Bible

 

Esekiel 13

Studie

   

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Spå mot Israels profeter, som gir sig av med å spå, og si til dem som spår efter sitt eget hjerte: Hør Herrens ord!

3 sier Herren, Israels Gud: Ve over de dårlige profeter, som følger sin egen ånd og syner som de ikke har sett!

4 Som rever blandt ruiner er dine profeter, Israel!

5 I er ikke steget op i murbruddene og har ikke bygget nogen mur om Israels hus, så de kunde holde stand i striden på Herrens dag.

6 Deres syner var tomhet, og deres spådommer løgn, de som sier: Så sier Herren, enda Herren ikke har sendt dem, og som håper på at deres ord skal bli stadfestet.

7 Er det ikke tomme syner I har skuet, og løgnaktige spådommer I har uttalt? I sier: Så sier Herren, enda jeg ikke har talt.

8 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi I taler tomhet og skuer løgn, se, derfor vil jeg komme over eder, sier Herren, Israels Gud.

9 Og min hånd skal være imot de profeter som skuer tomhet og spår løgn; i mitt folks råd skal de ikke være, og i Israels folks bok skal de ikke skrives, og til Israels land skal de ikke komme, og I skal kjenne at jeg er Herren, Israels Gud,

10 fordi, ja fordi de har ført mitt folk vill og sagt: Fred! - enda det ikke er nogen fred. Når folket bygger en vegg, se, da stryker de den over med kalk.

11 Si til kalkstrykerne at den vil falle; det kommer et skyllregn, og I haglstener skal falle, og en stormvind skal bryte inn.

12 Når så veggen er falt, vil det da ikke bli sagt til eder: Hvor er kalken som I strøk den over med?

13 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Ja, jeg vil i min harme la en stormvind bryte inn, og i min vrede la det komme et skyllregn og i min harme haglstener, så alt blir ødelagt.

14 Og jeg vil rive ned veggen som I har strøket over med kalk, og la den styrte til jorden, så dens grunnvoll blir lagt bar; når staden* faller. skal I omkomme midt i den, og I skal kjenne at jeg er Herren. / {* d.e. Jerusalem.}

15 Og jeg vil uttømme min harme på veggen og på dem som strøk den over med kalk, og jeg vil si til eder: Veggen er ikke mere til, heller ikke de som strøk den over,

16 Israels profeter, som spådde om Jerusalem og skuet fredssyner for det, enda det ikke er nogen fred, sier Herren, Israels Gud.

17 Og du menneskesønn! Vend ditt ansikt mot ditt folks døtre, som spår efter sitt eget hjerte, og spå mot dem

18 og si: Så sier Herren, Israels Gud: Ve dem som syr dekker over alle ledd på mine hender og gjør hetter til hodet på folk efter enhvers høide for å fange sjeler! Mitt folks sjeler fanger I, og eders egne sjeler holder I i live.

19 Og I vanhelliger mig hos mitt folk for nogen håndfull bygg og for nogen stykker brød, for å drepe sjeler som ikke skal , og for å holde sjeler i live som ikke skulde leve, idet I lyver for mitt folk, som gjerne hører på løgn.

20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, jeg vil ta fatt i eders dekker som I fanger sjelene med likesom fugler, og jeg vil rive dem bort fra eders armer, og de sjeler som I fanger, dem vil jeg la slippe fri som fugler.

21 Og jeg vil sønderrive eders hetter og utfri mitt folk av eders hånd, og de skal ikke mere være et bytte i eders hånd, og I skal kjenne at jeg er Herren.

22 Fordi I ved løgn gjør den rettferdiges hjerte motløst, uten at jeg har bedrøvet ham, og styrker den ugudeliges hender, så han ikke vender om fra sin onde vei, og jeg kan la ham leve,

23 derfor skal I ikke mere skue tomhet eller spå falske spådommer, og jeg vil utfri mitt folk av eders hånd, og I skal kjenne at jeg er Herren.

   

Ze Swedenborgových děl

 

True Christian Religion # 156

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

156. (vi) A PERSON'S SPIRIT IS HIS MIND, AND WHATEVER COMES FROM IT.

A person's spirit, regarded as an object, is nothing but his mind. It is this which lives on after death, and it is then called a spirit; if he is good, an angelic spirit and later an angel, if wicked, a satanic spirit and afterwards a Satan. Everyone's mind is his internal man, which is the real person and resides within the external man composed of his body. So when the body is cast off as the result of death, the internal man has a fully human form. Those, then, are in error who believe that a person's mind resides only in his head. There it is only in its beginnings, from which first emerge everything a person's understanding allows him to think and his will induces him to do. But in the body the mind is present in derivatives from those beginnings, and these have been so constructed as to permit sensation and action. Since it is inwardly attached to the bodily structures, it imparts to them sensation and movement, together with a feeling that the body thinks and acts of itself. Yet every intelligent person knows that this is a fallacy. Now since a person's spirit is allowed by his understanding to think and is induced by his will to act, and the body does not do so of itself but from the spirit, it follows that a person's spirit means his intelligence and the affection of his love, and everything which comes from it and acts.

[2] There are numerous passages in the Word to prove that a person's spirit means such things as are to do with the mind; their mere quotation will show anyone that this is so. The following are a few among many:

Bezaleel was filled with the spirit of wisdom, intelligence and knowledge, Exodus 31:3.

Nebuchadnezzar said of Daniel that an outstanding spirit of knowledge, intelligence and wisdom was in him, Daniel 5:12, 14.

Joshua was filled with the spirit of wisdom, Deuteronomy 34:9.

Make yourselves a new heart and a new spirit, Ezekiel 18:31.

Blessed are the poor in spirit, for of such is the kingdom of the heavens, Matthew 5:3.

I dwell in a broken and humble spirit, to revive the spirit of the humble, Isaiah 57:15.

The sacrifices of God are a broken spirit, Psalms 51:17.

I will give a cloak of praise in place of a depressed spirit, Isaiah 61:3.

Spirit also stands for the products of a wrong and unjust mind, as these passages prove:

He said to the foolish prophets, who run after their own spirit, Ezekiel 13:3.

Conceive chaff, bring forth stubble; as to your spirit, fire shall devour you, Isaiah 33:11.

A man who is in spirit a vagabond and utters a lie, Micah 2:11.

A generation whose spirit is not steadfast with God, Psalms 78:8.

A spirit of whoring, Hosea 4:12; 5:4.

That every heart may melt and every spirit be depressed, Ezekiel 21:7.

That which rises upon your spirit shall never be, Ezekiel 20:32.

Provided there is no deceit in his spirit, Psalms 32:2.

The spirit of Pharaoh was troubled, Genesis 41:8.

Likewise that of Nebuchadnezzar, Daniel 2:3.

These and very many other passages plainly establish that spirit means a person's mind and what is to do with it.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.