¹ Og Herren talte til Moses i Sinai ørken i sammenkomstens telt på den første dag i den annen måned i det annet år efterat de var gått ut av Egyptens land, og sa:

² Ta op manntall over hele Israels barns menighet efter deres ætter og familier og skriv op deres navn - alle som er av mannkjønn, en for en,

³ fra tyveårsalderen og opover; alle dem i Israel som kan dra ut i krig, skal I mønstre, hær efter hær, du og Aron.

⁴ I skal ha med eder en mann for hver stamme, den som er overhode for stammens familier.

⁵ Dette er navnene på de menn som I skal ha til hjelp: For uben: Elisur, Sede'urs sønn,

⁶ for Simeon: Selumiel, Surisaddais sønn,

⁷ for Juda: Nahson, Amminadabs sønn,

⁸ for Issakar: Netanel, Suars sønn,

⁹ for Sebulon: Eliab, Helons sønn,

¹⁰ for Josefs sønner, for Efra'im: Elisama, Ammihuds sønn, for Manasse: Gamliel, Pedasurs sønn,

¹¹ for Benjamin: Abidan, Gideonis sønn,

¹² for Dan: Akieser, Ammisaddais sønn,

¹³ for Aser: Pagiel, Okrans sønn,

¹⁴ for Gad: Eljasaf, De'uels sønn,

¹⁵ for Naftali: Akira, Enans sønn.

¹⁶ Dette var menighetens utkårne, høvdingene for sine fedrenestammer, overhodene for Israels tusener.

¹⁷ Da lot Moses og Aron disse menn, som var nevnt ved navn, komme,

¹⁸ og de samlet hele menigheten på den første dag i den annen måned; og de lot sig innføre i ættelistene med sine navn, efter sine ætter og familier, fra tyveårsalderen og opover, en for en,

¹⁹ således som Herren hadde befalt Moses; og han mønstret dem i Sinai ørken.

²⁰ Efterkommerne av ubens sønner - han som var Israels førstefødte - opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, en for en, alt mannkjønn fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

²¹ så mange som blev mønstret av ubens stamme, var seks og firti tusen og fem hundre.

²² Efterkommerne av Simeons sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, så mange av dem som blev mønstret, en for en, alt mannkjønn fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

²³ så mange som blev mønstret av Simeons stamme, var ni og femti tusen og tre hundre.

²⁴ Efterkommerne av Gads sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

²⁵ så mange som blev mønstret av Gads stamme, var fem og firti tusen, seks hundre og femti.

²⁶ Efterkommerne av Judas sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

²⁷ så mange som blev mønstret av Juda stamme, var fire og sytti tusen og seks hundre.

²⁸ Efterkommerne av Issakars sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

²⁹ så mange som blev mønstret av Issakars stamme, var fire og femti tusen og fire hundre.

³⁰ Efterkommerne av Sebulons sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

³¹ så mange som blev mønstret av Sebulons stamme, var syv og femti tusen og fire hundre.

³² Josefs barn: Efterkommerne av Efra'ims sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

³³ så mange som blev mønstret av Efra'ims stamme, var firti tusen og fem hundre;

³⁴ efterkommerne av Manasses sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

³⁵ så mange som blev mønstret av Manasse stamme, var to og tretti tusen og to hundre.

³⁶ Efterkommerne av Benjamins sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

³⁷ så mange som blev mønstret av Benjamins stamme, var fem og tretti tusen og fire hundre.

³⁸ Efterkommerne av Dans sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

³⁹ så mange som blev mønstret av Dans stamme, var to og seksti tusen og syv hundre.

⁴⁰ Efterkommerne av Asers sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

⁴¹ så mange som blev mønstret av Asers stamme, var en og firti tusen og fem hundre.

⁴² Efterkommerne av Naftalis sønner, opskrevet efter sine ætter og familier, med sine navn, fra tyveårsalderen og opover, alle som kunde dra ut i krig,

⁴³ så mange som blev mønstret av Naftali stamme, var tre og femti tusen og fire hundre.

⁴⁴ Dette var de som blev mønstret, de som Moses og Aron og Israels høvdinger mønstret, og høvdingene var tolv i tallet, en for hver stamme.

⁴⁵ Og alle de av Israels barn som blev mønstret efter sine familier, fra tyveårsalderen og opover, alle i Israel som kunde dra ut i krig,

⁴⁶ så mange som blev mønstret, var seks hundre og tre tusen, fem hundre og femti;

⁴⁷ Men levittene efter sin fedrenestamme blev ikke mønstret sammen med dem.

⁴⁸ For Herren talte til Moses og sa:

⁴⁹ Bare Levi stamme skal du ikke mønstre, og over dem skal du ikke opta manntall sammen med de andre Israels barn.

