Bible

 

Numre 31

Studie

   

1 Og HE EN talede til Moses og sagde:

2 "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles til din Slægt!"

3 Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HE ENs Hævn på Midjan;

4 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!"

5 Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp.

6 Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med dem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de hellige edskaber og Alarmtrompeterne.

7 De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som HE EN havde pålagt Moses, og dræbte alle af Mandkøn;

8 og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også Midjans Konger, Evi, ekem, Zur, Hur og eba, Midjans fem Konger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet.

9 Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn som Krigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte;

10 og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejre stak de Ild på.

11 Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog de med sig,

12 og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og Præsten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

13 Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i Møde uden for Lejren,

14 og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne og Hundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget.

15 Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live?

16 Det var jo dem, der efter Bileams åd blev Årsag til, at Israelitterne var troløse mod HE EN i den Sag med Peor, så at Plagen ramte HE ENs Menighed.

17 Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mand og haft Samleje med Mænd;

18 men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade i Live og beholde,

19 Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og eders Krigsfanger.

20 Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet af Gedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"

21 Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med i Kampen: "Dette er det Lovbud, HE EN har givet Moses:

22 Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly,

23 alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliver det rent; dog må det renses med enselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand.

24 Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver I rene og kan gå ind i Lejren."

25 Og HE EN talede til Moses og sagde:

26 "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens Fædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, både Mennesker og Dyr.

27 Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrige Menighed.

28 Derpå skal du udtage en Afgift til HE en fra krigerne, der har været i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg;

29 det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give Præsten Eleazar det som Offerydelse til HE EN.

30 Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved HE ENs Bolig!"

31 Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som HE EN havde pålagt Moses.

32 Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg,

33 72 000 Stykker Hornkvæg,

34 61 000 Æsler

35 og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med Mænd.

36 Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjorde altså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg,

37 hvoraf Afgiften til HE EN udgjorde 675 Stykker Småkvæg,

38 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til HE EN,

39 30500 Æsler, hvoraf til i Afgift til HE EN,

40 og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HE EN.

41 Og Moses overgav Afgiften, HE ENs Offerydelse, til Præsten Eleazar, som HE EN havde pålagt Moses.

42 Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været i Kamp

43 denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg,

44 36 000 Stykker Hornkvæg,

45 30 500 Æsler

46 og 16000 Mennesker

47 af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg, og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var at varetage ved HE ENs Bolig, som HE EN havde pålagt Moses.

48 Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne og Hundredførerne, hen til Moses

49 og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over de krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os;

50 derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til HE EN, hvad han har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe, Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HE ENs Åsyn."

51 Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker;

52 og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HE EN, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave.

53 Krigerne havde taget Bytte hver for sig.

54 Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne og Hundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at det skulde bringe Israelitterne i Minde for HE ENs Åsyn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3255

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3255. 'He was gathered to his peoples' means that these things involving Abraham [were completed]. This is clear from the meaning of 'being gathered to his peoples' as his ceasing to be the subject any longer. In fact being gathered to his peoples means taking leave of those among whom he had been until then, passing over to his own, and so here ceasing to represent. Among the ancients it was customary when somebody was dying to speak of his being gathered to his fathers or to his peoples. By this they meant that he was in the process of going to his parents, blood relatives, and relatives by marriage in the next life. This saying had come down to them from the most ancient people who were celestial, for while they were living on earth they were simultaneously present with angels in heaven and so knew all about this. That is to say, they knew that all who are governed by the same good meet and remain together in the next life, as do all who are governed by the same truth. They spoke of the former as being 'gathered to their fathers', but of the latter as being 'gathered to their peoples'; for with them 'fathers' meant goods, 2803, and 'peoples' truths, 1259, 1260. Furthermore because a like good was present in those who belonged to the Most Ancient Church they now live together in heaven, 1115; and so too do many of those live together who belonged to the Ancient Church and in whom a like truth dwelt, 1125, 1127.

[2] What is more, while he lives in the body a person's soul is always present in some community of spirits in the next life, 1277, 2379 - one who is evil in a community of hellish spirits, one who is good in a community of angels. Accordingly, everyone is present in a community consisting of the kind of people with whom he agrees so far as good and truth, or evil and falsity, are concerned. And into that same community a person comes when he dies, 687. These are the things that were meant among the ancients by their being gathered to their fathers, or gathered to their peoples, as is said here of Abraham when he breathed his last, and of Ishmael in verse 17 of this same chapter, of Isaac in Genesis 35:29, of Jacob in Genesis 49:29, 33, of Aaron in Numbers 20:24, 26, of Moses in Numbers 27:13; 31:2; Deuteronomy 32:50, and of the first generation which entered the land of Canaan, Judges 2:10. But in the internal sense of the Word when the subject has to do with anyone's life being representative, 'being gathered to his peoples', as stated above, in that case means that he ceases to be dealt with any longer.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.