¹ HE EN sagde til Aron: Du tillige med dine Sønner og dit Fædrenehus skal have Ansvaret for Helligdommen, og du tillige med dine Sønner skal have Ansvaret for eders Præstetjeneste.

² Men også dine Brødre, Levis Stamme, din Fædrenestamme, skal du lade træde frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig og gå dig til Hånde, når du tillige med dine Sønner gør Tjeneste foran Vidnesbyrdets Telt;

³ og de skal tage Vare på, hvad du har at varetage, og på alt, hvad der er at varetage ved Teltet, men de må ikke komme de hellige Ting eller Alteret nær, at ikke både de og I skal dø..

⁴ De skal holde sig til dig og tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet, alt Arbejdet derved, men ingen Lægmand må der komme eder nær.

⁵ Men I skal tage Vare på, hvad der er at varetage ved Helligdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vrede over Israelitterne.

⁶ Se, jeg har selv udtaget eders Brødre Leviterne af Israelitternes Midte som en Gave til eder, de er givet HE EN til at udføre Arbejdet ved Åbenbaringsteltet.

⁷ Men du tillige med dine Sønner skal tage Vare på eders Præstegerning i alt, hvad der angår Alteret og det, der er inden for Forhænget, og udføre Arbejdet derved. Som en Gave skænker jeg eder Præstedømmet; men enhver Lægmand, der trænger sig ind deri, skal lide Døden.

⁸ HE EN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver dig, hvad der skal lægges til Side af mine Offerydelser; alle Israelitternes Helliggaver giver jeg dig og dine Sønner som eders Del, en evig gyldig ettighed.

⁹ Følgende skal tilfalde dig af det højhellige, fraregnet hvad der opbrændes: Alle deres Offergaver, der falder ind under Afgrødeofre, Syndofre og Skyldofre, som de bringer mig til Erstatning; som højhelligt skal dette tilfalde dig og dine Sønner.

¹⁰ På et højhelligt Sted skal du spise det, og alle af Mandkøn må spise deraf; det skal være dig helligt.

¹¹ Fremdeles skal følgende tilfalde dig som Offerydelse af deres Gaver: Alle Gaver fra Israelitterne, hvormed der udføres Svingning, giver jeg dig tillige med dine Sønner og Døtre som en evig gyldig ettighed; enhver, som er ren i dit Hus, må spise deraf.

¹² Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, Førstegrøden deraf, som de giver HE EN, giver jeg dig.

¹³ De første Frugter af alt, hvad der gror i deres Land, som de bringer HE EN, skal tilfalde dig; enhver, som er ren i dit Hus, må spise deraf.

¹⁴ Alt, hvad der lægges Band på i Israel, skal tilfalde dig.

¹⁵ Af alt Kød, som de bringer til HE EN, såvel af Mennesker som af Dyr, skal alt, hvad der åbner Moders Liv, tilfalde dig; dog skal du lade de førstefødte Mennesker udløse, og ligeledes skal du lade de førstefødte urene Dyr udløse.

¹⁶ Hine skal du lade udløse, når de er en Måned gamle eller derover, med en Vurderingssum af fem Sekel efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.

¹⁷ Men de førstefødte Stykker Hornkvæg, Lam eller Geder må du ikke lade udløse; de er hellige, deres Blod skal du sprænge på Alteret, og Fedtet skal du bringe som øgoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN;

¹⁸ men Kødet tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og højre Kølle tilfalder det dig.

¹⁹ Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne yder HE EN, giver jeg dig tillige med dine Sønner og Døtre som en evig gyldig ettighed; det skal være en evig gyldig Saltpagt for HE ENs Åsyn for dig tillige med dine Efterkommere.

²⁰ HE EN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod have i deres Land, og der skal ikke tilfalde dig nogen Lod iblandt dem; jeg selv er din Arvelod og Del blandt Israelitterne.

²¹ Men se, Levisønnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arvelod til Løn for det Arbejde, de udfører ved Åbenbaringsteltet.

