¹ Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.

² For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte,

³ for den tredje hvide og for den fjerde brogede.

⁴ Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder disse Herre?"

⁵ Og Engelen svarede: "Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.

⁶ Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til Østlandet og de brogede til Sydlandet;

⁷ de røde drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: "Af Sted; drag ud over Jorden!" Og de drog ud over Jorden.

⁸ Så kaldte han på mig og talte således til mig: "Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min Ånd dale ned over Nordens Land."

⁹ HE ENs Ord kom til mig således:

¹⁰ Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du gå indtil Josjija, Zefanjas Søn, som er kommet fra Babel,

¹¹ og modtage Sølv og Guld. Lad så lave en Krone og sæt den på Josuas Hoved

¹² med de Ord: "Så siger Hærskarers HE E: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge HE ENs Helligdom.

¹³ Han skal bygge HE ENs Helligdom, og han skal vinde Højhed og sidde som Hersker på sin Trone: og han skal være Præst ved hans højre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to.

¹⁴ Men Kronen skal blive i HE ENs Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn.

¹⁵ Langvejs fra skal man komme og bygge på HE ENs Helligdom; og I skal kende, at Hærskarers HE E har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HE EN eders Gud - - -

¹ Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids ristet i deres Hjertes Tavle og på deres Altres Horn,

² når Sønnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, på alle grønne Træer, på de høje Steder,

³ på Bjergene på Marken. Din igdom, alle dine Skatte giver jeg hen til ov til Løn for din Synd, så langt dine Grænser når.

⁴ Din Hånd må slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den brænder evigt.

⁵ Så siger HE EN: Forbandet være den Mand, som stoler på Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HE EN.

⁶ Han bliver som Ødemarkens Ene og får ej Lykke at se; han bor i glødende Ørk, i Saltland, hvor ingen fæster Bo.

⁷ Velsignet være den Mand, som stoler på HE EN, og hvis Tillid HE EN er.

⁸ Han bliver somn et Træ, der er plantet ved Vand, og strækker sine ødder til Bækken, ej ængstes, når Heden komnmer, hvis Løv er frodig grønt, som ej ængstes i Tørkens År eller ophører med at bære Frugt.

⁹ Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?

¹⁰ Jeg, HE EN, jeg ransager Hjerte og prøver Nyrer for at gengælde hver hans Færd, hans Gerningers Frugt.

¹¹ Som en Agerhømme på Æg, den ikke har lagt, er den, der vinder igdom med Uret; han må slippe den i Dagenes Hælvt og slår ved sin Død som en Dåre.

¹² En Herlighedstrone, en urgammel Høj er vor Helligdoms Sted.

¹³ HE E, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HE EN, er Kilden med levende Vand, forlod de.

¹⁴ Læg mig, HE E, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thi du er min os.

¹⁵ Se, de andre siger til mig: "Hvor er HE ENs Ord? Lad det konmme!"

¹⁶ Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ej heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber, er for dit Åsyn.

¹⁷ Bliv ikke en ædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.

¹⁸ Lad Forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem Ulykkens Dag, knus dem og gentag Slaget!

¹⁹ Således sagde HE EN til mig: Gå hen og stil dig i Folkets Sønners Port, ad hvilken Judas Konger går ind og ud, og i alle Jerusalemns Porte

²⁰ og sig til dem: Hør HE ENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og alle Jerusalems Borgere, som går ind ad disse Porte!

²¹ Så siger HE EN: Vogt eder for eders Sjæles Skyld, at I ikke bærer Byrder ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen!

²² Bring ingen Byrde ud af eders Huse på Sabbatsdagen og gør intet Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders Fædre.

²³ De hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men gjorde Nakken stiv for ikke at høre eller tage ved Lære.

²⁴ Men hvis I hører mig, lyder det fra HE EN, så I ikke bringer nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte på Sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gør noget Arbejde på den,

²⁵ så skal Konger og Fyrster, som sidder på Davids Trone, drage ind ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, og denne By skal stå til evig Tid.

²⁶ Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe Brændoffer, Slagtoffer, Afgrødeoffer og øgelse og Takoffer til HE ENs Hus.

²⁷ Men hvis I ikke hører mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skal fortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.