Bible

 

5 Mosebok 4

Studie

   

1 hør nu, Israel, de lover og de bud som jeg lærer eder å holde, forat I må leve og komme inn i det land som Herren, eders fedres Gud, gir eder, og ta det i eie!

2 I skal ikke legge noget til det ord jeg byder eder, og I skal ikke ta noget fra, men I skal holde Herrens, eders Guds bud som jeg gir eder.

3 I har med egne øine sett hvad Herren gjorde da det hendte det med Ba'al Peor; hver mann som holdt sig til Ba'al Peor, utryddet Herren din Gud av din midte,

4 men I som holdt fast ved Herren eders Gud, I lever alle den dag idag.

5 Se, jeg har lært eder lover og bud, således som Herren min Gud bød mig, forat I skal gjøre efter dem i det land I drar inn i og skal ta i eie.

6 Så skal I da ta vare på dem og holde dem; det vil bli regnet for visdom og forstand hos eder av andre folk; for når de får høre om alle disse lover, vil de si: Sannelig, et vist og forstandig folk er dette store folk.

7 For hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har guder som er det så nær som Herren vår Gud er oss, så titt vi kaller på ham?

8 Og hvor finnes det et folk, om det er aldri så stort, som har så rettferdige lover og bud som hele denne lov jeg legger frem for eder idag?

9 Vokt dig bare og ta dig vel i akt at du ikke glemmer det dine øine har sett, så det ikke går ut av din hu alle ditt livs dager, men kunngjør det for dine barn og dine barnebarn,

10 det du så den dag du stod for Herrens, din Guds åsyn ved Horeb, da Herren sa til mig: Kall folket sammen for mig, forat jeg kan la dem høre mine ord, så de kan lære å frykte mig alle de dager de lever på jorden, og også lære sine barn dem.

11 Da kom I nær til og stod nedenfor fjellet, mens fjellet stod i brennende lue like inn i himmelen, og der var mørke og skyer og skodde.

12 Og Herren talte til eder midt ut av ilden; I hørte lyden av ordene, men nogen skikkelse blev I ikke var; I hørte bare lyden.

13 Og han forkynte eder sin pakt, som han bød eder å holde, de ti ord; og han skrev dem på to stentavler.

14 Og mig bød Herren på samme tid å lære eder lover og bud, som I skal leve efter i det land I drar over til og skal ta i eie.

15 Så ta eder nu vel i vare, så sant I har eders liv kjært - for I så ingen skikkelse den dag Herren talte til eder på Horeb midt ut av ilden -

16 at I ikke forsynder eder med å gjøre eder noget utskåret billede, noget slags avgudsbillede, i skikkelse av mann eller kvinne

17 eller av noget firføtt dyr på jorden eller av nogen vinget fugl som flyver under himmelen,

18 eller av noget dyr som kryper på jorden, eller av nogen fisk i vannet nedenfor jorden,

19 og at du ikke, når du løfter dine øine op til himmelen og ser solen og månen og stjernene, hele himmelens hær, lar dig føre vill, så du tilbeder dem og dyrker dem, de som Herren din Gud har tildelt alle folkene under hele himmelen.

20 Men eder har Herren tatt og ført ut av jernovnen, av Egypten, forat I skal være hans eiendomsfolk, således som det kan sees på denne dag.

21 Og Herren blev vred på mig for eders skyld og svor at jeg ikke skulde få gå over Jordan og ikke komme inn i det gode land som Herren din Gud gir dig til arv.

22 For jeg må her i dette land, jeg kommer ikke over Jordan; men I skal gå over den og ta dette gode land i eie.

23 Ta eder da i vare at I ikke glemmer Herrens, eders Guds pakt, som han har gjort med eder, og gjør eder noget utskåret billede av noget slag; for det har Herren din Gud forbudt dig!

24 For Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkjær Gud.

25 Når du får barn og barnebarn og I blir gamle i landet, og I forsynder eder med å gjøre noget utskåret billede av noget slag, så I gjør hvad ondt er i Herrens, eders Guds øine og dermed egger ham til vrede,

26 så tar jeg idag himmelen og jorden til vidne mot eder at I visselig snart skal utryddes av det land som I nu drar inn i over Jordan og skal ta i eie; I skal ikke leve mange dager der, men bli helt ødelagt.

27 Herren skal sprede eder blandt folkene, så bare en liten flokk av eder blir tilbake blandt de hedningefolk Herren fører eder bort til.

28 Og der skal I dyrke guder som er gjort av menneskehender, stokk og sten, som ikke ser og ikke hører og ikke eter og ikke lukter.

29 Der skal I søke Herren din Gud, og du skal finne ham når du søker ham av alt ditt hjerte og av all din sjel.

30 Når du er i trengsel, og alle disse ting kommer over dig, i de siste dager, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre på hans røst.

31 For Herren din Gud er en barmhjertig Gud; han skal ikke slippe dig og ikke la dig gå til grunne; han skal ikke glemme den pakt med dine fedre som han tilsvor dem.

32 For spør bare om de fremfarne dager, som var før din tid, like fra den dag da Gud skapte menneskene på jorden, og spør fra den ene ende av himmelen til den andre om det er hendt eller hørt noget som er så stort som dette,

33 om noget folk har hørt Guds røst tale midt ut av ilden, således som du har gjort, og er blitt i live,

34 eller om Gud har prøvd på å komme og ta sig et folk midt ut av et annet folk ved prøvelser, ved tegn og undergjerninger og ved krig og med sterk hånd og utrakt arm og store, forferdelige gjerninger, således som du med egne øine har sett Herren eders Gud gjorde med eder i Egypten.

