¹ Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad fængslet i Vagtforgården, således:

² Så siger HE EN, som skabte Jorden og dannede den, idet han grundfæstede den, han, hvis Navn er HE EN:

³ Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige Ting, du ikke kender.

⁴ Thi så siger HE EN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur,

⁵ da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skjulte mit Åsyn for al deres Ondskabs Skyld:

⁶ Se, jeg vil lade Byens Sår heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en igdom af Fred og Sandhed.

⁷ Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.

⁸ Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig.

⁹ Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle Jordens Folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den times.

¹⁰ Så siger HE EN: På dette Sted, som I siger er ødelagt, uden Mennesker og Kvæg, i Judas Byer og på Jerusalems Gader, der er lagt øde, uden Mennesker og kvæg,

¹¹ skal atter høres Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms øst og Bruds øst, åb af Folk, som siger: "Tak Hærskarers HE E; thi HE EN er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringer Takoffer til HE ENs Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, så det bliver som tilforn, siger HE EN.

¹² Så siger Hærskarers HE E: På dette ødelagte Sted, som er uden Mennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter være Græsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;

¹³ i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Småkvæget atter gå forbi under Tællerens Hånd, siger HE EN.

¹⁴ Se, Dage skal komme, lyder det fra HE EN, da jeg opfylder den Forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.

¹⁵ I hine Dage og til hin Tid lader jeg en etfærds Spire fremspire for David, og han skal øve et og etfærd i Landet.

¹⁶ I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: HE EN vor etfærdighed.

¹⁷ Thi så siger HE EN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde på Israels Huss Trone.

¹⁸ Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at stå for mit Åsyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofre Slagtoffer.

¹⁹ Og HE ENs Ord kom til Jeremias således:

²⁰ Så siger HE EN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, så det ikke bliver Dag og Nat, når Tid er inde,

²¹ da skal også min Pagt med min Tjener David brydes, så han ikke har nogen Søn til at sidde som Konge på sin Trone, og med Levitpræsterne, som Tjener mig.

²² Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke måles, således vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som Tjener mig.

²³ Og HE ENs Ord kom til Jeremias således:

²⁴ Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: "De to Slægter, HE EN udvalgte, har han forkastet!" Og de smæder mit Folk, fordi det i deres Øjne ikke 1ner er et Folk.

²⁵ Så siger HE EN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, givet Love for Himmel og Jord,

²⁶ så vil jeg også forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs Afkom; thi jeg vender deres Skæbne og forbarmer mig over dem.

¹ Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om et. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?

² Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.

³ Du, HE E, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. iv dem bort som Får til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!

⁴ (Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.")

⁵ "Når Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du så gøre i Jordans Stolthed"?

⁶ Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, når de giver dig gode Ord!"

⁷ Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Hånd.

⁸ Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede østen imod mig, derfor må jeg hade den.

⁹ Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af æde!

¹⁰ Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;

¹¹ de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.

¹² Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HE EN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.

¹³ De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HE ENs glødende Vredes Skyld.

¹⁴ Så siger HE EN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.

¹⁵ Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.

¹⁶ Hvis de da lærer mit Folks Veje, så de sværger ved mit Navn: "Så sandt HE EN lever!" ligesom de lærte mit Folk at svæærge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.

¹⁷ Men hører de ikke, rykker jeg et sådant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HE EN.