Bible

 

Numre 4

Studie

   

1 HE EN talede til Moses og Aron og sagde:

2 Optag blandt Leviterne Tallet på Kehatiterne efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

3 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle, der skal gøre Tjeneste med' at udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet.

4 Kehatiternes Arbejde ved Åbenbaringsteltet skal være med de højhellige Ting.

5 Når Lejren bryder op, skal Aron og hans Sønner gå ind og tage det indre Forhæng ned og tildække Vidnesbyrdets Ark dermed;

6 ovenover skal de lægge et Dække af Tahasjskind og derover igen brede et ensfarvet violet Purpurklæde; derpå skal de stikke Bærestængerne ind.

7 Og over Skuebrødsbordet skal de brede et violet Purpurklæde og stille Fadene, Kanderne, Skålene og Krukkerne til Drikofferet derpå, og Brødet, som stadig skal ligge fremme, skal ligge derpå;

8 ovenover skal de brede et karmoisinrødt Klæde og dække dette til med et Dække af Tahasjskind; derpå skal de stikke Bærestængerne ind.

9 Så skal de tage et violet Purpurklæde og dermed tildække Lysestagen, dens Lamper, Sakse, Bakker og alle Oliekrukkerne, de Ting, som bruges ved Betjeningen deraf,

10 og de skal lægge den med alt dens Tilbehør i et Dække af Tahasjskind og så lægge det på Bærebøren.

11 Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet Purpurklæde og dække dette til med et Dække af Tahasjskind; derpå skal de stikke Bærestængerne ind.

12 Og de skal tage alle edskaber, som bruges ved Tjenesten i Helligdommen, og lægge dem i et violet Purpurklæde og dække dem til med et Dække af Tahasjskind og lægge dem på Bærebøren.

13 Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede et rødt Purpurklæde derover

14 og på det lægge alle edskaberne, som bruges til Tjenesten derved, Panderne, Gaflerne, Skovlene og Skålene, alle Alterets edskaber, og derover skal de brede et Dække af Tahasjskind; derpå skal de stikke Bærestængerne ind.

15 Når så ved Lejrens Opbrud Aron og hans Sønner er færdige med at tilhylle de hellige Ting og alle de hellige edskaber, skal Kehatiterne træde til og bære dem; men de må ikke røre ved de hellige Ting; thi gør de det, skal de . Det er, hvad Kehatiterne skal bære af Åbenbaringsteltet.

16 Med Eleazar, Præsten Arons Søn, påhviler Tilsynet med Olien til Lysestagen, den vellugtende øgelse, det daglige Afgrødeoffer og Salveolien og desuden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad der er deri af hellige Ting og deres Tilbehør.

17 HE EN talede til Moses og Aron og sagde:

18 Sørg for, at Kehatiternes Slægters Stamme ikke udryddes af Leviternes Midte!

19 Således skal I forholde eder med dem, for at de kan blive i Live og undgå Døden, når de nærmer sig de højhellige Ting: Aron og hans Sønner skal træde til og anvise hver enkelt af dem, hvad han skal gøre, og hvad han skal bære,

20 for at de ikke et eneste Øjeblik skal komme til at se de hellige Ting; thi gør de det, skal de .

21 HE EN talede til Moses og sagde:

22 Optag også Tallet på Gersoniterne efter deres Fædrenehuse, efter deres Slægter;

23 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen skal du mønstre dem, alle, der skal gøre Tjeneste med at udføre Arbejdet ved Åbenbaringsteltet.

24 Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal gøre, og hvad de skal bære

25 De skal bære Boligens Tæpper, Åbenbaringsteltet med dets Dække og Dækket af Tahasjskind ovenover, Forhænget til Åbenbaringsteltets Indgang,

26 Forgårdens Omhæng og Forhænget for Indgangen til Forgården, der er rundt om Boligen og Alteret, dens Teltreb og alle edskaber, som hører til Arbejdet derved; og alt, hvad der skal gøres derved, skal de udføre.

27 Efter Arons og hans Sønners Bud skal Gersoniterne udføre deres Arbejde både med det, de skal bære, og med det, de skal gøre; og I skal anvise dem alt, hvad de skal bære, Stykke for Stykke.

28 Det er det Arbejde, Gersoniternes Sønners Slægter skal have ved Åbenbaringsteltet, og de skal varetage det under Itamars, Præsten Arons Søns, Tilsyn.

29 Merariterne skal du mønstre efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse;

30 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen skal du mønstre dem, alle, som skal gøre Tjeneste med at udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet.

