1
HE
EN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
2
Dette er det Lovbud, HE
EN har kundgjort: Sig til Israelitterne, at de skal skaffe dig en rød, lydefri Kvie, der er uden Fejl og ikke har båret Åg.
3
Den skal I overgive til Præsten Eleazar, og man skal føre den uden for Lejren og slagte den for hans Åsyn.
4
Så skal Præsten Eleazar tage noget af dens Blod på sin Finger og stænke det syv Gange i
etning af Åbenbaringsteltets Forside.
5
Derpå skal Kvien brændes i hans Påsyn; dens Hud, Kød og Blod tillige med Skarnet skal opbrændes.
6
Derefter skal Præsten tage Cedertræ, Ysop og karmoisinrødt Uld og kaste det på Bålet, hvor Kvien brænder.
7
Så skal Præsten tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand og derefter vende tilbage til Lejren. Men Præsten skal være uren til Aften.
8
Ligeledes skal den Mand, der brænder Kvien, tvætte sine Klæder med Vand og bade sit Legeme i Vand og være uren til Aften.
9
Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og lægge den hen på et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for Israelitternes Menighed for at bruges til
enselsesvand. Det er et Syndoffer.
10
Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, skal dette være en evig gyldig Anordning:
11
Den, der rører ved en død, ved noget som helst Lig, skal være uren i syv Dage.
12
Han skal lade sig rense for Synd med Asken på den tredje og syvende Dag, så bliver han ren; men renser han sig ikke på den tredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.
13
Enhver, der rører ved en død, et Lig, og ikke lader sig rense for Synd, besmitter HE
ENs Bolig, og det Menneske skal udryddes af Israel, fordi der ikke er stænket
enselsesvand på ham; han er uren, hans Urenhed klæber endnu ved ham.
14
Således er Loven: Når et Menneske dør i et Telt,, bliver enhver, der træder ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv Dage;
15
og ethvert åbent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliver urent.
16
Ligeledes bliver enhver, der på åben Mark rører ved en, der er dræbt med Sværd, eller ved en, der er død, eller ved Menneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.
17
For sådanne urene skal man da tage noget af Asken af det brændte Syndoffer og hælde rindende Vand derover i en Skål.
18
Derpå skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstængel, dyppe den i Vandet og stænke det på Teltet og på alle de Ting og Mennesker, der har været deri, og på den, der har rørt ved Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den døde eller Graven.
19
Således skal den rene bestænke den urene på den tredje og syvende Dag og borttage hans Synd på den syvende Dag. Derefter skal han tvætte sine Klæder og bade sig i Vand, så er han ren, når det bliver aften.
20
Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HE
ENs Helligdom, der er ikke stænket
enselsesvand på ham, han er uren.
21
Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den, der stænker
enselsesvandet, skal tvætte sine Klæder, og den, der rører ved
enselsesvandet, skal være uren til Aften.
22
Alt, hvad den urene rører ved skal være urent, og enhver, der rører ved ham, skal være uren til Aften.
