¹ Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad HE EN har pålagt eder at gøre:

² I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HE EN. Enhver, der den Dag udfører noget Arbejde, skal lide Døden.

³ På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.

⁴ Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad HE EN har påbudt:

⁵ I skal tage en Offerydelse til HE EN af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, HE ENs Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber,

⁶ violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår,

⁷ rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ,

⁸ Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og øgelsen,

⁹ Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet.

¹⁰ Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad HE EN har påbudt:

¹¹ Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker,

¹² Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng,

¹³ Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene,

¹⁴ Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien til Lysestagen,

¹⁵ øgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og øgelsen. Forhænget til Boligens Indgang,

¹⁶ Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke,

¹⁷ Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang,

¹⁸ Boligens og Forgårdens Pæle med eb,

¹⁹ Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug ved Præstetjenesten.

²⁰ Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.

²¹ Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Ånd tilskyndede ham, kom med HE ENs Offerydelse til Opførelsen af Åbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klæder.

²² De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie HE EN en Gave af Guld, kom dermed.

²³ Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind eller Tahasjskind, kom dermed.

²⁴ Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber, kom med HE ENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ til alt Byggearbejdet, kom dermed.

²⁵ Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kom med deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus.

²⁶ Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene.

²⁷ Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene til Indfatningen på Efoden og Brystskjoldet

²⁸ og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og øgelsen.

²⁹ Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsen af alt det Arbejde, HE EN gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig Gave til HE EN.

³⁰ Derpå sagde Moses til Israeliterne: Se, HE EN har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme

³¹ og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde

³² til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber

³³ og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Kunstarbejde.

³⁴ Og tillige har han givet både ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme Gaver til at lære fra sig.

³⁵ Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udføre alskens Udskæringsarbejde, Kunstvævning, broget Vævning af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og Byssus og almindelig Vævning, så de kan udføre alt Slags Arbejde og udtænke Kunstværker.

¹ Derpå sagde HE EN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker.

² Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.

³ Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg."

⁴ Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

⁵ Da steg HE EN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HE ENs Navn.

⁶ Og HE EN gik forbi ham og råbte: "HE EN, HE EN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,

⁷ som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

⁸ Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

⁹ og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

¹⁰ Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal Se HE ENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

¹¹ Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

¹² Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte.

¹³ Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

¹⁴ Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HE ENs Navn, nidkær Gud er han.

¹⁵ Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre;

¹⁶ og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem.

¹⁷ Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

¹⁸ Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.

¹⁹ Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;

²⁰ men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder

²¹ I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

²² Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

²³ Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HE EN Israels Guds Åsyn.

²⁴ Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for HE EN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.

²⁵ Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.

²⁶ Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HE EN din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"

²⁷ Og HE EN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."

²⁸ Og han blev der hos HE EN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.

²⁹ Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.

³⁰ Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.

³¹ Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

³² Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad HE EN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.

³³ Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

³⁴ Hver Gang han derefter trådte frem for HE ENs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt.

³⁵ Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.