¹ I den ottende Måned i Darius's andet egeringsår kom HE ENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

² HE EN var fuld af Harme imod eders Fædre.

³ Men sig til dem: Så siger Hærskarers HE E: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers HE E, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HE E.

⁴ Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers HE E: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra HE EN.

⁵ Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?

⁶ Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som Hærskarers HE E havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."

⁷ På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius's andet egeringsår kom HE ENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

⁸ Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.

⁹ Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."

¹⁰ Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: "Det er dem, HE EN udsender, for at de skal drage Jorden rundt."

¹¹ Og de tog til Orde og sagde til HE ENs Engel, som stod mellem Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille.

¹² HE ENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers HE E! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?"

¹³ Og til Svar gav HE EN Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord.

¹⁴ Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers HE E: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion

¹⁵ og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.

¹⁶ Derfor, så siger HE EN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers HE E, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.

¹⁷ Tal videre: Så siger Hærskarers HE E: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og HE EN vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.

¹⁸ Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn.

¹⁹ Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem."

²⁰ Så lod HE EN mig se fire Smede.

²¹ Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det."

¹ Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.

² Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem.

³ Men Ægypterkongen afsatte ham fra egeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

⁴ Derpå gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.

⁵ Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HE EN hans Guds Øjne.

⁶ Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;

⁷ og Nebukadnezar lod en Del af HE ENs Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.

⁸ Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, står optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.

⁹ Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne.

¹⁰ Næste År sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HE ENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.

¹¹ Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve År i Jerusalem.

¹² Han gjorde, hvad der var ondt i HE EN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HE ENs Mund.

¹³ Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, så han ikke omvendte sig til HE EN, Israels Gud.

¹⁴ Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HE ENs Hus, som han havde helliget i Jerusalem.

¹⁵ HE EN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin Bolig;

¹⁶ men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HE ENs Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.

¹⁷ Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i hans Hånd.

¹⁸ Alle Karrene i Guds Hus, store og små, HE ENs Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.

¹⁹ De stak Ild på Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.

²⁰ Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,

²¹ for at HE ENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; så længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve År.

²² Men i Perserkongen Kyros's første egeringsår vakte HE EN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit ige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:

²³ "Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens iger har HE EN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HE EN hans Gud, og han drage derop!"