⁵⁰ Men du skal sette levittene over vidnesbyrdets tabernakel og over alle dets redskaper og over alt som hører til; de skal bære tabernaklet og alle dets redskaper, og de skal tjene ved tabernaklet og leire sig rundt omkring det.

⁵¹ Når tabernaklet skal bryte op, skal levittene ta det ned, og når tabernaklet skal leire sig, skal levittene reise det op; kommer nogen fremmed*; / {* d.e. en som ikke er levitt.}

⁵² Israels barn skal leire sig, hver i sin leir og hver ved sitt banner, hær for hær.

⁵³ Men levittene skal leire sig rundt omkring vidnesbyrdets tabernakel, forat det ikke skal komme vrede over Israels barns menighet; og levittene skal ta vare på det som er å vareta ved vidnesbyrdets tabernakel.

⁵⁴ Og Israels barn gjorde så; de gjorde i ett og alt således som Herren hadde befalt Moses.

¹ Og Herren talte til Moses i Sinai ørken i det annet år efterat de var gått ut av Egyptens land, i den første måned, og sa:

² Israels barn skal holde påske på den fastsatte tid.

³ Den fjortende dag i denne måned, mellem de to aftenstunder, skal I holde påske på den fastsatte tid. Efter alle lover og forskrifter som gjelder om den, skal I holde den.

⁴ Da talte Moses til Israels barn og sa at de skulde holde påske.

⁵ Og de holdt påske i den første måned, på den fjortende dag i måneden, mellem de to aftenstunder, i Sinai ørken; aldeles som Herren hadde befalt Moses, således gjorde Israels barn.

⁶ Men det var nogen menn som var blitt urene av et lik, så de ikke kunde holde påske den dag; disse menn trådte samme dag frem for Moses og Aron

⁷ og sa til ham: Vi er blitt urene av et lik; hvorfor skal det være oss nektet å bære frem Herrens offer på den fastsatte tid sammen med de andre Israels barn?

⁸ Da sa Moses til dem: Vent, så jeg kan få høre hvad Herren befaler om eder.

⁹ Og Herren talte til Moses og sa:

¹⁰ Tal til Israels barn og si: Om nogen blandt eder eller blandt eders efterkommere er blitt uren av et lik eller er på langreise, skal han allikevel holde påske for Herren;

¹¹ i den annen måned på den fjortende dag, mellem de to aftenstunder, skal de holde den; med usyret brød og bitre urter skal de ete påskelammet.

¹² De skal ikke levne noget av det til om morgenen og ikke bryte noget ben på det; de skal i ett og alt holde påsken efter loven som gjelder om den.

¹³ Men den som er ren og ikke er på reise og enda lar være å holde påske, han skal utryddes av sitt folk, fordi han ikke bar frem Herrens offer på den fastsatte tid; den mann skal lide for sin synd.

¹⁴ Og når en fremmed opholder sig hos eder og vil holde påske for Herren, så skal han holde den efter loven om påsken og efter forskriftene om den; der skal gjelde én lov for eder, både for den fremmede og for den innfødte i landet.

¹⁵ Den dag tabernaklet blev reist, dekket skyen tabernaklet, vidnesbyrdets telt; og om aftenen var der som et ildskjær over tabernaklet like til om morgenen.

¹⁶ Således var det alltid: Skyen dekket det*, og om natten var der som et ildskjær. / {* om dagen.}

¹⁷ Og hver gang skyen løftet sig fra teltet, brøt Israels barn straks op; og på det sted hvor skyen lot sig ned, der leiret Israels barn sig.

¹⁸ Efter Herrens befaling brøt Israels barn op, og efter Herrens befaling leiret de sig; alle de dager skyen hvilte over tabernaklet, lå de i leir.

¹⁹ Når skyen blev over tabernaklet i mange dager, da rettet Israels barn sig efter det som Herren hadde sagt, og brøt ikke op.

²⁰ Stundom hendte det at skyen var bare nogen få dager over tabernaklet; efter Herrens befaling lå de da i leir, og efter Herrens befaling brøt de op.

²¹ Men stundom hendte det at skyen var der bare fra aften til morgen; når da skyen løftet sig om morgenen, brøt de op. Eller den var der en dag og en natt; når da skyen løftet sig, brøt de op.

²² Eller den var der et par dager eller en måned eller enda lenger; når skyen drygde så lenge og blev liggende over tabernaklet, da lå Israels barn i leir og brøt ikke op, men når den løftet sig, brøt de op.

²³ Efter Herrens befaling leiret de sig, og efter Herrens befaling brøt de op; de rettet sig efter det som Herren hadde sagt - efter det som Herren hadde befalt ved Moses.