Bible

 

Numre 27

Studie

   

1 Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen

2 og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde:

3 "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HE EN, men døde for sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner.

4 Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!"

5 Og Moses lagde deres Sag frem for HE ENs Åsyn.

6 Da talede HE EN således til Moses:

7 "Zelofbads Døtre har et i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem

8 Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod gå i Arv til hans Datter;

9 har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Brødre;

10 har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrødre;

11 og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HE EN har pålagt Moses."

12 Og HE EN sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.

13 Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron;

14 I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.

15 Og Moses talte således til HE EN:

16 "Måtte HE EN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over Menigheden,

17 som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke HE ENs Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!"

18 Da sagde HE EN til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem der er Ånd, læg din Hånd på ham,

19 fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt ham således i deres Påsyn;

20 og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham.

21 Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for HE ENs Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden."

22 Moses gjorde som HE EN havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden;

23 og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som HE EN havde påbudt ved Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Man (male)

  
by Claude Lefebvre

The relationship between men and women is deep and nuanced, and one entire book of the Writings -- Conjugial Love -- is devoted to the subject. So we can hardly offer a full explanation here. In a very general sense, though, the Writings say that men are creatures of intellect, driven by the love of growing wise; women, meanwhile are creations of affection, driven by the love of wisdom and the good that wisdom can do. They are formed this way to reflect the Lord's Divine Love and Divine Wisdom, and so that they can form marriages that reflect the unity of Divine Love and Divine Wisdom. Marking differences between men and women can be a touchy thing, but realistically it's easy to see that men tend to love acquiring knowledge whether it has any practical application or not. Many of them can spout out sports statistics or hold court on the workings of the internal combustion engine, even though it is knowledge they are not likely to ever use. They find such knowledge interesting for its own sake. It follows, then, that when the Bible speaks of men, the men represent facts, ideas, knowledge, truth, intellect and wisdom -- or in the negative sense falsity, twisted logic, and reasoning that is devoid of concern for others.