1
iv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.
2
Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
3
Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og
esten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.
4
Han skal stå og vogte i HE
ENs Kraft, i HE
EN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.
5
Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,
6
som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.
7
Da bliver Jakobs
est i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HE
EN, som
egnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.
8
Da bliver Jakobs
est blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.
9
Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.
10
På hin Dag, lyder det fra HE
EN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.
11
rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,
12
rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;
13
jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.
14
Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;
15
i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.
