Bible

 

Numre 24

Studie

   

1 Men da Bileam så, at HE ENS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men vendte sig mod Ørkenen

2 og Bileam så op og fik ØjeIsrael; som lå lejret Stamme for Stamme. Da kom Guds Ånd over ham,

3 og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket,

4 siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:

5 Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!

6 Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod, som Aloetræer, HE EN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.

7 Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde. Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme.

8 Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det opæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben og knuser deres Lænder

9 Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander!

10 Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!

11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn, men mon har HE EN unddraget dig den!"

12 Men Bileam sagde til Balak: "sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig:

13 Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, kan jeg ikke være ulydig mod HE EN og gøre noget som helst af egen Vilje; hvad HE EN siger, vil jeg sige!

14 Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage."

15 Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger Manden, hvis Øje er lukket,

16 siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:

17 Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse.

18 Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde, Israel udfolder sin Magt,

19 og Jakob kuer sine Fjender.

20 Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!

21 Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din ede bygget på Klippen.

22 Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort!

23 Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud lader det ske!

24 Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber men også han er viet til Undergang!

25 Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også bort.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Doctrine of the Sacred Scripture # 101

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 118  
  

101. Before the Current Word in the World Today, There Was a Word That Has Been Lost

Before the Word in the Israelite nation given through Moses and the Prophets, worship employing sacrifices was known, and people prophesied in the name of Jehovah, as can be seen from reports in the books of Moses.

That worship employing sacrifices was known: This can be seen from its being commanded to the children of Israel to overturn the altars of the gentiles, break in pieces their pillars, and cut down their groves (Exodus 34:13, Deuteronomy 7:5, 12:3).

It can be seen from the time when Israel in Shittim began to commit harlotry with the daughters of Moab, that the daughters invited the people to the sacrifices of their gods, and the people ate and bowed down to their gods, and especially that Israel joined itself to Baal-Peor, and Jehovah’s anger was inflamed therefore against Israel (Numbers 25:1-3).

It can also be seen from the altars that Balaam, who came from Syria, caused to be built, and from his sacrificing oxen and flocks (Numbers 22:40, 23:1-2, 14, 29-30).

[2] That people prophesied in the name of Jehovah: This can be seen from the prophecies of Balaam (Numbers 23:7-10, 18-24, 24:3-9, 15-24). His prophesying concerning the Lord, that a Star would arise out of Jacob and a scepter out of Israel (Numbers 24:17). His prophesying in the name of Jehovah (Numbers 22:13, 18, 23:3, 5, 8, 16, 26, 24:1, 13). It is apparent from this that a Divine worship like the worship in the Israelite nation instituted by Moses existed among gentiles.

[3] That such worship existed also before the time of Abram: A glimmer of this is reflected in Moses’ words in Deuteronomy 32:7-8. But it is still more plainly apparent from the action of Melchizedek, king of Salem, who brought out bread and wine and blessed Abram, and from Abram’s giving him tithes of everything (Genesis 14:18-20). Melchizedek, moreover, represented the Lord, for he is called the priest of God Most High (Genesis 14:18). Regarding the Lord, we are also told in the book of Psalms, “You are a priest forever, according to the order of Melchizedek” (Psalms 110:4). That is why Melchizedek brought out bread and wine as holy elements of the church, like the holy elements in the sacrament of Holy Supper, and why he could bless Abram, and why Abram gave him tithes of everything.

  
/ 118  
  

Thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.