ბიბლია

 

Genesis 15

Სწავლა

   

1 Nogen Tid efter kom HE ENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"

2 Men Abram svarede: "Herre", HE E, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."

3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"

4 Og se, HE ENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."

5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"

6 Da troede Abram HE EN, og han regnede ham det til etfærdighed.

7 Derpå sagde han til ham: "Jeg er HE EN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"

8 Men han svarede: "Herre, HE E, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"

9 Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"

10 Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

11 Da slog der ovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

12 Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, ædsel faldt over ham, et stort Mørke.

13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.

14 Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

15 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

16 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."

17 Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.

18 På den Dag sluttede HE EN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,

20 Hetiterne, Perizziterne, efaiterne,

21 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

სვედენბორგის ნაშრომებიდან

 

Arcana Coelestia # 1844

შეისწავლეთ ეს პასაჟი.

  
/ 10837  
  

1844. In a land which is not theirs. That this signifies where there is a church that is as it were not composed of those who are in charity and faith, is evident from the signification of “a land,” as being the church (see n. 566, 662, 1066, 1067). At this day men speak of the church as existing from the mere doctrinals of faith, and thereby distinguish the churches of the Lord, not caring what life men live-whether they cherish inward hatreds, and tear one another like wild beasts, rob one another, and deprive others of reputation, honor, and wealth, and at heart deny whatever is holy. And yet with such there is no church at all; but the church is with those who love the Lord, and who love the neighbor as themselves, who have conscience, and are averse to such hatreds as have been mentioned. But among those previously described these men are like strangers, and are treated with the utmost possible abuse and persecution, or else are regarded as being simple, mean, and of no account. This then is what is meant by “thy seed shall be a stranger in the land.”

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.