Bible

 

Esekiel 37

Studie

   

1 Herrens hånd kom over mig, og Herren førte mig i ånden ut og satte mig ned midt i dalen, og den var full av ben.

2 Og han førte mig rundt omkring dem, og jeg så at de lå der i store mengder utover dalen, og de var aldeles tørre.

3 Og han sa til mig: Menneskesønn! Skal disse ben bli levende? Jeg svarte: Herre, Israels Gud, du vet det!

4 Da sa han til mig: Spå om disse ben og si til dem: I tørre ben, hør Herrens ord!

5 sier Herren, Israels Gud, til disse ben: Se, jeg lar det komme livsånde i eder, og I skal bli levende.

6 Jeg vil legge sener på eder og la det komme kjøtt på eder og dekke eder med hud og gi livsånde i eder, og I skal bli levende; og I skal kjenne at jeg er Herren.

7 Og jeg spådde således som det var befalt mig, og mens jeg spådde, hørtes det en sterk lyd; det blev et bulder, og benene nærmet sig til hverandre.

8 Og jeg så, og se, det kom sener og kjøtt på dem, og ovenpå det drog det sig hud over dem; men livsånde var det ikke i dem.

9 Da sa han til mig: Spå og tal til livsånden! Spå, menneskesønn, og si til livsånden: Så sier Herren, Israels Gud: Kom du livsånde fra de fire vinder og blås på disse drepte menn, så de kan bli levende!

10 Og jeg spådde således som han hadde befalt mig, og livsånden kom i dem, og de blev levende og stod op på sine føtter, en meget, meget stor hær.

11 Og han sa til mig: Menneskesønn! Disse ben er hele Israels hus. Se, de sier: Våre ben er fortørket, og vårt håp er gått til grunne; vi er fortapt.

12 Spå derfor og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg åpner eders graver og lar eder, mitt folk, stige op av eders graver, og jeg fører eder til Israels land.

13 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg åpner eders graver og lar eder, mitt folk, stige op av eders graver.

14 Og jeg vil gi min Ånd i eder, og I skal bli levende, og jeg vil bosette eder i eders land, og I skal kjenne at jeg, Herren, har sagt det, og at jeg også vil gjøre det, sier Herren.

15 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

16 Og du menneskesønn! Ta dig en stav og skriv på den: For Juda og for Israels barn, hans medbrødre! Og ta dig en annen stav og skriv på den: For Josef - en stav for Efra'im og hele Israels hus, hans medbrødre!

17 Og sett dem sammen, den ene til den andre, til én stav, så de blir til ett i din hånd!

18 Og når ditt folks barn sier til dig: Vil du ikke la oss få vite hvad du mener med dette? -

19 da skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tar Josefs stav, som er i Efra'ims hånd, og Israels stammer, hans medbrødre, og jeg legger dem til Judas stav og gjør dem til én stav, så de blir til ett i min hånd.

20 Og de staver som du skriver på, skal du holde i din hånd for deres øine.

21 Si så til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg henter Israels barn fra de folk som de drog bort til, og jeg vil samle dem fra alle kanter og føre dem til deres eget land.

22 Og jeg vil gjøre dem til ett folk i landet, på Israels fjell, og én konge skal være konge for dem alle, og de skal ikke mere være to folk og ikke mere dele sig i to riker.

23 Og de skal ikke mere gjøre sig urene med sine motbydelige avguder og med sine vederstyggeligheter eller med nogen av sine misgjerninger, og jeg vil utfri dem fra alle deres bosteder, hvor de har syndet, og rense dem, og de skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.

24 Og min tjener David* skal være konge over dem, og én hyrde skal det være for dem alle, og mine lover skal de følge, og mine bud skal de holde og gjøre efter dem. / {* ESK 34, 23.}

25 Og de skal bo i det land jeg gav min tjener Jakob, det som eders fedre bodde i; de skal bo i det, de og deres barn og deres barnebarn, til evig tid, og David, min tjener, skal være deres fyrste evindelig.

