ბიბლია

 

Tredje Mosebog 23

Სწავლა

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår HE ENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende:

3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for HE EN, overalt hvor I bor.

4 Følgende er HE ENs Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid:

5 På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for HE EN.

6 På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for HE EN; i syv Dage skal I spise usyret Brød.

7 På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

8 I skal bringe HE EN Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

9 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

10 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst.

11 Han skal udføre Svingningen med Neget for HE ENs Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed.

12 Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til HE EN,

13 og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for HE EN til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.

14 Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

15 Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger -

16 til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for HE EN.

17 Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til HE EN.

18 Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for HE en med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HE en til en liflig Duft.

19 Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer.

20 Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for HE ENs Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være HE EN helligede og tilfalde Præsten.

21 På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt.

22 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HE EN eders Gud!

23 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

24 Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne;

25 I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe HE EN Ildofre.

26 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

27 På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe HE EN Ildofre;

28 I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HE EN eders Guds Åsyn.

29 Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt;

30 og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk.

31 I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

32 Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste Aften skal I holde eders Hviledag.

33 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for HE EN.

35 På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

36 Syv dage skal I bringe HE EN Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe HE EN Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre.

37 Det er HE ENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes HE EN Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre,

38 foruden HE ENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HE EN.

39 Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre HE ENs Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende Dag skal der holdes Hviledag.

40 Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for HE EN eders Guds Åsyn.

41 I skal fejre den som en Højtid for HE EN syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den.

42 I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo i Løvhytter,

43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HE EN eders Gud!

44 Og Moses kundgjorde Israeliterne HE ENs Festtider.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

სვედენბორგის ნაშრომებიდან

 

Arcana Coelestia # 10133

შეისწავლეთ ეს პასაჟი.

  
/ 10837  
  

10133. 'A continual [offering]' means within all Divine worship. This is clear from the meaning of 'continual', when it refers to such things as belong to Divine worship, as all and within all. For the subject is purification from evils and falsities by means of the good of innocence, this good being meant by 'lambs' and purification from evils and consequent falsities by a burnt offering of them. This is called 'continual' because it must be present in all Divine worship. Therefore also the offering was presented twice each day, in the morning and in the evening; and offerings made morning and evening served in general to represent all worship and what must be present within all worship. The good of innocence must be in all good, and consequently in all truth, if they are to be goodness and truth that have life from the Divine within them, and so it must be within all worship. For all worship, to be worship, must spring from the good of love and from the truths of faith.

All of the Church's and of heaven's good has innocence within it, and without that innocence good is not good, nor therefore is worship worship, see 2736, 2780, 6013, 7840, 7887, 9262.

What innocence is, 3994, 4001, 4797, 5236, 6107, 6765, 7902, 9262, 9936, and the places referred to in 10021 (end).

[2] 'Continual' means all and within all - that is to say, the all of worship, and within all worship - because it is a term that has a temporal connotation and in heaven, where the Word is understood not in the natural but in the spiritual sense, people have no notions of time. Instead of periods of time they perceive the kinds of things that are states. By 'continual' at this point therefore they perceive a perpetual state within worship, thus the all of worship and within all worship. The same applies to all other terms in the Word which have temporal connotations, such as yesterday, today, tomorrow, two days, three days, daily, a week, a month, a year, also times of day and seasons of the year - morning, midday, evening, night, spring, summer, autumn, and winter. Therefore if the spiritual sense of the Word is to be understood, any idea of a period of time acquired from its natural sense, any idea of a place as well, indeed any idea of an actual person must be set aside, and states of things must be conceived of instead. From this it may be seen how perfect the Word is in its internal sense, and so how perfect is the perception of it by the angels in heaven, consequently how much more excellent angels' wisdom and understanding are than the understanding and wisdom of people in the world, who think with solely natural vision focused on the completely finite things of this world and planet. Regarding periods of time in heaven, that they are states, see 1274, 1382, 2625, 2788, 2837, 3254, 3356, 3404, 3827, 4814, 4882, 4901, 4916, 6110, 7218, 7381, 8070; and regarding what states are, 4850.

[3] From all this it is evident what the continual burnt offering of lambs means, and so what 'continual' and 'continually' mean elsewhere, as in the commands that 'the fire shall burn continually on the altar', Leviticus 6:13, and that 'the continual bread shall be on the table', Numbers 4:7. 'The fire' there and 'the bread' mean the good of love received from the Lord and offered back to Him. For 'the fire', that it has this meaning, see 4906, 5215, 6314, 6832, 6834, 6849, 7324, 7852, 10055; and also for 'the bread', 2165, 2177, 3478, 3735, 3813, 4211, 4217, 4735, 4976, 9323, 9545. In those places as well 'continual' means in addition that this good must be present in all worship; and the fact that the same good is the source from which the truth of faith must shine, as if from its fire, is meant by the decree that they were to cause a lamp to go up 1 continually, Exodus 27:20, 'a lamp' being the truth and good of faith, see 9548, 9783.

სქოლიოები:

1. i.e. to burn

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.