Bible

 

Numre 21

Studie

   

1 Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.

2 Da aflagde Israel et Løfte til Herren og sagde: "Hvis du giver dette Folk i min Hånd, vil jeg lægge Band på deres Byer!"

3 Og HE EN hørte Israels øst og gav Kana'anæerne i deres Hånd, hvorefter de lagde Band på dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.

4 Så brød de op fra Bjerget Hor i etning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt

5 og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde."

6 Da sendte HE EN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket så en Mængde af Israel døde.

7 kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at tale imod HE EN og dig; gå i Forbøn hos HE EN, at han tager Slangerne fra os!" Og Moses gik i Forbøn for Folket.

8 Da sagde HE EN til Moses: "Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!"

9 Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.

10 Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;

11 og de brød op fra Obot og slog Lejr i tjje Håbarim i Ørkenen østen for Moab.

12 Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.

13 Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoriternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoriterne.

14 Derfor hedder det i Bogen om HE ENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,

15 som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.

16 Derfra brød de op til Beer; det er det Be'er, HE EN havde for Øje, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!"

17 Da sang Israelitterne denne sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!

18 Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;

19 fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;

20 fra Bamot til halen på Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.

21 Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:

22 "Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!

23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.

24 Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse;

25 og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.

26 Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.

27 Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!

28 Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.

29 Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.

30 Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.

31 Så bosatte Israel sig i Amoriternes Land.

32 Derpå sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boende Amoriter bort.

33 Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edrei.

34 Men HE EN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon."

35 Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, så at ikke en eneste af dem undslap, og derpå underlagde de sig hans Land.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

True Christian Religion # 265

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

265. It is established by the books of Moses, who names and quotes from it, that the ancient peoples had a Word (Numbers 21:14-15, 27-30). The historical parts of that Word were called 'The Wars of Jehovah', and the prophetical parts 'The Utterances.' The following is a quotation taken by Moses from the historical parts of that Word:

Therefore it is said in the book of the Wars of Jehovah, Vaheb in Suphah and the rivers Arnon, and the water-channel of the river, which went down, where Ar dwelt and rested towards the boundary of Moab, Numbers 21:14-15.

The 'Wars of Jehovah' in that Word, as in ours, meant and described the Lord's battles with the hells and His victories over them, at the time when He was to come into the world. The same battles too are meant and described in many of the historical passages of our Word, as in the wars of Joshua against the nations of the land of Canaan, and in the wars of the Judges and Kings of Israel.

[2] The following passage is taken from the prophetical parts of the ancient Word:

Therefore the authors of Utterances say: Come into Heshbon; the city of Sihon shall be built and strengthened. For fire has gone forth from Heshbon, a flame from the city of Sihon. It has devoured Ar of Moab, those who possess the high places of Arnon. Woe to you, Moab; you are done for, people of Kemosh. He has made his sons fugitives, and his daughters the captives of the Amorite king Sihon. We have despatched them with arrows. Heshbon has perished as far as Dibon, and we have laid waste as far as Nophah, which is as far as Medeba, Numbers 21:27-30.

The translators render the phrase 'the composers of proverbs', but it ought to be 'the authors of utterances' or 'the prophetic utterances', as is evident from the meaning of the word moshalim in the Hebrew language, which is not only 'proverbs' but also 'prophetic utterances' (as at Numbers 23:7, 18; 24:3, 15). There it is said that Balaam 'gave forth' his utterance; this was a prophecy, also about the Lord. His utterance is called mashal in the singular; moreover, the passages quoted by Moses from this source are not proverbs, but prophecies.

[3] That Word was likewise divinely inspired, as is plain from Jeremiah, where very similar words occur:

Fire has gone forth from Heshbon, and a flame from among Sihon, which has devoured the corner of Moab and the crown of the head of the sons of Shaon. Woe to you, Moab; the people of Kemosh is done for, for your sons are taken by force into captivity, into captivity your daughters, Jeremiah 48:45-46.

In addition a prophetical book of the ancient Word, called the book of Jashar, that is, the book of the Upright, is mentioned by David and Joshua. In the case of David:

David made a lament for Saul and for Jonathan; and he wrote on it, For teaching the sons of Judah the bow. Look, it is written in the book of Jashar. 2 Samuel 1:17-18.

In the case of Joshua:

Joshua said, Be still, sun, in Gibeon, and you, moon, in the valley of Aijalon. Is not this written in the book of Jashar? Joshua 10:12-13.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.