26 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem - en evig pakt med dem skal det være; og jeg vil bosette dem i mitt land og la dem bli tallrike, og jeg vil sette min helligdom midt iblandt dem for evig tid.

27 Og min bolig skal være over dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

28 Og folkene skal kjenne at jeg er Herren, som helliger Israel, når min helligdom blir midt iblandt dem til evig tid.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 664

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

664. "For just and true are Your ways, O King of the saints!" This symbolically means that everything that emanates from the Lord is just and true, because He is Divine goodness itself and Divine truth itself in heaven and in the church.

Ways symbolize truths that lead to good (no. 176). The title "king" in reference to the Lord symbolizes Divine truth, and "O King of saints" the Divine truth derived from Him in heaven and the church; for saints symbolize people who are governed by Divine truths from the Lord (nos. 173, 586). Consequently "just and true are Your ways, O King of the saints!" means symbolically that everything emanating from the Lord is just and true, because He is Divine truth itself in heaven and in the church.

The Lord is called a king in reference to His Divine humanity, because this is the Messiah, the Anointed, the Christ, the Son of God. Messiah in Hebrew is Christ in Greek, and Messiah or Christ is the Son of God, as may be seen in no. 520 above. It is well known that Messiah in Hebrew means both king and anointed.

The Lord as king is the embodiment of Divine truth because that is the symbolic meaning of the title "king" (nos. 20, 483). Kings accordingly symbolize people who possess Divine truths from the Lord (Revelation 1:6; 5:10).

It is because of this that heaven and the church are called the Lord's kingdom, and that His advent into the world is called the gospel of the kingdom.

Heaven and the church are called the Lord's kingdom in Daniel 2:44; 7:13-14, 27; Luke 1:33; 4:43; 8:1, 10; 9:2, 11, 27; 10:11; 16:16; 19:11; 21:31; 22:18; 23:51. And His advent is called the gospel of the kingdom in Matthew 4:23; 9:35; 24:14. 1

But more on this subject may be seen in The Doctrine of the New Jerusalem Regarding the Lord.

[2] That the Lord is called a king is apparent from the following passages:

These will make war with the Lamb, and the Lamb will overcome them, for He is Lord of lords and King of kings. (Revelation 17:14)

(He who sat on the white horse) is called the Word... And... His... name (is) Lord of lords and King of kings. (Revelation 19:13, 16, cf. Daniel 2:47)

Nathanael... said..., ."..You are the Son of God! You are the King of Israel!" (John 1:49)

When the Son of Man comes in His glory..., ...He will sit on the throne of His glory... And the King will say to those on His right hand... (and) to those on the left hand... (Matthew 25:31, 34, 41)

...they cried out: "Hosanna! 'Blessed is He who comes in the name of the Lord!' The King of Israel! " (John 12:13)

Pilate (asked the Lord:) "Are You a king...?" Jesus answered, ."..I am a king. For this cause I was born, and for this cause I have come into the world...." (John 18:37)

Your eyes will see the King in His beauty... ...Jehovah our King, He will save us. (Isaiah 33:17 , 22)

I am Jehovah, your Holy One, the Creator of Israel, your King. (Isaiah 43:15)

Thus said Jehovah, the King of Israel, and his Redeemer, Jehovah of hosts: "I am the First and I am the Last, and beside Me there is no God." (Isaiah 44:6)

Jehovah shall become King over all the earth. (Zechariah 14:9, cf. Psalms 47:2, 6-8)

Lift up your heads, O you gates..., that the King of glory may come in... Jehovah of hosts, He is the King of glory. (Psalms 24:7-10)

I will raise to David a righteous Branch, (who as) a king shall reign... and execute judgment and righteousness in the earth. (Jeremiah 23:5, cf. 33:15)

And so on elsewhere, as in Isaiah 6:5; 52:7; Jeremiah 10:7, 10; 46:18; Ezekiel 37:22, 24; Zephaniah 3:15; Psalms 20:9; 45:11, 13-14; 68:24; 74:12.

Poznámky pod čarou:

1. See also Mark 1:14

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.