Bible

 

Josvas 13

Studie

   

1 Da Josva var blitt gammel og kommet langt ut i årene, sa Herren til ham: Nu er du blitt gammel og kommet langt ut i årene, men ennu står det en meget stor del av landet igjen som skal inntas.

2 Dette er det land som står igjen: Alle filistrenes bygder og hele gesuritter-landet;

3 for alt som ligger mellem Sihor østenfor Egypten og Ekrons landemerke mot nord, skal regnes til kana'anittene, både de fem filisterfyrster i Gasa og Asdod og Askalon og Gat og Ekron, og avittene.

4 Fremdeles i syd hele kana'anittenes land, og Meara, som hører sidonierne til, like til Afek, til amorittenes landemerke,

5 og giblittenes land og hele Libanon mot øst, fra Ba'al-Gad ved foten av Hermon-fjellet like til Hamat-veien,

6 alle de som bor i fjellbygdene, fra Libanon til Misrefot-Ma'im, alle sidonierne. Jeg vil selv drive dem bort for Israels barn; men del du landet ut ved loddkasting til arv for Israel, således som jeg har befalt dig!

7 Så skift nu dette land ut til arv for de ni stammer og den halve del av Manasse stamme!

8 Sammen med Manasse* hadde rubenittene og gadittene fått sin arv, som Moses gav dem på østsiden av Jordan, således som Moses, Herrens tjener, gav dem den: / {* andre halvdelen av Manasse stamme.}

9 fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, og fra den by som ligger midt i dalen, og hele sletten ved Medba like til Dibon,

10 og alle de byer som tilhørte Sihon, amoritter-kongen, som regjerte i Hesbon, like til Ammons barns landemerke,

11 og Gilead og gesurittenes og ma'akatittenes land og hele Hermonfjellet og hele Basan like til Salka -

12 hele det rike som tilhørte Og i Basan, han som regjerte i Astarot og Edre'i; han var den siste som var tilbake av refa'ittene, og Moses slo dem og drev dem bort.

13 Men Israels barn drev ikke bort gesurittene og ma'akatittene, og Gesur og Ma'akat er blitt boende blandt Israel til denne dag.

14 Bare Levi stamme gav han ingen arv; Herrens, Israels Guds ildoffer er hans arv, således som han hadde sagt til ham.

15 Først gav Moses ubens barns stamme arv efter deres ætter.

16 De fikk landet fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, og fra den by som ligger midt i dalen, og hele sletten ved Medba,

17 Hesbon og alle tilhørende byer, som ligger på sletten: Dibon og Bamot-Ba'al og Bet-Ba'al-Meon

18 og Jahsa og Kedemot og Mefa'at

19 og Kirjata'im og Sibma og Seret-Hassahar på fjellet i dalen

20 og Bet-Peor og Pisga-liene og Bet-Hajesimot

21 og alle byene på sletten og hele det rike som tilhørte Sihon, amoritter-kongen, som regjerte i Hesbon - det var ham Moses slo på samme tid som han slo midianitterfyrstene Evi og ekem og Sur og Hur og eba, som var Sihons underkonger og bodde der i landet.

22 Også Bileam, Beors sønn, spåmannen, slo Israels barn ihjel med sverdet sammen med de andre som de slo ihjel.

23 Og ubens barns grense var Jordan og landet langsmed den. Dette var ubens barns arv efter deres ætter, byene med tilhørende landsbyer.

24 Så gav Moses Gads stamme - Gads barn - arv efter deres ætter.

25 Det land de fikk, var Jaser og alle byene i Gilead og halvdelen av Ammons barns land helt til Aroer, som ligger midt imot abba,

26 fra Hesbon til amat-Hammispe og Betonim og fra Mahana'im til Debirs landemerke,

27 og i dalen fikk de Bet-Haram og Bet-Nimra og Sukkot og Safon, resten av det rike som hadde tilhørt Sihon, kongen i Hesbon, med Jordan og landet langsmed den inntil enden av Kinneret-sjøen, på østsiden av Jordan.

28 Dette var Gads barns arv efter deres ætter, byene med tilhørende landsbyer.

29 Så gav Moses den halve Manasse stamme arv, så at de og - den ene halvdel av Manasse barns stamme - fikk arv efter sine ætter.

30 Det land de fikk, strakte sig fra Mahana'im over hele Basan - hele det rike som hadde tilhørt Og, kongen i Basan - både alle Ja'irs teltbyer, som ligger i Basan, seksti byer,

31 og halvdelen av Gilead, og Astarot og Edre'i, byer i det rike som hadde tilhørt Og i Basan; alt dette fikk Manasses sønn Makirs barn - den ene halvdel av Makirs barn - efter sine ætter.

32 Dette var det som Moses delte ut til arv på Moabs ødemarker på østsiden av Jordan, midt imot Jeriko.

33 Men til Levi stamme gav Moses ingen arv; Herren, Israels Gud, er deres arv, således som han hadde sagt til dem.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4117

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4117. And set his faces toward the mountain of Gilead. That this signifies good therein, is evident from the signification of a “mountain,” as being the celestial of love, that is, good (n. 795, 1430), with which there was conjunction. “Gilead” signifies its quality. As the river was the boundary, and as before said the first of conjunction was there, therefore the “mountain of Gilead,” which was on the hither side of the Jordan, signifies the good with which this first of conjunction took place.

[2] The land of Gilead, where the mountain stood, was within the limits of the land of Canaan as understood in a broad sense. It was on the hither side of the Jordan, 1 and passed as an inheritance to the Reubenites and the Gadites, and especially to the half tribe of Manasseh; and as the inheritances extended thus far, it is said that it was within the limits of the land of Canaan as understood in a broad sense. That it passed as an inheritance to them, is evident in Moses (Numbers 32:1, 26-41; Deuteronomy 3:8, 10-16; Josh. 13:24-31). Therefore when the land of Canaan was presented in one complex, it was said, “from Gilead even unto Dan,” and in another sense, “from Beersheba even unto Dan,” for Dan also was a boundary (n. 1710, 3923). As regards the expression “from Beersheba even unto Dan,” see above (n. 2858, 2859). “From Gilead even unto Dan” is found in Moses:

Moses went up from the plains of Noah upon Mount Nebo, to the top of Pisgah, that is over against Jericho; and Jehovah showed him all the land of Gilead even unto Dan (Deuteronomy 34:1-2);

and in the book of Judges:

Gilead dwelleth in the passage of the Jordan; and Dan, why shall he fear the ships? (Judg. 5:17).

[3] Because Gilead was a boundary, it signified in the spiritual sense the first good, which is that of the senses of the body; for it is the good or the pleasure of these into which the man who is being regenerated is first of all initiated. In this sense is “Gilead” taken in the Prophets, as in Jeremiah 8:20, 8:22; 22:6; 46:11; 50:19; Ezekiel 47:18; Obad. 1:19; Micah 7:14; Zech. 10:10; Psalms 60:7; and in the opposite sense in Hos. 6:8; 12:12.

Poznámky pod čarou:

1. That is, on the side next Syria, where Jacob at present was, and thus was really “beyond Jordan,” in the ordinary sense of the expression. [REVISER.]

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.