Bible

 

1 Mosebok 26

Studie

   

1 Og det var atter hungersnød i landet - likesom forrige gang på Abrahams tid; og Isak drog til filistrenes konge Abimelek i Gerar.

2 Da åpenbarte Herren sig for ham og sa: Dra ikke ned til Egypten! Bo i det land som jeg sier dig!

3 Bli boende her i landet! Jeg vil være med dig og velsigne dig; for dig og din ætt vil jeg gi alle disse land - jeg vil holde den ed jeg har svoret Abraham, din far.

4 Og jeg vil gjøre din ætt tallrik som stjernene på himmelen, og jeg vil gi din ætt alle disse land, og i din ætt skal alle jordens folk velsignes,

5 fordi Abraham lød mitt ord og holdt alt det jeg bød ham å holde, mine bud, mine forskrifter og mine lover.

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Og mennene der på stedet spurte ham ut om hans hustru. Da sa han: Hun er min søster. For han torde ikke si at hun var hans hustru; han tenkte: Mennene her på stedet kunde da slå mig ihjel for ebekkas skyld, siden hun er så vakker.

8 Da han nu hadde vært der en tid, hendte det engang at Abimelek, filistrenes konge, så ut gjennem vinduet og fikk se at Isak kjærtegnet ebekka, sin hustru.

9 Da kalte Abimelek Isak til sig og sa: Hun er jo din hustru, hvor kunde du da si: Hun er min søster? Isak svarte: Jeg tenkte jeg kunde komme til å miste livet for hennes skyld.

10 Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du ført skyld over oss.

11 Så bød Abimelek alt folket og sa: Den som rører ved denne mann eller hans hustru, han skal late sitt liv.

12 Isak sådde korn der i landet og fikk det år hundre fold, for Herren velsignet ham.

13 Og han blev en rik mann, og blev rikere og rikere, så han til sist var overmåte rik.

14 Han eide småfe og storfe og mange tjenere, så filistrene blev misunnelige på ham.

15 Og alle de brønner som hans fars tjenere hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, dem kastet filistrene til og fylte dem med jord.

16 Og Abimelek sa til Isak: Dra bort fra oss, for du er blitt oss altfor mektig.

17 Så drog Isak derfra og slo leir i Gerar-dalen og blev boende der.

18 Og Isak gravde op igjen de brønner som de hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, og som filistrene hadde kastet til efter Abrahams død; og han gav dem de samme navn som hans far hadde gitt dem.

19 Og Isaks tjenere gravde i dalen og fant der en brønn med rinnende vann.

20 Men hyrdene fra Gerar trettet med Isaks hyrder og sa: Vannet hører oss til. Og han kalte brønnen Esek*, fordi de stredes med ham. / {* strid.}

21 Siden gravde de en annen brønn, og den trettet de også om; og han kalte den Sitna*. / {* fiendskap.}

22 Så brøt han op derfra og gravde ennu en brønn; den trettet de ikke om; og han kalte den ehobot* og sa: Nu har Herren gjort det rummelig for oss, så vi kan bli tallrike i landet. / {* åpent rum.}

23 Siden drog han derfra op til Be'erseba.

24 samme natt åpenbarte Herren sig for ham og sa: Jeg er Abrahams, din fars Gud; frykt ikke, for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gjøre din ætt tallrik for Abrahams, min tjeners skyld.

25 Der bygget han et alter og påkalte Herrens navn; og han slo op sitt telt der; og Isaks tjenere gravde der en brønn.

26 Siden kom Abimelek til ham fra Gerar, med Akussat, sin venn, og Pikol, sin hærfører.

27 Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?

28 De svarte: Vi har sett det grant at Herren er med dig; derfor sier vi: Kom, la oss sverge en ed oss imellem, vi og du, og la oss få gjøre en pakt med dig,

29 at du ikke skal gjøre oss noget ondt, likesom heller ikke vi har rørt dig, men bare gjort dig godt og latt dig fare i fred. Du er nu Herrens velsignede.

30 Så gjorde han et gjestebud for dem, og de åt og drakk.

31 Morgenen efter stod de tidlig op og svor hverandre sin ed; siden lot Isak dem fare, og de drog fra ham fred.

32 Samme dag hendte det at Isaks tjenere kom og fortalte ham om den brønn de hadde gravd, og sa til ham: Vi har funnet vann.

33 Og han kalte den Siba*; derfor heter byen Be'erseba** den dag i dag. / {* ed.} / {** 1MO 21, 31.}

34 Da Esau var firti år gammel, tok han til hustruer Judit, datter til hetitten Be'eri, og Basmat, datter til hetitten Elon.

35 Men de blev en hjertesorg for Isak og ebekka.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9430

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9430. And the cloud covered it. That this signifies the ultimate of the Word which is thus relatively obscure, is evident from the signification of “the cloud,” as being the ultimate of the Word, or its literal sense (see the preface to Genesis 18, and n. 4060, 4391, 5922, 6343, 6752, 8106, 8443, 8781). This sense is called a “cloud,” because it is in obscurity relatively to the internal sense; for this is in the light of heaven. That it is in obscurity and like a cloud is because it is for man while he is in the world, whereas the internal sense is for man when he comes into heaven. But be it known that while a man is in the world, he is in the internal sense of the Word when he is in the genuine doctrine of the church as to faith and as to life; for through this doctrine the internal sense of the Word is then inscribed on both his understanding and his will; on his understanding through faith; and on his will through life. When such a man comes into heaven he apprehends the Word no otherwise than according to its internal sense; and knows nothing of its external sense, this then appearing to him like a cloud that absorbs the rays of its light.

[2] It is said that the man then apprehends the Word according to its internal sense, and not according to its external sense. That it is so is because all who are in heaven are instructed by the Lord from the truth Divine that is with man, thus from the Word. The reason is that man is in the ultimate of order, and that all interior things terminate in the ultimate, the ultimate being as it were a support for the interior things, on which they subsist and rest. The Word in the letter is Divine truth in the ultimate of order; in like manner the man of the church with whom is Divine truth, in respect to his natural and sensuous mind. In the one, as in the other, the interior things terminate and rest, like a house on its foundation. The house itself is heaven, and there Divine truth is such as is the Word in the internal sense; and the foundation is the world, and there Divine truth is such as is the Word in the external sense. As a house rests on its foundation, so also heaven rests on the church; and consequently the Divine truth in heaven upon the Divine truth in the earth; for there is a continuous connection from the Lord through heaven down to man by means of the Word. This is the reason why it is always provided by the Lord that there shall be a church on the earth, in which Divine truth may be in its ultimate. This is a secret as yet known to none, and which is meant by what was cited above (n. 9357, 9360). Let all therefore beware of injuring the Word in any way; for they who injure it, injure the Divine Itself.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.