Bible

 

Matthew 8

Studie

   

1 Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.

2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om du vil, så kan du rense mig."

3 Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed

4 Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."

5 Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:

6 "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."

7 Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."

8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.

9 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."

10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.

11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges ige.

12 Men igets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel."

13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber.

15 Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.

16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;

17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."

18 Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.

19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

20 Og Jesus siger til ham: " æve have Huler, og Himmelens Fugle eder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

21 Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig først at gå hen og begrave min Fader."

22 Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!"

23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.

24 Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå."

26 Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganske blikstille.

27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"

28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej.

29 Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"

30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.

31 Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!"

32 Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.

33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.

34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Doctrine of the Lord # 9

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 65  
  

9. In a broader sense the Law means everything written by Moses in his five books. This is apparent from the following verses:

In Luke:

Abraham said to (the rich man in hell), “They have Moses and the prophets; let them hear them.... If they do not hear Moses and the prophets, neither will they be persuaded even if one rose from the dead.” (Luke 16:29, 31)

In John:

Philip...said to (Nathanael), “We have found Him of whom Moses in the Law, and the Prophets, wrote....” (John 1:45)

In Matthew:

Do not think that I came to undo the Law and the Prophets. I did not come to undo but to fulfill. (Matthew 5:17-18)

Again in Matthew:

...all the Prophets and the Law prophesied until John. (Matthew 11:13)

In Luke:

The Law and the Prophets were until John. Since that time the kingdom of God is preached.... (Luke 16:16)

In Matthew:

...whatever you wish men to do to you, do also to them...this is the Law and the Prophets. (Matthew 7:12)

Again in Matthew:

Jesus said..., “You shall love the Lord your God with all your heart, and with all your soul, and...you shall love your neighbor as yourself. On these two commandments hang all the Law and the Prophets.” (Matthew 22:37, 39-40)

In these places Moses and the Prophets, or the Law and the Prophets, mean everything written in the books of Moses and in the books of the Prophets.

[2] That the Law in particular means everything written by Moses is still more apparent from the following verses:

In Luke:

When the days of her purification according to the Law of Moses were completed, they brought (Jesus) to Jerusalem to present Him to the Lord (as it is written in the Law of the Lord, that every male who opens the womb shall be called holy to the Lord), and to offer a sacrifice according to what is said in the Law of the Lord, “A pair of turtledoves or two young pigeons.” ...And...the parents brought...Jesus (into the Temple), to do for Him according to the custom of the Law.... When they had performed all things according to the Law of the Lord.... (Luke 2:22-24, 27, 39)

In John:

In the Law Moses commanded us to stone such.... (John 8:5)

Again in John:

...the Law was given through Moses.... (John 1:17)

It is apparent from this that when reference is made to statements made in the books of Moses, those books are called sometimes the Law and sometimes Moses. This is apparent also in Matthew 8:4; Mark 10:2-4, 12:19; Luke 20:28, 37; John 3:14, 7:19, 51, 8:17, 19:7.

[3] There are also many other things commanded by Moses that he calls the Law. So, for example, laws regarding burnt offerings (Leviticus 6:9, 7:37). Regarding other sacrifices (Leviticus 6:25, 7:1-11). Regarding the grain offering (Leviticus 6:14). Regarding leprosy (Leviticus 14:2). Regarding jealousy (Numbers 5:29-30). Regarding the Nazirite (Numbers 6:13, 21).

Moreover, Moses himself calls his books the Law:

Moses wrote this Law and delivered it to the priests, the sons of Levi, who bore the ark of the covenant of Jehovah.... (And he said to them,) “Take this book of the Law, and place it beside the Ark of the Covenant of Jehovah....” (Deuteronomy 31:9, 11, 26)

It was placed beside the Ark, because the Ark had in it the stone tablets which, in a strict sense, are the Law.

The books of Moses were later called the book of the Law:

Hilkiah the high priest said to Shaphan the scribe, “I have found the book of the Law in the house of Jehovah.” ...when the king heard the words of the book of the Law, he tore his clothes. (2 Kings 22:8, 11, 23:24)

  
/ 65  
  

Published by the General Church of the New Jerusalem, 1100 Cathedral Road, Bryn Athyn, Pennsylvania 19009, U.S.A. A translation of Doctrina Novae Hierosolymae de Domino, by Emanuel Swedenborg, 1688-1772. Translated from the Original Latin by N. Bruce Rogers. ISBN 9780945003687, Library of Congress Control Number: 2013954074.