ബൈബിൾ

 

Joel 3

പഠനം

   

1 Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

2 samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde ettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,

3 kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

4 Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,

5 I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge

6 og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.

7 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.

8 Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HE EN har talet.

9 åb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op!

10 Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: "Jeg er en Helt!"

11 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HE E!

12 Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.

13 Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.

14 Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HE ENs Dag i Opgørets Dal.

15 Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.

16 HE EN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin øst; Himmelen og Jorden skælver. Men HE EN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn.

17 Og I skal kende, at jeg er HE EN eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

18 På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra HE ENs Hus og vande Akaciedalen.

19 Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.

20 Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt.

21 Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HE EN bor på Zion.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

ബൈബിൾ

 

Numre 12

പഠനം

   

1 Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet en kusjitisk Kvinde -

2 og sagde: "Har HE EN kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?" Og HE EN hørte det.

3 Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske på Jorden.

4 Da sagde HE EN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud.

5 Men HE EN steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud.

6 Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme.

7 Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus;

8 med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer HE ENs Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?"

9 Og HE ENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.

10 Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk.

11 Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Dårskab begik!

12 Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt fortæret, når det kommer ud af Moders Liv!"

13 Moses råbte da til HE EN og sagde: "Ak, gør hende dog rask igen!"

14 Og HE EN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende i Ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; så kan hun atter optages."

15 Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget.

16 Så brød Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans Ørken.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

ബൈബിൾ

 

Zephaniah 1:7-18

പഠനം

  

7 Be silent at the presence of the Lord Yahweh, for the day of Yahweh is at hand. For Yahweh has prepared a sacrifice. He has consecrated his guests.

8 It will happen in the day of Yahweh's sacrifice, that I will punish the princes, the king's sons, and all those who are clothed with foreign clothing.

9 In that day, I will punish all those who leap over the threshold, who fill their master's house with violence and deceit.

10 In that day, says Yahweh, there will be the noise of a cry from the fish gate, a wailing from the second quarter, and a great crashing from the hills.

11 Wail, you inhabitants of Maktesh, for all the people of Canaan are undone! All those who were loaded with silver are cut off.

12 It will happen at that time, that I will search Jerusalem with lamps, and I will punish the men who are settled on their dregs, who say in their heart, "Yahweh will not do good, neither will he do evil."

13 Their wealth will become a spoil, and their houses a desolation. Yes, they will build houses, but won't inhabit them. They will plant vineyards, but won't drink their wine.

14 The great day of Yahweh is near. It is near, and hurries greatly, the voice of the day of Yahweh. The mighty man cries there bitterly.

15 That day is a day of wrath, a day of distress and anguish, a day of trouble and ruin, a day of darkness and gloom, a day of clouds and blackness,

16 a day of the trumpet and alarm, against the fortified cities, and against the high battlements.

17 I will bring distress on men, that they will walk like blind men, because they have sinned against Yahweh, and their blood will be poured out like dust, and their flesh like dung.

18 Neither their silver nor their gold will be able to deliver them in the day of Yahweh's wrath, but the whole land will be devoured by the fire of his jealousy; for he will make an end, yes, a terrible end, of all those who dwell in the land.