²² Israelitterne må herefter ikke komme Åbenbaringsteltet nær, for at de ikke skal pådrage sig Synd og dø;

²³ kun Leviterne må udføre Arbejdet ved Åbenbaringsteltet, og de skal have Ansvaret derfor. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt. Men nogen Arvelod skal de ikke have blandt Israelitterne;

²⁴ thi Tienden, Israelitterne yder HE EN som Offerydelse, giver jeg Leviterne til Arvelod. Derfor sagde jeg dem, at de ikke skal have nogen Arvelod blandt Israelitterne.

²⁵ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²⁶ Tal til Leviterne og sig til dem: Når I af Israelitterne modtager Tienden, som jeg har givet eder som den Arvelod, I skal have af dem, så skal I yde HE EN en Offerydelse deraf, Tiende af Tienden;

²⁷ og denne eders Offerydelse skal ligestilles med Offerydelsen af Kornet fra Tærskepladsen og Overfloden fra Vinpersen.

²⁸ Således skal også I yde HE EN en Offerydelse af al den Tiende, I modtager af Israelitterne, og denne HE ENs Offerydelse skal I give Præsten Aron.

²⁹ Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HE ENs Offerydelse, af alt det bedste deraf, som hans Helliggave.

³⁰ Og sig til dem: Når I yder det bedste deraf, skal det ligestilles med Offerydelsen af, hvad der kommer fra Tærskepladsen og Vinpersen.

³¹ I må spise det hvor som helst sammen med eders Familie, thi det er eders Løn for eders Arbejde ved Åbenbaringsteltet.

³² Når I blot yder det bedste deraf, skal I ikke for den Sags Skyld pådrage eder Synd og ikke vanhellige Israelitternes Helliggaver og udsætte eder for at dø.

¹ I Kong Jerobeams attende egeringsår blev Abija Konge over Juda.

² Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden.

³ Abija åbnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400.000 udsøgte Mænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte Mænd, dygtige Krigere,

⁴ Da stillede Abija sig på Bjerget Zemarajim, der hører til Efraims Bjerge, og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel!

⁵ Burde I ikke vide, at HE EN, Israels Gud, har givet David og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt?

⁶ Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig og gjorde Oprør mod sin Herre,

⁷ og dårlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød ehabeam, Salomos Søn, Trods; og ebabeam var ung og veg og kunde ikke hævde sig over for dem.

⁸ Og nu mener I at kunne hævde eder over for HE ENs Kongedømme i Davids Efterkommeres Hånd, fordi I er en stor Hob og på eders Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!

⁹ Har I ikke drevet HE ENs Præster, Arons Sønner, og Leviterne bort og skaffet eder Præster på samme Måde som Hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes, bliver Præst for Guder, der ikke er Guder!

¹⁰ Men vor Gud er HE EN, og vi har ikke forladt ham; de Præster, der tjener HE EN, er Arons Sønner og Leviterne udfører den øvrige Tjeneste;

¹¹ de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til HE EN og vellugtende øgelse, lægger Skuebrødene til ette på Guldbordet og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder HE EN vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham!

¹² Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster og Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HE EN, eders Fædres Gud, thi I får ikke Lykken med eder!"

¹³ Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgående Bevægelse for at komme i yggen på dem, og således havde Judæerne Hæren foran sig og Bagholdet i yggen.

¹⁴ Da Judæerne vendte sig om og så, at Angreb truede dem både forfra og bagfra, råbte de til HE EN, medens Præsterne blæste i Trompeterne.

¹⁵ Så udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødte Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda.

¹⁶ Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Hånd;

¹⁷ og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, så der af Israeliterne faldt 500.000 udsøgte Krigere.

¹⁸ Således ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes, fordi de støttede sig til HE EN, deres Fædres Gud.

¹⁹ Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med Småbyer, Jesjana med Småbyer og Efrajin med Småbyer.

²⁰ Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, så længe Abija levede; og HE EN slog ham, så han døde.

²¹ Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.

²² Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, står jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning".