ബൈബിൾ

 

Joshua 18

പഠനം

   

1 Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og de rejste Åbenbaringsteltet der, da de nu havde underlagt sig Landet.

2 Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne, som ikke havde fået deres Arvelod tildelt.

3 Josua sagde derfor til Israeliterne: "Hvor længe vil I endnu nøle med at drage hen og tage det Land i Besiddelse, som HE EN, eders Fædres Gud, har givet eder?

4 Udse eder tre Mænd af hver Stamme, som jeg kan udsende; de skal gøre sig rede og drage Landet rundt og affatte en Beskrivelse derover til Brug ved Fastsættelsen af deres Arvelod og så komme tilbage til mig.

5 De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde sit Område mod Syd og Josefs Slægt sit mod Nord.

6 Og I skal så affatte en Beskrivelse over Landet, delt i syv Dele, og bringe mig den; så vil jeg kaste Lod for eder her for HE EN vor Guds Åsyn.

7 Thi Leviterne får ingen Del iblandt eder, da HE ENs Præstedømme er deres Arvelod; og Gad, uben og Manasses halve Stamme har på Jordans Østside fået deres Arvelod, som HE ENs Tjener Moses gav dem!"

8 Da begav Mændene sig på Vej; og Josua bød de bortdragende affatte en Beskrivelse over Landet, idet han sagde: "Drag Landet rundt, affat en Beskrivelse over det og kom så tilbage til mig; så vil jeg kaste Lod for eder her for HE ENs Åsyn i Silo!"

9 Så begav, Mændene sig på Vej og drog igennem Landet og affattede en Beskrivelse derover, By for By, i syv Dele; og derpå kom de tilbage til Josua i Lejren ved Silo.

10 Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HE ENs Åsyn og udskiftede der Landet til Israeliterne, Afdeling, for Afdeling.

11 Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter deres Slægter; og det Område, der blev deres Lod, kom til at ligge mellem Judas og Josefs Sønner.

12 Deres Nordgrænse begynder ved Jordan, og Grænsen strækker sig op til Bjergryggen norden for Jeriko og mod Vest op i Bjerglandet, så den ender i Bet-Avens Ørken;

13 derfra går Grænsen videre til Luz, til Bjergryggen sønden for Luz, det er Betel, og strækker sig ned til Atarot-Addar over Bjerget sønden for Nedre-Bet-Horon.

14 Derpå bøjer Grænsen om og løber som Vestgrænse sydpå fra Bjerget lige sønden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den judæiske By Kirjat-Jearim; det er Vestgrænsen.

15 Sydgrænsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al, og Grænsen går til Neftoas Vandkilde;

16 derpå strækker den sig ned til anden af Bjerget lige over for Hinnoms Søns dal norden for efaimdalen og videre til Hinnoms dal sønden om Jebusiternes Bjergryg og til ogelkilden;

17 så drejer den nordpå og fortsætter til Sjemesjkilden og videre til Gelilot lige over for Adummimpasset, derpå ned til ubens Søn Bohans Sten

18 og går så videre til Bjergryggen norden for Bet-Araba og ned i Arabalavningen;

19 så går den videre til bjergryggen norden for Bet-Hogla og ender norden for Salthavets Bugt ved Jordans Udløb; det er Sydgrænsen.

20 Mod Øst danner Jordan Grænse. Det er Benjaminiternes Arvelod med dens Grænser efter deres Slægter.

21 Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Slægter er følgende: Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz,

22 Bet-Araba, Zemarajim, Betel,

23 Avvim, Para, ofra,

24 Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer med Landsbyer.

25 Gibeon, ama, Be'erot,

26 Mizpe, Kefira, Moza,

27 ekem, Jirpe'el, Tar'ala,

28 Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og Kirjat-Jearim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. Det er Benjaminiternes Arvelod efter deres Slægter.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

സ്വീഡൻബർഗിന്റെ കൃതികളിൽ നിന്ന്

 

Arcana Coelestia #6861

ഈ ഭാഗം പഠിക്കുക

  
/ 10837  
  

6861. Verses 9-12. And now behold the cry of the sons of Israel is come unto Me, and I have also seen the oppression wherewith the Egyptians oppress them. And now go, and I will send thee unto Pharaoh, and do thou bring forth My people the sons of Israel out of Egypt. And Moses said unto God, Who am I that I should go unto Pharaoh, and that I should bring forth the sons of Israel out of Egypt? And he said, Because I will be with thee; and this shall be the sign to thee that I have sent thee: when thou hast brought forth the people out of Egypt, ye shall worship God near this mountain. “And now behold the cry of the sons of Israel is come unto Me,” signifies pity for those who are of the spiritual church; “and I have also seen the oppression wherewith the Egyptians oppress them,” signifies by reason of the endeavor of subjugation by those who were in falsities; “and now go, and I will send thee unto Pharaoh,” signifies the holy proceeding from the Lord’s Human, by which the infesting falsities would be dispersed; “and do thou bring forth My people the sons of Israel out of Egypt,” signifies the consequent liberation of those who were of the spiritual church from infesting falsities; “and Moses said unto God,” signifies perception from the Divine and humiliation; “who am I that I should go unto Pharaoh?” signifies not being yet in such a state as to seem to himself to be able to go to and remove the infesting falsities; “and that I should bring forth the sons of Israel?” signifies and thus to liberate those of the spiritual church; “and He said, Because I will be with thee,” signifies that the Divine will be in the Human; “and this shall be the sign to thee that I have sent thee,” signifies the knowledge that the Divine proceeded from Himself; “when thou has brought forth the people out of Egypt,” signifies when the spiritual are liberated from infestation by falsities; “ye shall worship God near this mountain,” signifies then perception and acknowledgment of the Divine from love.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.