ბიბლია

 

Hoseas 13

Სწავლა

   

1 Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrød sig med Ba'alog døde.

2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!

3 Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som øg fra øghul skal de blive.

4 Og jeg er HE EN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

5 jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

6 Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

7 Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

8 jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flå dem sønder.

9 Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"

11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

12 Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

13 Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

14 Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han.

15 En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

16 Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

სვედენბორგის ნაშრომებიდან

 

Arcana Coelestia # 8931

შეისწავლეთ ეს პასაჟი.

  
/ 10837  
  

8931. 'You have seen that I have spoken to you from heaven' means all things in the Word coming through influx from God by way of heaven. This is clear from the meaning of 'speaking from heaven', when done by Jehovah addressing members of the Church, who are represented by 'the children of Israel', 8930, as God's truth, or the Word coming from God by way of heaven. For what is spoken by Jehovah is God's truth, thus the Word existing within the Church; and what He speaks comes by way of heaven.

[2] It should be recognized that heaven does not exist in some fixed and exact location; that is, it is not up on high, as it is commonly thought to be. Rather heaven exists wherever the Divine is present. This being so, it exists with and within everyone possessing charity and faith, since charity and faith are what constitute heaven, because they are what come from the Divine. There also angels live. The truth that heaven is where the Divine, that is, the Lord, is present is evident from the fact that Mount Sinai, from which the Lord spoke, is called 'heaven' here. This also is the reason why 'Mount Sinai' means heaven, from which Divine Truth flows, 8805.

[3] The reason why all things in the Word are meant is that Jehovah or the Lord now begins to reveal the Word that is to serve the human race in what they teach and the way they live, first through Moses and later on through the Prophets. In order therefore that people might know that the Word came from the Divine by way of heaven, the Lord Himself was willing to come down and declare the Ten Commandments vocally, and in doing this to show that everything else which comes after them in the law, that is, in the Word, came in the same way through influx from the Divine by way of heaven.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.