Bible

 

Numre 7

Studie

   

1 Da Moses var færdig med at rejese Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbehør og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbehør,

2 trådte Israels Øverster, Overhovederne for deres Fædrenehuse, Stammernes Øverster, der havde forestået Mønstringen, frem

3 og førte deres Offergave frem for HE ENs Åsyn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkvæg, en Vogn for hver to Øverster og et Stykke Hornkvæg for hver een, og de bragte dem hen foran Boligen.

4 Da sagde HE EN til Moses:

5 Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved Åbenbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik på hver enkeltes særlige Arbejde!

6 Så modtog Moses Vognene og Hornkvæget og gav Leviterne dem.

7 To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han Gersoniterne med Henblik på deres særlige Arbejde,

8 og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav han Merariterne med Henblik på deres særlige Arbejde under Itamars, Præsten Arons Søns, Ledelse.

9 Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde bære dem på Skuldrene.

10 Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til Alterets indvielse, dengang det blev salvet, og Øversterne bragte deres Offergaver hen foran Alteret.

11 Da sagde HE EN til Moses: Lad hver af Øversterne få sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.

12 Den, som første Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Amminadabs Søn af Judas Stamme.

13 Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

14 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

15 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

16 en Gedebuk til Syndoffer

17 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Søns, Offergave.

18 Anden Dag bragte Netanel, Zuars Søn, Issakars Øverste, sin Offergave;

19 han bragte som Offergave et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

20 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

21 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

22 en Gedebuk til Syndoffer

23 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Søns, Offergave.

24 Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab, Helons Søn;

25 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

26 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

27 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

28 en Gedebuk til Syndoffer

29 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Søns, Offergave.

30 Fjerde Dag kom ubeniternes Øverste, Elizur, Sjedeurs Søn;

31 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

32 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

33 en ung Tyr, en Væder,

34 et årgammelt Lam til Brændoffer, en Gedebuk til Syndoffer

35 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elizurs, Sjødeurs Søns, Offergave.

36 Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;

37 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

38 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

39 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

40 en Gedebuk til Syndoffer

41 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke. og fem årgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Søns,Offergave.

42 Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf, Deuels Søn;

43 hans Offergaver et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

44 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

45 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

46 en Gedebuk til Syndoffer

47 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Søns, Offergave.

48 Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama, Ammihuds Søn:

49 hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

50 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

51 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

52 en Gedebuk til Syndoffer

53 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Søns, Offergave.

54 Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel, Pedazurs Søn;

55 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

56 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

57 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

58 en Gedebuk til Syndoffer

59 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.

60 Niende dag kom Benjaminiternes Øverste, Abidan, Gidonis Søn;

61 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

62 en Kande på IO Guldsekel, fyldt med øgelse,

63 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

64 en Gedebuk til Syndoffer

65 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Søns, Offergave.

66 Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;

67 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

68 en Kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

69 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

70 en Gedebuk til Syndoffer

71 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Søns, Offergave.

72 Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pagiel, Okrans Søn;

73 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

74 en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med øgelse,

75 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

76 en Gedebuk til Syndoffer

77 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Søns, Offergave.

78 Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira, Enans Søn;

79 hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

80 en kande på lO Guldsekel, fyldt med øgelse,

81 en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

82 en Gedebuk til Syndoffer

83 og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Søns, Offergave.

84 Det var Gaverne fra Israelitternes Øverster til Alterets Indvielse, dengang det blev salvet: 12 Sølvfade, 12 Sølvskåle, 12 Guldkander,

85 hvert Sølvfad på 130 Sekel og hver Sølvskål på 70 Sekel, alle Sølvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vægt;

86 12 Guldkander, fyldte med øgelse, hver på 10 Sekel efter hellig Vægt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel.

87 Kvæget til Brændofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vædre, 12 årgamle Lam med tilhørende Afgrødeofre, 12 Gedebukke til Syndoffer;

88 Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vædre, 60 Bukke og 60 årgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter at det var salvet.

89 Da Moses gik ind i Åbenbaringsteltet for at tale med HE EN, hørte han østen tale til sig fra Sonedækket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Explanation of Numbers 7

Napsal(a) Henry MacLagan

Verses 1-8. The subject here first presented is the conjunction of the spiritual heaven with the celestial; and also, generally, the chapter treats of the acknowledgement, on the part of the spiritual man, that he receives all the good things of charity and faith and doctrine from the Lord through the celestial heavens.