35 Du har fått se alt dette, forat du skal vite at Herren han er Gud, og ingen uten han alene.

36 Fra himmelen har han latt dig høre sin røst for å lære dig, og på jorden har han latt dig se sin store ild, og hans ord har du hørt midt ut av ilden.

37 Og fordi han elsket dine fedre og utvalgte deres efterkommere, så førte han dig selv med sin store kraft ut av Egypten

38 for å drive ut for dig større og sterkere folk enn du er, og føre dig inn og gi dig deres land til arv, som det kan sees på denne dag.

39 Så skal du da idag vite og ta dig det til hjerte at Herren han er Gud både i himmelen der oppe og på jorden her nede, han og ingen annen.

40 Og du skal ta vare på hans lover og hans bud, som jeg gir dig idag, forat det kan gå dig vel og dine barn efter dig, og forat du kan leve mange dager i det land Herren din Gud gir dig til evig eie.

41 På den tid skilte Moses ut tre byer på hin side Jordan, på østsiden,

42 forat en manndraper som hadde slått sin næste ihjel av vanvare og uten før å ha båret hat til ham, kunde fly dit - til en av disse byer - og redde livet;

43 det var Beser i ørkenen på sletten for rubenittene, og amot i Gilead for gadittene, og Golan i Basan for manassittene.

44 Og dette er den lov som Moses la frem for Israels barn;

45 dette er de vidnesbyrd og forskrifter og bud som Moses forkynte Israels barn da de var gått ut av Egypten,

46 på hin side* Jordan i dalen midt imot Bet-Peor, i det land som hadde tilhørt amorittenes konge Sihon, han som bodde i Hesbon, og som Moses og Israels barn slo da de var gått ut av Egypten; / {* østenfor. 5MO 1, 4.}

47 da inntok de både hans land og Basan-kongen Ogs land, begge amoritterkongenes land på hin side Jordan, på østsiden,

48 fra Aroer, som ligger ved bredden av Arnon-åen, til fjellet Sion, det er Hermon,

49 og hele ødemarken på hin side Jordan, på østsiden, like til Ødemarks-havet nedenfor Pisga-liene.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 529

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

529. Then the temple of God was opened in heaven, and the ark of His covenant was seen in His temple. (11:19) This symbolizes the New Heaven, in which the Lord is worshiped in His Divine humanity, and where people live in accordance with the Ten Commandments, which constitute the two essential elements of the New Church that are the means of conjunction.

The temple of God symbolizes the Lord's Divine humanity, also heaven where angels dwell, and likewise the church on earth. To be shown that the temple of God has these three symbolic meanings, and that the three cannot be separated, see no. 191. Here, however, the temple of God symbolizes the Lord in His Divine humanity in heaven where angels dwell, because it is said to be the temple of God in heaven. The ark in the temple means the Ten Commandments, for the ark had as its sole contents the two tables on which the Ten Commandments were written. 1 The temple's being opened means, symbolically, that these two, the Divine humanity and the Ten Commandments, which are the two essential elements of the New Church, are now visible, and that they became visible after the evil were cast into hell (no. 528). The ark is called the ark of His covenant in His temple because a covenant symbolizes conjunction, as we will see below. But first we must say something about the Ten Commandments.

[2] What nation in the entire world does not know that it is evil to kill, commit adultery, steal, and bear false witness? If nations did not know this and enact laws to keep people from doing these things, it would be all over with them. For society, the republic, or kingdom would collapse without these laws.

Who can suppose that the Israelite nation was so stupid in comparison to all other nations as not to know that such actions are evil? One may wonder, therefore, why these laws, being so universally known throughout the whole world, were promulgated by Jehovah Himself from Mount Sinai, attended by the great miracle they were, and written, moreover, with His finger.

But listen, they were promulgated by Jehovah with such a great miracle and written with His finger in order that people might know that these laws are not only civil and moral laws, but also spiritual laws, and that to disobey them is not only to do evil to one's fellow citizen and to society, but is also to sin against God. Their promulgation by Jehovah from Mount Sinai made them therefore laws of religion. For it is evident that whatever Jehovah God commands, He commands to make it a matter of religion, so that it must be obeyed for His sake, and for a person's own sake, that he may be saved.

[3] Because these laws were the first elements of the church to be established by the Lord with the Israelite nation, and because they embrace in brief summary everything having to do with religion which makes possible a conjunction of the Lord with a person and of a person with the Lord, therefore they were so holy that nothing was more holy.

That they were so very holy can be seen from the following: That Jehovah Himself, that is to say, the Lord, descended in fire; that the mountain then smoked and quaked; and that this was attended by thunderings, lightnings, a thick cloud, and the sound of a trumpet (Exodus 19:16, 18, Deuteronomy 5:22-26). That before Jehovah descended, the people readied themselves and sanctified themselves for three days (Exodus 19:10-11, 15). That in the Temple at Jerusalem the Ark constituted the inner sanctuary (1 Kings 6:19ff., 8:3-9). That the tablets on which the Law was written were called the tablets of the covenant, and because of them the Ark was called the ark of the covenant, with the Law itself being called the covenant (Numbers 10:33, Deuteronomy 4:13, 23; 5:2-3; 9:9, Joshua 3:11, 1 Kings 8:19, 21, and elsewhere).

The Law's being called a covenant symbolizes conjunction. The reason is that covenants are made for the sake of love, friendship, and association, thus for the sake of conjunction. That is why we find it said of the Lord that He will be "a covenant to the people" (Isaiah 42:6; 49:8), and He is called "the Messenger of the covenant" (Malachi 3:1). His blood also is called "the blood of the covenant" (Matthew 26:28, cf. Zechariah 9:11, Exodus 24:4-10). And therefore the Word is called the Old and New Testaments or Covenants.

Poznámky pod čarou:

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.