle dine vederstyggeligheter.

9 Jeg vil ikke vise skånsel og ikke spare dig; efter din ferd vil jeg gjengjelde dig, og dine vederstyggeligheter skal komme over dig selv, og I skal kjenne at jeg, Herren, slår.

10 Se, dagen er der! Se, det kommer! Nu begynner det, riset blomstrer, overmotet* grønnes; / {* d.e. de overmodige kaldeere; JE 50, 31 fg.}

11 voldsomheten* reiser sig til et ris over ugudeligheten. Intet av dem, intet av deres larmende hop, intet av deres buldrende mengde, intet herlig blir tilbake iblandt dem. / {* d.e. de voldsomme kaldeere; HAB 1, 6 fg.}

12 Tiden kommer, dagen er nær. Kjøperen glede sig ikke, og selgeren gremme sig ikke! For det kommer brennende vrede over hele deres hop.

13 Selgeren skal ikke få igjen det han har solgt, om han enn er i live; for spådommen mot hele deres hop skal ikke tas tilbake, og for sin misgjernings skyld skal ingen kunne trygge sig i sitt liv.

14 De støter i basun og gjør alt ferdig, men ingen drar ut til strid; for min harme er vendt mot hele deres hop.

15 Sverdet utenfor og pesten og hungeren innenfor; den som er ute på marken, skal ved Sverdet, og den som er inne i byen, ham skal hunger og pest fortære.

16 Og om nogen av dem undkommer, skal de alle være på fjellene som kurrende duer i dalene, hver for sin misgjernings skyld.

17 Alle hender skal synke, og alle knær skal bli som vann.

18 Og de skal binde sekk om sig, og redsel skal legge sig over dem, og alle ansikter skal dekkes av skam, og alle deres hoder skal være skallet.

19 Sitt sølv skal de kaste på gatene, og sitt gull skal de akte for urent; deres sølv og deres gull skal ikke kunne berge dem på Herrens vredes dag; de skal ikke kunne mette sig eller fylle sin buk med det. For det har vært et anstøt til misgjerning for dem,

20 og sine prektige smykker som er laget av det, har de brukt til storaktighet, og sine vederstyggelige billeder, sine avskyelige avguder har de gjort av det; derfor gjør jeg det til urenhet for dem.

21 Og jeg vil gi det i de fremmedes hånd som rov og til jordens ugudelige som hærfang, og de skal vanhellige det;

22 Og jeg vil vende mitt åsyn bort fra dem*, og de** skal vanhellige min skatt***; røvere skal komme inn over den og vanhellige den. / {* jødene.} / {** fiendene.} / {*** tempelskatten.}

23 Gjør lenken ferdig*! For landet er fullt av bloddommer, og byen er full av vold. / {* til tegn på folkets nær forestående fangenskap.}

24 Og jeg vil la de verste av hedningene komme, og de skal ta deres hus i eie, og jeg vil gjøre ende på de frekkes stolthet, og deres helligdommer skal vanhelliges.

25 Det skal komme redsel, og de skal søke frelse, men der er ingen.

26 Ulykke på ulykke skal komme, og rykte på rykte skal opstå, og de skal søke efter syn hos profeten, og lov skal ikke være å finne hos presten eller råd hos de gamle;

27 kongen skal sørge, og høvdingen skal klæ sig i forferdelse, og hendene på landets folk skal skjelve. Efter deres ferd vil jeg gjøre med dem, og med deres dommer vil jeg dømme dem, og de skal kjenne at jeg er Herren.

   

സ്വീഡൻബർഗിന്റെ കൃതികളിൽ നിന്ന്

 

Apocalypse Explained #609

ഈ ഭാഗം പഠിക്കുക

  
/ 1232  
  

609. Who created heaven, and the things that are therein, and the earth, and the things that are therein, and the sea, and the things that are therein.- That this signifies the Lord as to all things, interior and exterior, of heaven and the church, is evident from the signification of creating, as denoting not only to cause a thing to be, but also to give it perpetual existence, by holding it together and sustaining it by the proceeding Divine; for the heavens have existed, and do perpetually exist, that is subsist, by the Divine of the Lord, which is called the Divine Truth united to Divine Good, and this received by the angels makes heaven; for this reason when heaven is mentioned, the Lord is meant, because heaven, where the angels are, is heaven from the Lord, that is from the Divine which goes forth from Himself; this, then, is the signification here, of creating; that to create, when spoken of the church, and the men of the church, means to create anew, that is, to regenerate, may be seen above (n. 294); and from the signification of heaven, the earth, and the sea, and the things which are in them, as denoting all things, interior and exterior, of heaven and the church. Heaven, the earth, and the sea, here signify specifically, the higher and lower heavens. Since in the spiritual world the appearance of things is similar to what it is in the natural world, consequently, there are mountains, lands, and seas, and the mountains there are the higher heavens, because the angels of those heavens dwell upon mountains, and the land and sea there are the lower heavens, for the angels of these heavens dwell below the mountains upon the lands, and as it were in seas (see above, n.594:18). For this reason the angel who said these things, was seen to stand upon the earth and the sea. The reason why the earth, and the sea, and the things which are in them, also signify all things of the church, both interior and exterior, is, that in the church there are things interior and exterior, just as in the heavens there are things higher and lower, and the former correspond to the latter. That the sea and the earth signify the church as to its exteriors and interiors, may be seen above (600).

According to the sense of the letter, heaven, the earth, and the sea, mean the visible heaven, the habitable earth, and the navigable sea, and the things therein mean the birds, beasts, and fishes. But that these things are not meant by those words, is evident from this fact, that the angel was seen by John, when in the spirit, standing upon the sea and upon the earth. And what is seen in the spirit, is not seen in the natural world, but in the spiritual world, where also, as said above, there are lands and seas, and also angels and spirits therein. Concerning the appearance of seas in that world, and concerning those therein, see above (n. 342).

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.