31 Dette er, hvad der påhviler dem at bære, alt, hvad der hører til deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet: Boligens Brædder, dens Tværstænger, Piller og Fodstykker,

32 Pillerne til Forgården, som er rundt om den, med Fodstykker, Pæle og eb, alle tilhørende edskaber og alt, hvad der hører til Arbejdet derved; Stykke for Stykke skal I anvise dem alle de Ting, det påhviler dem at bære.

33 Det er det Arbejde, der påhviler Merariternes Slægter, alt, hvad der hører til deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet, under Itamars, Præsten Arons Søns, Tilsyn.

34 Så mønstrede Moses og Aron og Menighedens Øverster Kehatiternes Sønner efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

35 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle, som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet,

36 og de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, udgjorde 2750.

37 Det var dem, som mønstredes af Kehatiternes Slægter, alle dem, der skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet, som Moses og Aron mønstrede efter HE ENs Bud ved Moses.

38 De, der mønstredes af Gersoniterne efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

39 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle, som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet,

40 de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse, udgjorde 2630.

41 Det var dem, som mønstredes af Gersoniternes Slægter, alle dem, der skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet, som Moses og Aron mønstrede efter HE ENs Bud.

42 De, der mønstredes af Merariternes Slægter efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

43 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle, som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet,

44 de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, udgjorde 3200.

45 Det var dem, som mønstredes af Merariternes Slægter, som Moses og Aron mønstrede efter HE ENs Bud ved Moses.

46 Alle, som mønstredes, som Moses og Aron og Israels Øverster mønstrede af Leviterne efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

47 fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtreds års alderen, alle, som skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet både med hvad der skulde gøres, og hvad der skulde bæres,

48 de, der mønstredes af dem, udgjorde 8580.

49 Efter HE ENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af dem, hvad han skulde gøre eller bære; det blev dem anvist, som HE EN havde pålagt Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 2165

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

2165. That 'I will take a piece of bread' means something heavenly or celestial to go with [that something natural] is clear from the meaning of 'bread' as that which is celestial, dealt with already in 276, 680, 681, 1798. The reason 'bread' here means that which is celestial is that bread means all food in general, and so in the internal sense all heavenly or celestial food. What celestial food is has been stated in Volume One, in 56-58, 680, 681, 1480, 1695. That 'bread' means all food in general becomes clear from the following places in the Word: One reads of Joseph telling the man in charge of his house to bring the men, that is, his brothers, into the house, and then to slaughter what needed to be slaughtered and made ready. And after that, when these things had been made ready and the men were to eat them, he said, Set on bread, Genesis 43:16, 31, by which he meant that the table was to be made ready by them. Thus 'bread' stood for all the food that made up the entire meal. Regarding Jethro one reads that Aaron came, and all the elders of Israel, to eat bread with Moses' father-in-law before God, Exodus 18:12. Here also 'bread' stands for all the food that made up the entire meal. And regarding Manoah, in the Book of Judges,

Manoah said to the angel of Jehovah, Let us now detain you, and let us make ready a kid before you. And the angel of Jehovah said to Manoah, If you detain me I will not eat your bread. Judges 13:15-16.

Here 'bread' stands for the kid. When Jonathan ate from the honeycomb the people told him that Saul had commanded the people with an oath, saying,

Cursed be the man who eats bread this day. 1 Samuel 14:27-28.

Here 'bread' stands for all food. Elsewhere, regarding Saul,

When Saul sat down to eat bread he said to Jonathan, Why has not the son of Jesse come either yesterday or today, to bread? 1 Samuel 20:24, 27.

This stands for coming to the table, where there was food of every kind. Regarding David who said to Mephibosheth, Jonathan's son,

You will eat bread at my table always. 2 Samuel 9:7, 10.

Similarly regarding Evil-Merodach who said that Jehoiachin the king of Judah was to eat bread with him always, all the days of his life, 2 Kings 25:29. Regarding Solomon the following is said,

Solomon's bread for each day was thirty cors 1 of fine flour, sixty cors of meal, ten fatted oxen, twenty pasture-fed oxen, and a hundred sheep, besides harts and wild she-goats and roebucks and fatted fowl. 1 Kings 4:22-23.

Here 'bread' plainly stands for all the provisions that are mentioned.

