Bible

 

2 Mosebok 6

Studie

   

1 Da sa Herren til Moses: Nu skal du se hvad jeg vil gjøre med Farao; ved min sterke hånd skal han tvinges til å la dem fare, ja, ved min sterke hånd tvinges til å drive dem ut av sitt land.

2 Og Gud talte til Moses og sa til ham: Jeg er Herren.

3 Jeg åpenbarte mig for Abraham, for Isak og for Jakob som den allmektige Gud; men ved mitt navn Herren var jeg ikke kjent av dem.

4 Og jeg oprettet min pakt med dem, at jeg vilde gi dem Kana'ans land, det land hvor de bodde som fremmede.

5 Og nu har jeg hørt hvorledes Israels barn sukker over at egypterne gjør dem til træler, og jeg har kommet min pakt i hu.

6 Si derfor til Israels barn: Jeg er Herren*, og jeg vil føre eder ut fra egypternes tunge byrder og utfri eder fra trælarbeidet under dem, og jeg vil forløse eder med utrakt arm og ved store straffedommer. / {* se 2MO 6, 3.}

7 Og jeg vil ta eder til mitt folk, og jeg vil være eders Gud, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud, han som fører eder ut fra egypternes tunge byrder.

8 Og jeg vil føre eder til det land som jeg med opløftet hånd har svoret å ville gi til Abraham, Isak og Jakob, og jeg vil gi eder det til eiendom; jeg er Herren.

9 Og Moses sa dette til Israels barn; men de hørte ikke på Moses for angst og for det hårde trælarbeids skyld.

10 Da talte Herren til Moses og sa:

11 Gå inn og si til Farao, kongen i Egypten, at han skal la Israels barn fare ut av sitt land.

12 Og Moses tok således til orde, der han stod for Herrens åsyn: Du ser Israels barn hører ikke på mig; hvorledes skulde da Farao høre på mig, jeg som enda har uomskårne leber?

13 Da talte Herren til Moses og Aron og sendte dem til Israels barn og til Farao, kongen i Egypten, med pålegg om at Israels barn skulde føres ut av Egyptens land.

14 Dette er overhodene for deres familier: Sønnene til uben, Israels førstefødte, var Hanok og Pallu, Hesron og Karmi; dette er ubens ætter.

15 Simeons sønner var Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Sohar og Saul, som var sønn av en Kana'anitterkvinne; dette er Simeons ætter.

16 Og dette er navneneLevis sønner efter deres ætter: Gerson og Kahat og Merari; og Levi blev hundre og syv og tretti år gammel.

17 Gersons sønner var Libni og Sime'i efter deres ætter.

18 Kahats sønner var Amram og Jishar og Hebron og Ussiel; og Kahat blev hundre og tre og tretti år gammel.

19 Meraris sønner var Mahli og Musi. Dette er Levis ætter efter deres ættetavle.

20 Amram tok Jokebed, sin fars søster, til hustru, og med henne fikk han Aron og Moses; og Amram blev hundre og syv og tretti år gammel.

21 Jishars sønner var Korah og Nefeg og Sikri.

22 Ussiels sønner var Misael og Elsafan og Sitri.

23 Aron tok Eliseba, Amminadabs datter, Nahsons søster, til hustru, og med henne fikk han Nadab og Abihu, Eleasar og Itamar.

24 Korahs sønner var Assir og Elkana og Abiasaf; dette er korahittenes ætter.

25 Eleasar, Arons sønn, tok en av Putiels døtre til hustru, og med henne fikk han Pinehas. Dette var overhodene for levittenes familier efter deres ætter.

26 Disse menn, Aron og Moses, var det Herren talte således til: Før Israels barn ut av Egyptens land, hær for hær!

27 Det var de som sa til Farao, kongen i Egypten, at Israels barn skulde føres ut av Egypten, disse menn, Moses og Aron.

28 Og det skjedde dengang Herren talte til Moses i Egyptens land,

29 da sa Herren til Moses: Jeg er Herren; tal til Farao, kongen i Egypten, alt det jeg taler til dig.

30 Men Moses sa, der han stod for Herrens åsyn: Du vet jeg har uomskårne leber; hvorledes skulde da Farao høre på mig?

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7225

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7225. And I uncircumcised in lips. That this signifies that to these I am impure, is evident from the consideration of “being uncircumcised,” as being to be impure, for by circumcision was represented purification from filthy loves, that is, from the loves of self and of the world (n. 2039, 2632, 2799, 4462, 7045), and hence they who were not circumcised and were called “uncircumcised,” represented those not purified from these loves, thus the impure (n. 3412, 3413, 4462, 7045); and from the signification of “lips,” as being things of doctrine (n. 1286, 1288). Thus by “uncircumcised in lips” is signified to be impure in respect to the things which belong to doctrine, for “uncircumcised” is said both of doctrine and of life. Hence the ear is called “uncircumcised” in Jeremiah:

Upon whom shall I speak and testify, and they will hear? Behold their ear is uncircumcised, and they cannot hearken; behold the Word of Jehovah is become a reproach, they do not want it (Jeremiah 6:10).

And the heart is called “uncircumcised” in the same:

All the house of Israel are uncircumcised in heart (Jeremiah 9:26).

Ye bring in the sons of the stranger, uncircumcised in heart and uncircumcised in flesh, that they may be in My sanctuary (Ezekiel 44:7).

Then their uncircumcised heart shall be humbled (Leviticus 26:41).

[2] From these passages it is evident that “to be uncircumcised” denotes to be impure; and as everything impure is from impure loves, which are the love of the world and the love of self, therefore by “uncircumcised” is signified that which impedes the influx of good and truth. Where these loves are, the inflowing good and truth are extinguished, for they are contraries, like heaven and hell. Hence by the “uncircumcised ear” is signified disobedience, and by the “uncircumcised heart” the rejection of good and truth, which is especially the case when these loves have fortified themselves with falsity as with a wall.

[3] That Moses, because he stammered, calls himself “uncircumcised in lips,” is for the sake of the internal sense, that thereby might be signified that they who are in falsities, who are represented by Pharaoh, would not hearken to the things that would be said to them from the law Divine, because they who are in falsities call the truths which are of the law Divine, falsities; and the falsities which are contrary to the truths of the law Divine they call truths, for they are wholly in the opposite. Hence by them the truths of doctrine are not perceived otherwise than as impure; even heavenly loves appear to them impure. Moreover, when they approach any heavenly society, they have an offensive smell, and when they are sensible of it, they suppose that it emanates from the heavenly society, although it is from themselves; for an offensive smell is not perceived except near its opposite.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.