Verses 9-11. But those who constitute the spiritual heaven cannot perform the functions of the ultimate heaven, their use being to minister to and support with all their power the celestial heaven, besides which they acknowledge the Lord in genuine spiritual worship; every society, indeed, and each individual, according to his state.

Verses 12-88. The specific acknowledgement and worship of societies and individuals is described.

Verse 89. Revelation, internal and external, is always the consequence of genuine acknowledgement and worship.

Bible

 

Genesis 32

Studie

   

1 Jacob went on his way, and the angels of God met him.

2 When he saw them, Jacob said, "This is God's army." He called the name of that place Mahanaim.

3 Jacob sent messengers in front of him to Esau, his brother, to the land of Seir, the field of Edom.

4 He commanded them, saying, "This is what you shall tell my lord, Esau: 'This is what your servant, Jacob, says. I have lived as a foreigner with Laban, and stayed until now.

5 I have cattle, donkeys, flocks, male servants, and female servants. I have sent to tell my lord, that I may find favor in your sight.'"

6 The messengers returned to Jacob, saying, "We came to your brother Esau. Not only that, but he comes to meet you, and four hundred men with him."

7 Then Jacob was greatly afraid and was distressed. He divided the people who were with him, and the flocks, and the herds, and the camels, into two companies;

8 and he said, "If Esau comes to the one company, and strikes it, then the company which is left will escape."

9 Jacob said, "God of my father Abraham, and God of my father Isaac, Yahweh, who said to me, 'Return to your country, and to your relatives, and I will do you good,'

10 I am not worthy of the least of all the loving kindnesses, and of all the truth, which you have shown to your servant; for with just my staff I passed over this Jordan; and now I have become two companies.

11 Please deliver me from the hand of my brother, from the hand of Esau: for I fear him, lest he come and strike me, and the mothers with the children.

12 You said, 'I will surely do you good, and make your seed as the sand of the sea, which can't be numbered because there are so many.'"

13 He lodged there that night, and took from that which he had with him, a present for Esau, his brother:

14 two hundred female goats and twenty male goats, two hundred ewes and twenty rams,

15 thirty milk camels and their colts, forty cows, ten bulls, twenty female donkeys and ten foals.

16 He delivered them into the hands of his servants, every herd by itself, and said to his servants, "Pass over before me, and put a space between herd and herd."

17 He commanded the foremost, saying, "When Esau, my brother, meets you, and asks you, saying, 'Whose are you? Where are you going? Whose are these before you?'

18 Then you shall say, 'They are your servant, Jacob's. It is a present sent to my lord, Esau. Behold, he also is behind us.'"

19 He commanded also the second, and the third, and all that followed the herds, saying, "This is how you shall speak to Esau, when you find him.

20 You shall say, 'Not only that, but behold, your servant, Jacob, is behind us.'" For, he said, "I will appease him with the present that goes before me, and afterward I will see his face. Perhaps he will accept me."

21 So the present passed over before him, and he himself lodged that night in the camp.

22 He rose up that night, and took his two wives, and his two handmaids, and his eleven sons, and passed over the ford of the Jabbok.

23 He took them, and sent them over the stream, and sent over that which he had.

24 Jacob was left alone, and wrestled with a man there until the breaking of the day.

25 When he saw that he didn't prevail against him, he touched the hollow of his thigh, and the hollow of Jacob's thigh was strained, as he wrestled.

26 The man said, "Let me go, for the day breaks." Jacob said, "I won't let you go, unless you bless me."

27 He said to him, "What is your name?" He said, "Jacob."

28 He said, "Your name will no longer be called Jacob, but Israel; for you have fought with God and with men, and have prevailed."

29 Jacob asked him, "Please tell me your name." He said, "Why is it that you ask what my name is?" He blessed him there.

30 Jacob called the name of the place Peniel: for, he said, "I have seen God face to face, and my life is preserved."

31 The sun rose on him as he passed over Peniel, and he limped because of his thigh.

32 Therefore the children of Israel don't eat the sinew of the hip, which is on the hollow of the thigh, to this day, because he touched the hollow of Jacob's thigh in the sinew of the hip.