ბიბლია

 

Tredje Mosebog 8

Სწავლა

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 "Tag Aron og hans Sønner sammen med ham, Klæderne, Salveolien, Syndoffertyren, de to Vædre og Kurven med de usyrede Brød

3 og kald hele Menigheden sammen ved indgangen til Åbenbaringsteltet!"

4 Moses gjorde som HE EN bød ham, og Menigheden forsamlede sig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

5 Og Moses sagde til Menigheden: "Dette har HE EN påbudt at gøre."

6 Da lod Moses Aron og hans Sønner træde frem og tvættede dem med Vand.

7 Og han gav ham Kjortelen på, omgjordede ham med Bæltet, iførte ham Kåben, gav ham Efoden på, omgjordede ham med Efodens Bælte og bandt dermed Efoden fast på ham;

8 så anbragte han Brystskjoldet på ham, lagde Urim og Tummim i Brystskjoldet,

9 lagde Hovedklædet om hans Hoved og fæstede Guldpladen, det hellige Diadem, på Forsiden af Hovedklædet, som HE EN havde pålagt Moses.

10 Derpå tog Moses Salveolien og salvede Boligen og alle Tingene deri og helligede dem;

11 så bestænkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Alteret og alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke for at hellige dem;

12 derpå udgød han. noget af Salveolien over Arons Hoved og salvede ham for at hellige ham.

13 Derefter lod Moses Arons Sønner træde frem, iførte dem Kjortler, omgjordede dem med Bælter og bandt Huer på deres Hoveder, som HE EN havde pålagt Moses.

14 Så førte han Syndoffertyren frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder lå Syndoffertyrens Hoved.

15 Derefter slagtede Moses den, tog Blodet og strøg med sin Finger noget deraf rundt om på Alterets Horn og rensede Alteret for Synd; men esten af Blodet udgød han ved Alterets Fod; således helligede han det ved at skaffe Soning for det.

16 Så tog Moses alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bragte det som øgoffer på Alteret.

17 Men Tyren, dens Hud, Kød og Skarn, brændte han uden for Lejren, som HE EN havde pålagt Moses.

18 Derpå førte han Brændoffervæderen frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved.

19 Så slagtede Moses den og sprængte Blodet rundt om på Alteret;

20 og Moses skar Væderen i Stykker og bragte Hovedet, Stykkerne og Fedtet som øgoffer,

21 men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand; og så bragte Moses hele Væderen som øgoffer på Alteret. Det var et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN, som HE EN havde pålagt Moses.

22 Derpå førte han den anden Væder, Indsættelsesvæderen, frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved.

23 Så slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og strøg det på Arons højre Øreflip og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå.

24 Derpå lod Moses Arons Sønner træde frem og strøg noget af Blodet på deres højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå, Men esten af Blodet sprængte han rundt om på Alteret.

25 Derpå tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og den højre Kølle:

26 Og af Kurven med de usyrede Brød, som stod for HE ENs Åsyn, tog han en usyret Kage, en Oliebrødkage og et Fladbrød og lagde dem oven på Fedtstykkerne og den højre Kølle,

27 lagde det så alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lod dem udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

28 Derpå tog Moses det igen fra dem og bragte det som øgoffer på Alteret oven på Brændofferet. Det var et Indsættelsesoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HE EN.

29 Så tog Moses Brystet og udførte Svingningen dermed for HE ENs Åsyn; det tilfaldt Moses som hans Del af Indsættelsesvæderen, som HE EN havde pålagt Moses.

30 Derefter tog Moses noget af Salveolien og af Blodet på Alteret og stænkede det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder, og helligede således Aron og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

31 Og Moses sagde til Aron og hans Sønner: "Kog Kødet ved indgangen til Åbenbaringsteltet og spis det der tillige med Brødet, som er i Indsættelseskurven, således som Budet lød til mig: Aron og hans Sønner skal spise det!

32 Men hvad der levnes af Kødet og Brødet skal I opbrænde.

33 I syv bage må I ikke vige fra Indgangen til Åbenbaringsteltet, indtil eders Indsættelsesdage er omme; thi syv Dage varer eders Indsættelse.

34 Ligesom i Dag har HE EN påbudt eder at gøre også de følgende Dage for at skaffe eder Soning.

35 Ved Indgangen til Åbenbaringsteltet skal I opholde eder Dag og Nat i syv Dage og holde eder HE ENs Forskrift efterrettelig, for at I ikke skal ; thi således lød hans Bud til mig!"

36 Og Aron og hans Sønner gjorde alt, hvad HE EN havde påbudt ved Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

სვედენბორგის ნაშრომებიდან

 

True Christian Religion # 669

შეისწავლეთ ეს პასაჟი.

  
/ 853  
  

669. The two sacraments, baptism and the Holy Supper, are in the Christian church like two ornaments on a king's sceptre; if their purpose were not known, they would be merely two ebony shapes on a staff. Those two sacraments in the Christian church can also be compared with two rubies or carbuncles on an emperor's mantle; if their purpose were not known, they would be like two cornelians or crystals on some cloak. But for the revelation of the purposes of those two sacraments by means of the spiritual sense, there would only be guesses about them scattered around, like those offered by astrologers, or rather those which in antiquity were offered by men who drew auguries from the flight of birds or from entrails.

The purposes of those two sacraments can be compared to a church, which is so old it has sunk into the ground, and now lies surrounded by ruins reaching to its roof, so that young men and old walk upon it, ride in carriages or on horseback across it, with no idea that such a church lies hidden beneath their feet, containing altars of gold, walls covered inside in silver and ornaments made of precious stones; and these cannot be dug up and brought to light, except by means of the spiritual sense, which has at the present time been revealed for the new church, so that it can be used in the worship of the Lord.

[2] Those sacraments can also be compared to a double church, in which there is one below and another above. In the lower one the good news is preached about the Lord's coming anew, and also about regeneration and so salvation under His guidance. From this church a path around the altar leads up to the upper church, where the Holy Supper is celebrated; and from there a passage exists to heaven, where the Lord receives those who come.

They can also be compared to the Tabernacle, in which on passing through the entrance a table is seen, on which the loaves of the Presence are arranged in order, and also a golden altar for incense, and in the midst a lamp-stand with lamps burning to make all the rest visible. Finally, for those who allow themselves to be enlightened, the veil to the holy of holies is drawn back, where instead of the Ark containing the Ten Commandments the Word is laid up, and set above it the Mercy-seat with cherubs made of gold. These are representations of those two sacraments together with their purposes.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.