Bible

 

Numre 21

Studie

   

1 Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.

2 Da aflagde Israel et Løfte til Herren og sagde: "Hvis du giver dette Folk i min Hånd, vil jeg lægge Band på deres Byer!"

3 Og HE EN hørte Israels øst og gav Kana'anæerne i deres Hånd, hvorefter de lagde Band på dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.

4 Så brød de op fra Bjerget Hor i etning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt

5 og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde."

6 Da sendte HE EN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket så en Mængde af Israel døde.

7 kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at tale imod HE EN og dig; gå i Forbøn hos HE EN, at han tager Slangerne fra os!" Og Moses gik i Forbøn for Folket.

8 Da sagde HE EN til Moses: "Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!"

9 Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.

10 Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;

11 og de brød op fra Obot og slog Lejr i tjje Håbarim i Ørkenen østen for Moab.

12 Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.

13 Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoriternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoriterne.

14 Derfor hedder det i Bogen om HE ENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,

15 som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.

16 Derfra brød de op til Beer; det er det Be'er, HE EN havde for Øje, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!"

17 Da sang Israelitterne denne sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!

18 Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;

19 fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;

20 fra Bamot til halen på Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.

21 Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:

22 "Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!

23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.

24 Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse;

25 og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.

26 Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.

27 Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!

28 Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.

29 Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.

30 Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.

31 Så bosatte Israel sig i Amoriternes Land.

32 Derpå sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boende Amoriter bort.

33 Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edrei.

34 Men HE EN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon."

35 Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, så at ikke en eneste af dem undslap, og derpå underlagde de sig hans Land.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 897

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

897. The subject here being the regenerate member of the Ancient Church, 'seeing means acknowledging and possessing faith. That 'seeing' has this meaning becomes clear from the Word, as in Isaiah,

You did not look to the Maker of it, and Him who fashioned it long ago you did not set. Isaiah 21:11.

This refers to the city of Zion. 'Not seeing Him who fashioned it long ago' means not even acknowledging, let alone possessing faith. In the same prophet,

Make the heart of this people fat and their ears heavy, and plaster over their eyes, lest they see with their eyes and hear with their ears, and their heart understands and they turn again and are healed. Isaiah 6:10.

'Seeing with the eyes' stands for acknowledging and possessing faith. In the same prophet,

The people walking in darkness have seen a great light. Isaiah 9:2.

This refers to gentiles who received faith, as does the present verse which says that 'he removed the covering, and saw out'. In the same prophet,

On that day the deaf will hear the words of a book, and out of thick darkness and out of darkness the eyes of the blind will see Isaiah 19:18.

This refers to the conversion of gentiles to faith. 'Seeing' stands for receiving faith. In the same prophet,

Hear, you deaf, look and see, you blind. Isaiah 41:18.

Here the meaning is similar. In Ezekiel,

They have eyes to see but they see not; they have ears to hear but they hear not because they are a rebellious house. Ezekiel 12:2.

This stands for people who are capable of understanding, acknowledging, and possessing faith but who do not wish to. That 'seeing' means possessing faith is quite clear from the representation of the Lord by the bronze serpent in the wilderness when everyone who beheld it would be healed, and of which it is said in Moses,

Set a serpent on a standard, and it will happen that everyone who has been bitten, when he sees it, will live So it happened, if a serpent had bitten a man, when he saw the serpent of bronze, that he lived. Numbers 21:8-9.

Anyone may see from this that 'seeing' means faith, for what else can 'seeing' be in this instance than something representative of faith in the Lord? This point is clear also from the fact that Reuben, Jacob's firstborn, who was given that name from the word 'seeing', in the internal sense means faith. See what has been stated already about the firstborn of the Church in 352, 367.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.