[2] Since then 'bread' means every kind of food in general it consequently means in the internal sense all those things that are called heavenly or celestial foods. This becomes even clearer still from the burnt offerings and sacrifices that were made of lambs, sheep, 2 she-goats, kids, he-goats, young bulls, and oxen, which are referred to by the single expression bread offered by fire to Jehovah, as is quite clear from the following places in Moses where the various sacrifices are dealt with and which, it says, the priest was to burn on the altar as the bread offered by fire to Jehovah for an odour of rest, Leviticus 3:11, 16. All those sacrifices and burnt offerings were called such. In the same book,

The sons of Aaron shall be holy to their God, and they shall not profane the name of their God, for it is the fire-offerings to Jehovah, the bread of their God, that they offer. You shall sanctify him, for it is the bread of your God that he offers. No man of Aaron's seed who has a blemish in himself shall approach to offer the bread of his God. Leviticus 21:6, 8, 17, 21.

Here also sacrifices and burnt offerings are referred to as 'bread', as they are also in Leviticus 22:25. Elsewhere in the same author,

Command the children of Israel, and say to them, My gift, My bread, for fire-offerings of an odour of rest, you shall take care to offer to Me at their appointed times. Numbers 28:2.

Here also 'bread' stands for all the sacrifices that are mentioned in that chapter. In Malachi,

Offering polluted bread on My altar. Malachi 1:7.

This also has regard to sacrifices. The consecrated parts of the sacrifices which they ate were called 'bread' as well, as is clear from these words in Moses,

The person who has touched anything unclean shall not eat any of the consecrated offerings, but he shall surely bathe his flesh in water, and when the sun has set he will be clean. And afterwards he shall eat of the consecrated offerings, because it is his bread. Leviticus 22:6-7.

[3] Burnt offerings and sacrifices in the Jewish Church represented nothing else than the heavenly things of the Lord's kingdom in heaven, and of the Lord's kingdom on earth, which is the Church. They also represented the things of the Lord's kingdom or Church as it exists with every individual; and in general they represented all those things that are composed of love and charity, for those things are celestial or of heaven. In addition each type of sacrifice represented some specific thing. In those times all of the sacrifices were called 'bread', and therefore when the sacrifices were abolished and other things serving for external worship took their place, the use of bread and wine was commanded.

[4] From all this it is now clear what is meant by that 'bread', namely that it means all those things which were represented in the sacrifices, and thus in the internal sense means the Lord Himself. And because 'bread' there means the Lord Himself it means love itself towards the whole human race and what belongs to love. It also means man's reciprocal love to the Lord and towards the neighbour. Thus the bread now commanded means all celestial things, and wine accordingly all spiritual things, as the Lord also explicitly teaches in John,

They said, Our fathers ate the manna in the wilderness; as it is written, He gave them bread from heaven to eat. Jesus said to them, Truly, truly, I say to you, It was not Moses who gave you the bread from heaven, but My Father gives you the true bread from heaven. For the bread of God is He who comes down from heaven and gives life to the world. They said to Him, Lord, give us this bread always. Jesus said to them, I am the Bread of life he who comes to Me will not hunger, and he who believes in Me will never thirst. John 6:31-35.

And in the same chapter,

Truly I say to you, He who believes in Me has eternal life. I am the Bread of life. Your fathers ate the manna in the wilderness, and they died. This is the Bread which comes down from heaven, that a man may eat of it and not die. I am the living Bread which came down from heaven; if anyone eats of this Bread he will live for ever. John 6:47-51.

[5] Now because this 'Bread' is the Lord it exists within the celestial things of love which are the Lord's, for the Lord is the celestial itself, because He is love itself, that is, mercy itself. This being so, 'bread' also means everything celestial, that is, all the love and charity existing with a person, for these are derived from the Lord. People who are devoid of love and charity therefore do not have the Lord within them, and so are not endowed with the forms of good and of happiness which are meant in the internal sense by 'bread'. This external symbol [of love and charity] was commanded because the worship of the majority of the human race is external, and therefore without some external symbol scarcely anything holy would exist among them. Consequently when they lead lives of love to the Lord and of charity towards the neighbour, that which is internal exists with them even though they do not know that such love and charity constitute the inner core of worship. Thus in their external worship they are confirmed in the kinds of good which are meant by 'the bread'.

[6] In the Prophets as well 'bread' means the celestial things of love, as in Isaiah 3:1, 7; 30:23; 33:15-16; 55:2; 58:7-8; Lamentations 5:9; Ezekiel 4:16-17; 5:16; 14:13; Amos 4:6; 8:11; Psalms 105:16. Those things are in a similar way meant by 'the loaves of the Presence' on the table, referred to in Leviticus 24:5-9; Exodus 25:30; 40:23; Numbers 4:7; 1 Kings 7:48.

Poznámky pod čarou:

1. A cor, or a homer, was a Hebrew measure of about 6 bushels or 220 litres.

2. The Latin has a word meaning oxen (boves), but comparison with other places where Swedenborg gives the same list of animals suggests that he intended sheep (oves).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.