1
Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,
2
før l endnu er blevet som flyvende Avner, før HE
ENs glødende Harme kommer over eder, før HE
ENs Vredes Dag kommer over eder.
3
Søg HE
EN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, Søg
etfærd, Søg Ydmyghed! Måske kan l skjule jer på HE
ENs Vredes Dag.
4
Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.
5
Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HE
ENs Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, så ingen bor der.
6
Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Småkvæg.
7
Og Stranden skal tilfalde
esten af Judas Hus; de skal græsse derpå. Lejr skal de slå ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HE
EN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.
8
Jeg hørte Moabs Spot, Atnmoniternes hånende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.
9
Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HE
E, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid.
esten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.
10
Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de hånede Hærskarers HE
Es Folk og gjorde sig store over for det.
11
Frygtelig er HE
EN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver på sit Sted.
12
Også I Ætiopere skal falde for HE
ENs Sværd,
13
og han udrækker Hånden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;
14
Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; på dets Søjlehoveder sover Pelikan og
ørdrum, i Vinduet skriger Uglen,
avnen på Tærsklen.
15
Det er den jublende By, som lå så trygt, som sagde i sit Hjerte: "Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet øde, et
aststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med Fløjt og Hånd.
