Bible

 

Esekiel 11

Studie

   

1 Og et vær løftet mig op og førte mig til den østre port i Herrens hus, den som vender mot øst, og ved inngangen til porten så jeg fem og tyve menn og midt iblandt dem Ja'asanja, Assurs sønn, og Pelatja, Benajas sønn, som var høvdinger blandt folket.

2 Og Herren sa til mig: Menneskesønn! Dette er de menn som tenker ut urett og gir onde råd i denne stad,

3 de som sier: Det blir ikke så snart tale om å bygge hus*; den** er gryten, og vi er kjøttet. / {* JE 29, 5.} / {** staden.}

4 Derfor, spå mot dem, spå du menneskesønn!

5 Og Herrens Ånd falt på mig, og han sa til mig: Si: Så sier Herren: Således har I sagt, I av Israels hus, og de tanker som stiger op i eders ånd, dem kjenner jeg.

6 Mange er de som I har drept i denne stad; I har fylt dens gater med drepte.

7 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: De som I har drept og latt ligge midt i staden, de er kjøttet, og den er gryten; men I skal føres ut av den.

8 I frykter for sverdet, og sverdet vil jeg la komme over eder, sier Herren, Israels Gud.

9 Jeg vil føre eder ut av den og gi eder i fremmedes hånd, og jeg vil holde dom over eder.

10 For sverdet skal I falle; ved Israels grense vil jeg dømme eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.

11 Den skal ikke være en gryte for eder, og I skal ikke være kjøttet i den; ved Israels grense vil jeg dømme eder.

12 Og I skal kjenne at jeg er Herren, hvis bud I ikke har fulgt, og hvis lover I ikke har holdt; men I har holdt eder efter de hedningefolks lover som bor rundt omkring eder.

13 Mens jeg holdt på å spå, døde Pelatja, Benajas sønn, og jeg falt på mitt ansikt og ropte med høi røst og sa: Akk, Herre, Herre! Vil du aldeles gjøre ende på det som er igjen av Israel?

14 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

15 Menneskesønn! Dine brødre, dine brødre, dine nære frender og hele Israels hus, hele folket*, er det til hvem Jerusalems innbyggere sier: Hold eder langt borte fra Herren! Oss er landet gitt til eiendom. / {* Talen er om dem som med Jekonja var bortført til Babel; 2KG 24, 12 fg.}

16 Derfor skal du si: Så sier Herren, Israels Gud: Da jeg lot dem fare langt bort iblandt hedningefolkene, da jeg spredte dem i landene, blev jeg en kort tid en helligdom* for dem i de land de var kommet til. / {* JES 8, 14.}

17 Derfor skal du si: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil samle eder fra folkene og sanke eder fra de land som I er spredt i, og jeg vil gi eder Israels land.

18 Og når de kommer dit, da skal de få bort derfra alle de avskyeligheter og vederstyggeligheter som finnes der.

19 Og jeg vil gi dem ett hjerte, og en ny ånd vil jeg gi i deres indre; jeg vil ta bort stenhjertet av deres kjød og gi dem et kjødhjerte,

20 så de skal følge mine bud og holde mine lover og gjøre efter dem; og de skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.

21 Men de hvis hjerte følger deres avskyeligheter og vederstyggeligheter*, deres gjerninger vil jeg la komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud. / {* deres avguder.}

22 Da løftet kjerubene sine vinger, og hjulene fulgte med, og Israels Guds herlighet var ovenover dem.

23 Og Herrens herlighet steg op fra staden, og den blev stående på det berg som er østenfor staden.

24 Og et vær løftet mig op og førte mig i synet ved Guds Ånd til Kaldea, til de bortførte; og synet som jeg hadde sett, steg op fra mig.

25 Og jeg talte til de bortførte alle de ord som Herren hadde latt mig se.

   

Bible

 

Proverbs 10

Studie

   

1 The proverbs of Solomon. A wise son maketh a glad father: but a foolish son is the heaviness of his mother.

2 Treasures of wickedness profit nothing: but righteousness delivereth from death.

3 The LORD will not suffer the soul of the righteous to famish: but he casteth away the substance of the wicked.

4 He becometh poor that dealeth with a slack hand: but the hand of the diligent maketh rich.

5 He that gathereth in summer is a wise son: but he that sleepeth in harvest is a son that causeth shame.

6 Blessings are upon the head of the just: but violence covereth the mouth of the wicked.

7 The memory of the just is blessed: but the name of the wicked shall rot.

8 The wise in heart will receive commandments: but a prating fool shall fall.

9 He that walketh uprightly walketh surely: but he that perverteth his ways shall be known.

10 He that winketh with the eye causeth sorrow: but a prating fool shall fall.

11 The mouth of a righteous man is a well of life: but violence covereth the mouth of the wicked.

12 Hatred stirreth up strifes: but love covereth all sins.

13 In the lips of him that hath understanding wisdom is found: but a rod is for the back of him that is void of understanding.

14 Wise men lay up knowledge: but the mouth of the foolish is near destruction.

15 The rich man's wealth is his strong city: the destruction of the poor is their poverty.

16 The labour of the righteous tendeth to life: the fruit of the wicked to sin.

17 He is in the way of life that keepeth instruction: but he that refuseth reproof erreth.

18 He that hideth hatred with lying lips, and he that uttereth a slander, is a fool.

19 In the multitude of words there wanteth not sin: but he that refraineth his lips is wise.

20 The tongue of the just is as choice silver: the heart of the wicked is little worth.

21 The lips of the righteous feed many: but fools die for want of wisdom.

22 The blessing of the LORD, it maketh rich, and he addeth no sorrow with it.

23 It is as sport to a fool to do mischief: but a man of understanding hath wisdom.

24 The fear of the wicked, it shall come upon him: but the desire of the righteous shall be granted.

25 As the whirlwind passeth, so is the wicked no more: but the righteous is an everlasting foundation.

26 As vinegar to the teeth, and as smoke to the eyes, so is the sluggard to them that send him.

27 The fear of the LORD prolongeth days: but the years of the wicked shall be shortened.

28 The hope of the righteous shall be gladness: but the expectation of the wicked shall perish.

29 The way of the LORD is strength to the upright: but destruction shall be to the workers of iniquity.

30 The righteous shall never be removed: but the wicked shall not inhabit the earth.

31 The mouth of the just bringeth forth wisdom: but the froward tongue shall be cut out.

32 The lips of the righteous know what is acceptable: but the mouth of the wicked speaketh frowardness.